¹(Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

¹¶ Na Rawiri. Kaua e mamae ki te hunga kino, kaua e hae ki nga kaimahi i te he.

²Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

²No te mea ka hohoro ratou te kotia, te peratia me te tarutaru, a ka memenga me he otaota hou.

³Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

³Whakawhirinaki ki a Ihowa, mahia te pai; e noho ki te whenua, a e aru i muri i te pono.

⁴da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

⁴Whakaahuareka ki a Ihowa, a ka homai e ia ki a koe ta tou ngakau i hiahia ai.

⁵Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

⁵Tukua tou ara ki a Ihowa; whakawhirinaki hoki ki a ia, a mana e mahi.

⁶og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

⁶Mana hoki e whakaputa tou tika, ano he marama, ou ritenga me te mea ko te ra e tu ana.

⁷Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

⁷¶ Okioki ki a Ihowa, tatari marie ki a ia: kei mamae ki te tangata e tere ana i tona ara, ki te tangata e taea ana e ia nga whakaaro kino.

⁸Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

⁸Kati te riri, whakarerea hoki te arita; kei mamae koe, kei takina kia mahi i te kino.

⁹Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

⁹No te mea ka hatepea atu te hunga kino: ko te hunga ia e tatari ana ki a Ihowa, ka riro i a ratou te whenua.

¹⁰En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

¹⁰Kia potopoto ake nei hoki, a ka kore noa iho te hunga kino: ae ra, ka ata tirohia e koe tona wahi, a kore kau noa iho ia.

¹¹Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

¹¹Na ka riro te whenua i te hunga mahaki; a ka hari ratou i te roa o te ata noho.

¹²Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

¹²E whakangarahu ana te tangata kino mo te tangata tika: pakiri ana ona niho ki a ia.

¹³men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

¹³Ka kata te Ariki ki a ia, no te mea ka kite ia e tata ana tona ra.

¹⁴De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

¹⁴Kua unuhia te hoari e te hunga kino, kua piko ta ratou kopere, hei turaki i te ware, i te rawakore, hei kohuru i te hunga e tika ana, i te ara.

¹⁵men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

¹⁵Ka tapoko ta ratou hoari ki o ratou ngakau: a ka whatiia a ratou kopere.

¹⁶Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

¹⁶Engari te wahi iti a te tangata tika i nga taonga o nga tangata kino tokomaha.

¹⁷thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

¹⁷Ka whatiia hoki nga ringa o te hunga kino: u tonu ia i a Ihowa te hunga tika.

¹⁸HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

¹⁸E matau ana a Ihowa ki nga ra o te hunga tika: a ka pumau to ratou kainga ake ake.

¹⁹de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

¹⁹E kore ratou e whakama i te wa o te he, ka makona ano ratou i nga ra o te hemokai.

²⁰Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

²⁰Ka ngaro ia te hunga kino, a ka rite nga hoariri o Ihowa ki te momona o te tarutaru: ka mahea atu ratou; ka mahea atu me he paowa.

²¹Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

²¹¶ E tango ana te tangata kino i te taonga tarewa, kahore hoki ana utu: ko te tangata tika ia he aroha tona, he homai.

²²de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

²²Ka riro hoki te whenua i ana e manaaki ai; ka hatepea ano ana e kanga ai.

²³Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

²³Ka u i a Ihowa nga hikoinga o te tangata tika; e paingia ana hoki e ia tona ara.

²⁴om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

²⁴Ahakoa hinga, e kore e tino takoto rawa; ka u hoki ia i te ringa o Ihowa.

²⁵Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

²⁵He tamariki ahau i mua, a kua koroheke nei, heoi, kahore ahau i kite i te tangata tika e whakarerea ana, i ona uri hoki e pinono taro ana.

²⁶han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

²⁶I te ra roa he atawhai tonu tana, he ohaoha: ka manaakitia hoki ona uri.

²⁷Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

²⁷Whakarerea te kino, mahia te pai, ka noho tonu ai.

²⁸thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

²⁸E aroha ana hoki a Ihowa ki te ritenga pai: e kore ano e whakarere i tana hunga tapu; e tiakina tonutia ana ratou ake ake; ka hatepea atu ia nga uri o te hunga kino.

²⁹de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

²⁹Ka riro te whenua i te hunga tika, ka nohoia hoki a reira e ratou ake ake.

³⁰Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

³⁰He kupu mohio ta te mangai o te tangata tika; he ritenga pai ta tona arero e korero ai.

³¹sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

³¹Kei tona ngakau te ture a tona Atua; e kore e paheke tetahi o ona hikoinga.

³²Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

³²E tau ana te titiro a te tangata kino ki te tangata tika, a e whai ana kia whakamatea ia.

³³men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

³³E kore a Ihowa e whakarere i a ia ki tona ringa: e kore ano ia e whakatau he ki a ia ina whakawakia.

³⁴Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

³⁴¶ Taria a Ihowa, kia mau ki tana ara, a ka whakanuia koe e ia, ka whakawhiwhia hoki ki te whenua: e hatepea atu te hunga kino, ka kite koe.

³⁵Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

³⁵I kite ahau i te tangata kino e kake ana, e tautorotoro ana me te rakau matomato i tona oneone tupu.

³⁶men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

³⁶Heoi, pahure noa ake tetahi, a kore kau noa iho; ae, i rapua ia e ahau, a kihai i kitea.

³⁷Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

³⁷Waitohutia te tangata tika, tirohia iho te tangata kore he: no te mea he marie te tukunga iho ki taua tangata.

³⁸men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

³⁸Tena ko te hunga kino, ka ngaro ngatahi atu ratou: te tukunga iho ki te hunga kino, ka hatepea atu ratou.

³⁹De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

³⁹Na Ihowa ia te whakaoranga o te hunga tika: ko ia to ratou pa kaha i te wa o te he.

⁴⁰HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

⁴⁰Ma Ihowa ratou e awhina, ko ia hoki hei tauarai mo ratou: ko ia hei tauarai mo ratou i te hunga kino, ka whakaorangia ratou e ia, mo ratou ka whakawhirinaki ki a ia.