Danish

Icelandic

Matthew

22

1Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
1Þá tók Jesús enn að tala við þá í dæmisögum og mælti:
2"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
2,,Líkt er um himnaríki og konung einn, sem gjörði brúðkaup sonar síns.
3Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
3Hann sendi þjóna sína að kalla til brúðkaupsins þá, sem boðnir voru, en þeir vildu ekki koma.
4Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
4Aftur sendi hann aðra þjóna og mælti: ,Segið þeim, sem boðnir voru: Veislu mína hef ég búið, uxum mínum og alifé er slátrað, og allt er tilbúið, komið í brúðkaupið.`
5Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
5En þeir skeyttu því ekki. Einn fór á akur sinn, annar til kaupskapar síns,
6og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
6en hinir tóku þjóna hans, misþyrmdu þeim og drápu.
7Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
7Konungur reiddist, sendi út her sinn og lét tortíma morðingjum þessum og brenna borg þeirra.
8Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
8Síðan segir hann við þjóna sína: ,Brúðkaupsveislan er tilbúin, en hinir boðnu voru ekki verðugir.
9Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
9Farið því út á vegamót, og bjóðið í brúðkaupið hverjum þeim sem þér finnið.`
10Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
10Þjónarnir fóru út á vegina og söfnuðu öllum, sem þeir fundu, vondum og góðum, svo að brúðkaupssalurinn varð alskipaður gestum.
11Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
11Konungur gekk þá inn að sjá gestina og leit þar mann, sem var ekki búinn brúðkaupsklæðum.
12Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
12Hann segir við hann: ,Vinur, hvernig ert þú hér kominn og ert ekki í brúðkaupsklæðum?` Maðurinn gat engu svarað.
13Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
13Konungur sagði þá við þjóna sína: ,Bindið hann á höndum og fótum og varpið honum í ystu myrkur. Þar verður grátur og gnístran tanna.`
14Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
14Því að margir eru kallaðir, en fáir útvaldir.``
15Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
15Þá gengu farísearnir burt og tóku saman ráð sín, hvernig þeir gætu flækt hann í orðum.
16Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
16Þeir senda til hans lærisveina sína ásamt Heródesarsinnum, og þeir segja: ,,Meistari, vér vitum, að þú ert sannorður og kennir Guðs veg í sannleika, þú hirðir ekki um álit neins, enda gjörir þú þér engan mannamun.
17Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
17Seg oss því, hvað þér líst? Leyfist að gjalda keisaranum skatt eða ekki?``
18Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
18Jesús þekkti illsku þeirra og sagði: ,,Hví freistið þér mín, hræsnarar?
19Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
19Sýnið mér peninginn, sem goldinn er í skatt.`` Þeir fengu honum denar.
20Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
20Hann spyr: ,,Hvers mynd og yfirskrift er þetta?``
21De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
21Þeir svara: ,,Keisarans.`` Hann segir: ,,Gjaldið þá keisaranum það, sem keisarans er, og Guði það, sem Guðs er.``
22Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
22Þegar þeir heyrðu þetta, undruðust þeir, og þeir yfirgáfu hann og gengu burt.
23Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
23Sama dag komu til hans saddúkear, en þeir neita því, að upprisa sé til, og sögðu við hann:
24"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
24,,Meistari, Móse segir: ,Deyi maður barnlaus, þá skal bróðir hans ganga að eiga konu bróður síns og vekja honum niðja.`
25Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
25Hér voru með oss sjö bræður. Sá fyrsti kvæntist og dó. Hann átti engan niðja og eftirlét því bróður sínum konuna.
26Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
26Eins varð um næsta og þriðja og þá alla sjö.
27men sidst af alle døde Hustruen.
27Síðast allra dó konan.
28Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
28Kona hvers þeirra sjö verður hún í upprisunni? Allir höfðu þeir átt hana.``
29Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
29En Jesús svaraði þeim: ,,Þér villist, því að þér þekkið ekki ritningarnar né mátt Guðs.
30Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
30Í upprisunni kvænast menn hvorki né giftast. Þeir eru sem englar á himni.
31Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
31En um upprisu dauðra hafið þér ekki lesið það sem Guð segir við yður:
32Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
32,Ég er Guð Abrahams, Guð Ísaks og Guð Jakobs.` Ekki er hann Guð dauðra, heldur lifenda.``
33Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
33En mannfjöldinn hlýddi á og undraðist mjög kenningu hans.
34Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
34Þegar farísear heyrðu, að hann hafði gjört saddúkea orðlausa, komu þeir saman.
35Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
35Og einn þeirra, sem var lögvitringur, vildi freista hans og spurði:
36"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
36,,Meistari, hvert er hið æðsta boðorð í lögmálinu?``
37Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
37Hann svaraði honum: ,,,Elska skalt þú Drottin, Guð þinn, af öllu hjarta þínu, allri sálu þinni og öllum huga þínum.`
38Dette er det store og første Bud.
38Þetta er hið æðsta og fremsta boðorð.
39Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
39Annað er þessu líkt: ,Þú skalt elska náunga þinn eins og sjálfan þig.`
40Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
40Á þessum tveimur boðorðum hvílir allt lögmálið og spámennirnir.``
41Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
41Meðan farísearnir voru saman komnir, spurði Jesús þá:
42"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
42,,Hvað virðist yður um Krist? Hvers son er hann?`` Þeir svara: ,,Davíðs.``
43Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
43Hann segir: ,,Hvernig getur þá Davíð, innblásinn andanum, kallað hann drottin? Hann segir:
44Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
44Drottinn sagði við minn drottin: Set þig mér til hægri handar, þangað til ég gjöri óvini þína að fótskör þinni.
45Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
45Fyrst Davíð kallar hann drottin, hvernig getur hann þá verið sonur hans?``Enginn gat svarað honum einu orði, og frá þeim degi þorði enginn að spyrja hann neins framar.
46Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
46Enginn gat svarað honum einu orði, og frá þeim degi þorði enginn að spyrja hann neins framar.