¹Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stævnet for at hylde ham som Konge.

¹Huan, Rehoboam Sekem khuaah a hoha; Israelte tengteng Sekem khuaah kumpipa dia amah bawl dingin a hohkhinta ngal ua.

²Da Jeroboam, Nebats Søn, der endnu opholdt sig i Ægypten, hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomo var død, vendte han hjem fra Ægypten.

²Huan, hichi ahi a, Nebat tapa Jerobamin huai thu a najakin (kumpipa Solomon kianga kipana a tai mangna Aigupta gama omlai ahi a, huchiin Jeroboam Aigupta gama om lailai a vasam sak ua; )

³Og de sagde til Rehabeam:

³Jeroboam leh Israel kikaikhawmte tengteng a hong ua, Rehoboam kiangah,

⁴"Din Fader lagde et hårdt Åg på os, men let du nu det hårde Arbejde, din Fader krævede, og det tunge Åg han lagde på os, så vil vi tjene dig!"

⁴Na pan ka hakkol uh a giksak thei mahmaha: huaijiakin na pa honzat gimna leh, a hakkol gik tak ka tung ua a ngak honhih jang sak inla, huchiin na na kasem ding uh, chiin a hong gen ua.

⁵Han svarede dem: "Gå bort, bi tre Dage og kom så til mig igen!" Så gik Folket.

⁵Huan, aman a kiang uah, Ni thum sung peuhmah va kikhin khe phot unla, huan, ka kiangah hongpai nawn un, a chi a, Huchiin mipite a kikhin khesakta hi.

⁶Derpå rådførte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stået i hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: "Hvad råder I mig til at svare dette Folk?"

⁶Huan, kumpipa Rehoboamin a pa Solomon dam laia a kianga om sek upate, Hiai mipite ka dawn dan ding kizen bang non ngaihtuah pih ua oi? chiin a thu a dong a,

⁷De svarede: "Hvis du i Dag vil være dette Folk til Tjeneste, være dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, så vil de blive dine Tjenere for bestandig!"

⁷Huan, amau a kiangah, Tua hiaite sikhaa na oma, a na uh na sepa, amau dawna, a kiang ua thu hoih tak gen na tup leh, khantawnin na sikhain a om ding uh, chiin a gen ua.

⁸Men han fulgte ikke det Råd, de gamle gav ham; derimod rådførte han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans Tjeneste,

⁸Himahleh upate hoihsakpih a jui keia, amah toh kivual tangvalte, a kianga omsekte a thu uh adong zota hi.

⁹og spurgte dem: "Hvad råder I os til at svare dette Folk, som kræver af mig, at jeg skal lette dem det Åg, min Fader lagde på dem?"

⁹A kiang uah, Hiai mipite, ka kianga, Na pan ka tung ua hakkol a ngak hon hihjangsak in, chia genmite ka dawn dan ding kizen bang non ngaihtuah pih ua oi? a chi a.

¹⁰De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: "Således skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader lagde et tungt Åg på os, let du det for os! Således skal du svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!

¹⁰Huan, a khanvual tangvalten a kiangah, Hiai mipite, Na pan ka hakkol uh a gik sak thei mahmaha, nang honhihjang dih ve, na kianga chimite kiangah, hichibangin chiinla, hichibangin a kiang uah genin:

¹¹Har derfor min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"

¹¹Ka pa kawng sangin ka khutme a lian jaw. Ka pan hakkol gik tak a honna bat saka, ken na hakkol uh ka behlap sin lai hi: ka pan jepnain a honna sawi seka, ken ahihleh aikamin ka honsawi sin hi, chiin, a gen a.

¹²Da alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde sagt,

¹²Huchiin Jeroboam leh mipite tengteng kumpipan, Ni thum nung chiangin ka kiangah hong nawn un, chia ahilh bangin, a ni thum niin Rehoboam kiangah a vahoh ua.

¹³gav han dem et hårdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles Råd

¹³Huan, kumpipan mipite khauh takin a na dawnga, jupate phatsak pihlah a pom keia:

¹⁴sagde han efter de unges Råd til dem: "Har min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"

¹⁴Tangvalte hoihsak bangin, Ka pan na hakkol uh anagiksaka, ken na hakkol uh ka behlap lai sin, kapan jepnain a honna sawi seka, ken ahihleh aikamin ka hon sawi sin ahi, a chi a.

