¹Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.

¹Mjúklegt andsvar stöðvar bræði, en meiðandi orð vekur reiði.

²Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.

²Af tungu hinna vitru drýpur þekking, en munnur heimskingjanna eys úr sér vitleysu.

³Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.

³Augu Drottins eru alls staðar, vakandi yfir vondum og góðum.

⁴Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.

⁴Hógværð tungunnar er lífstré, en fals hennar veldur hugarkvöl.

⁵Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.

⁵Afglapinn smáir aga föður síns, en sá sem tekur umvöndun, verður hygginn.

⁶Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.

⁶Í húsi hins réttláta er mikill auður, en glundroði er í gróðafé hins óguðlega.

⁷Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.

⁷Varir hinna vitru dreifa út þekkingu, en hjarta heimskingjanna er rangsnúið.

⁸Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.

⁸Fórn óguðlegra er Drottni andstyggð, en bæn hreinskilinna er honum þóknanleg.

⁹Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.

⁹Vegur hins óguðlega er Drottni andstyggilegur, en þann sem stundar réttlæti, elskar hann.

¹⁰Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.

¹⁰Slæm hirting bíður þess, sem yfirgefur rétta leið, sá sem hatar umvöndun, hlýtur að deyja.

¹¹Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.

¹¹Dánarheimur og undirdjúpin eru opin fyrir Drottni, hversu miklu fremur hjörtu mannanna barna!

¹²Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.

¹²Spottaranum er ekki vel við, að vandað sé um við hann, til viturra manna fer hann ekki.

¹³Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.

¹³Glatt hjarta gjörir andlitið hýrlegt, en sé hryggð í hjarta, er hugurinn dapur.

¹⁴Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.

¹⁴Hjarta hins vitra leitar að þekking, en munnur heimskingjanna gæðir sér á fíflsku.

¹⁵Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.

¹⁵Hinn volaði sér aldrei glaðan dag, en sá sem vel liggur á, er sífellt í veislu.

¹⁶Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.

¹⁶Betra er lítið í ótta Drottins en mikill fjársjóður með áhyggjum.

¹⁷Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.

¹⁷Betri er einn skammtur kálmetis með kærleika en alinn uxi með hatri.

¹⁸Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.

¹⁸Bráðlyndur maður vekur deilur, en sá sem seinn er til reiði, stillir þrætu.

¹⁹Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.

¹⁹Vegur letingjans er eins og þyrnigerði, en gata hreinskilinna er brautarvegur.

²⁰Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.

²⁰Vitur sonur gleður föður sinn, en heimskur maður fyrirlítur móður sína.

²¹Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

²¹Óvitrum manni er fíflskan gleði, en skynsamur maður gengur beint áfram.

²²Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.

²²Áformin verða að engu, þar sem engin er ráðagerðin, en ef margir leggja á ráðin, fá þau framgang.

²³Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.

²³Gleði hlýtur maðurinn af svari munns síns, og hversu fagurt er orð í tíma talað!

²⁴Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.

²⁴Lífsins vegur liggur upp á við fyrir hinn hyggna, til þess að hann lendi ekki niður í Helju.

²⁵Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.

²⁵Drottinn rífur niður hús dramblátra, en setur föst landamerki ekkjunnar.

²⁶Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.

²⁶Ill áform eru Drottni andstyggð, en hrein eru vingjarnleg orð.

²⁷Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.

²⁷Sá kemur ólagi á heimilishag sinn, sem fíkinn er í rangfenginn gróða, en sá sem hatar mútugjafir, mun lifa.

²⁸Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.

²⁸Hjarta hins réttláta íhugar, hverju svara skuli, en munnur óguðlegra eys úr sér illsku.

²⁹HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.

²⁹Drottinn er fjarlægur óguðlegum, en bæn réttlátra heyrir hann.

³⁰Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.

³⁰Vingjarnlegt augnaráð gleður hjartað, góðar fréttir feita beinin.

³¹Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.

³¹Eyra sem hlýðir á holla umvöndun, mun búa meðal hinna vitru.

³²Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.

³²Sá sem aga hafnar, fyrirlítur sjálfan sig, en sá sem hlýðir á umvöndun, aflar sér hygginda.Ótti Drottins er ögun til visku, og auðmýkt er undanfari virðingar.

³³HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.

³³Ótti Drottins er ögun til visku, og auðmýkt er undanfari virðingar.