¹(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

¹¶ Na Rawiri. E ngana, e Ihowa, ki te hunga e tohe ana ki ahau: whawhaitia te hunga e whawhai nei ki ahau.

²grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

²Kia mau ki te whakangungu rakau, ki te puapua; whakatika hei awhina moku

³tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

³Unuhia te tao, araia te ara o te hunga e whai nei i ahau: ki mai ki toku wairua, Ko ahau tou whakaoranga.

⁴Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

⁴Kia whakama, kia numinumi te hunga e whai ana kia whakamatea ahau: kia whakahokia ki muri, kia whakapoauautia te hunga e whakatakoto ana i te kino moku.

⁵de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

⁵Kia rite ratou ki te papapa e puhia ana e te hau; kia aia haeretia e te anahera a Ihowa.

⁶deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

⁶Kia pouri to ratou ara, kia pahekeheke: kia whaia ratou e te anahera a Ihowa.

⁷Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

⁷Kahore hoki he rawa i huna ai e ratou te poka o ta ratou kupenga moku; he mea keri takekore kia mate ai ahau.

⁸Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

⁸Kia rokohanga poauautia ia e te ngaromanga; kia mau ano ko ia i tana kupenga i huna ai: kia taka ia ki taua tino ngaromanga.

⁹Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

⁹A ka koa toku wairua ki a Ihowa, ka hari ki tana whakaoranga.

¹⁰alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

¹⁰Ka ki katoa oku wheua, E Ihowa, ko wai te rite mou, mo te kaiwhakaora o te iti i te tangata e kaha ake ana i a ia, ae o te iti, o te rawakore i tona kaipahua?

¹¹Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

¹¹¶ Whakatika ana nga kaiwhakapae teka: whakawakia ana ahau mo nga mea kihai nei ahau i matau atu.

¹²de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

¹²Utua ana e ratou taku pai ki te kino, a whakatupu pani ana toku wairua.

¹³Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

¹³Tena ko ahau, i a ratou e mate ana, he kahu taratara toku, waikauwere ana toku wairua, kihai i kai: a hoki mai ana taku inoi ki toku uma.

¹⁴som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

¹⁴Ko toku ahua me te mea he hoa ia, he teina noku: kupapa noa iho ahau, ano he tangata e tangi ana ki tona whaea.

¹⁵Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

¹⁵I toku paheketanga ia koa ana ratou, huihui ana; huihui ana nga tangata kino noa iho hei hoariri moku, kihai ano ahau i mohio; haehae ana ratou i ahau, kihai hoki i mutu.

¹⁶for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

¹⁶Rite tonu ki nga kaiwhakakata o nga hakari, tetea ana o ratou niho ki ahau.

¹⁷Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

¹⁷¶ E te Ariki, kia pehea te roa o tau titiro kau mai? Whakaorangia toku wairua i a ratou whakangaromanga, taku e aroha nei, i nga raiona.

¹⁸Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

¹⁸Ka whakawhetai ahau ki a koe i roto i te whakaminenga nui, ka whakamoemiti ki a koe i roto i te iwi maha.

¹⁹Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

¹⁹Kei hari pokanoa ki ahau oku hoariri; kei whakakini te kanohi o te hunga e kino noa ana ki ahau.

²⁰Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

²⁰Ehara hoki ta ratou i te korero mo te rangimarie; heoi kei te whakatakoto kupu tinihanga ratou mo te hunga ata noho o te whenua.

²¹de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

²¹Ina, hamama ana o ratou mangai ki ahau, e ki ana, Ha, ha, kua kite to matou kanohi.

²²Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

²²Kua kite koe, e Ihowa: kaua ra e wahangu; e te Ariki, kei matara i ahau.

²³rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

²³Oho ake, e ara ki te whakarite i toku whakawa, ki taku tautohe, e toku Atua, e toku Ariki.

²⁴døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

²⁴Kia rite ki tou tika te whakarite moku, e Ihowa, e toku Atua: kei koa ano ratou ki ahau.

²⁵Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

²⁵Kei mea ratou i roto i o ratou ngakau, Ha, ko ta matou tena i pai ai: kei mea ratou, Kua horomia ia e tatou.

²⁶Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

²⁶Kia whakama, kia numinumi ngatahi, te hunga e koa ana ina he ahau: kia whakakakahuria ki te whakama, ki te numinumi, te hunga e whakakake ana ki ahau.

²⁷Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

²⁷Kia hamama i te hari, kia koa te hunga e pai ana ki taku mahi tika: ae, kia mea tonu, kia whakanuia a Ihowa e whakapai nei ki te ora o tana pononga.

²⁸Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

²⁸A ka korerotia e toku arero tau mahi tika, me te whakamoemiti ki a koe i te ra roa.