¹⁵Kongen hørte ikke på Folket, thi HERREN føjede det således for at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til Jeroboam, Nebats Søn.

¹⁵Huchiin kumpipan mipite thu gen a pom ta keia; huai bel Toupa jiak ahi. Toupan Silo mi Ahija zanga, Nebat tapa Jeroboam kianga a thu gen a hihkip theihna dingin.

¹⁶Men da hele Israel mærkede, at Kongen ikke hørte på dem, gav Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen Lod i Isajs Søn! Til dine Telte, Israel! Sørg nu, David, for dit eget Hus!" Derpå vendte Israel tilbage til sine Telte.

¹⁶Huan, Israelte tengtengin kumpipan a thugen uh a pom kei chih a theih un, mipiten, David ah tantuan bang I nei ua? Jesai tapa ah gouluah ding I nei sam kei uh: aw Israelte aw, na puanin lam uah pai un; Davad, na inkuan ngaihtuah maiin, chiin kumpipa a dawng uh. Huchiin Israelte a puanin lam uah a paita uh.

¹⁷Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam Konge.

¹⁷Israel suan, Juda gam khua omte bel, a tunguah Rehoboamin vai a hawma.

¹⁸Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med Hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til Døde. Da steg Kong Rebabeam i største Hast op på sin Stridsvogn og flygtede til Jerusalem.

¹⁸Huchiin kumpipa Rehoboamin nasem dia a goih teiteite heutu Adoram a sawla; Israelte tengtengin suangin amah a deng ua, a si a. Huan, kumpipa Jerusalem khua tai tumin a kangtalai ah a tuang zok a.

¹⁹Således brød Israel med Davids Hus, og det er Stillingen den Dag i Dag.

¹⁹Huchiin Israelte David inkote tungah a nahelta uh, tutanin.

²⁰Men da hele Israel hørte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de ham hente til Forsamlingen og hyldede ham som Konge over hele Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids Hus undtagen Judas Stamme.

²⁰Huan, hichi ahi a, Israelte tengtengin Jeroboam a hong kik nawn chih a jak un, kikaihkhawmnaa hong dingin a sam sak ua, Israelte tengteng tungah kumpipain a bawlta uh: Juda nam lel lou David inkote jui kuamah a om kei uh.

²¹Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas Hus og Benjamins Stamme, 180 000 udsøgte Folk, øvede Krigere, til at føre Krig med Israels Hus og vinde Riget tilbage til Rehabeam, Salomos Søn.

²¹Huan, Rehoboamin Jerusalem khua a tun takin Israel inkote doua Solomon tapa Rehoboam gam la nawn dingin Juda inkote tengteng leh, Benjamin nam, mi hangsan ngen a tel khiak, nuai khat leh sing giat tak a khawmkhawm a.

²²Men da kom Guds Ord til den Guds Mand Sjemaja således:

²²Himahleh Pathian mi Semai kiangah Pathian thu a hongtunga,

²³"Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Søn, og til hele Judas og Benjamins Hus og det øvrige Folk:

²³Juda gam kumpipa Solomon tapa Rehoboam kiangah leh Juda leh Benjamin inkote tengteng kiangah leh mipi dangte kiangah,

²⁴Så siger HERREN: I må ikke drage op og kæmpe med eders Brødre Israeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!" Da adlød de HERRENs Ord og vendte tilbage.

²⁴Toupan hichiin a chi, Vahoh tou kei un, Israel suan, na unaute vadou sam kei un; na in lam chiat uah pai nawn vek un; hiai hi kei hih ahi, chiin genin, chiin, Huchiin Toupa thu a mang ua, Toupa thu bangin a kik nawn ua, a pai nawn vek uh.

²⁵Jeroboam befæstede Sikem i Efraims Bjerge og tog Bolig der; senere drog han derfra og befæstede Penuel.

²⁵Huchiin Jeroboamin Ephraim tanggam ah Sekem khua a bawla, huaiah a oma; huan, huai a kipanin a pawtkhia, Penuel khua a bawl hi.

²⁶Men Jeroboam tænkte ved sig selv: "Som det nu går, vil Riget atter tilfalde Davids Hus;

²⁶Huan, Jeroboamin a lungsimin, Gam David inkotea honghi nawn na mahmah inchia:

²⁷når Folket her drager op for at ofre i HERRENs Hus i Jerusalem, vil dets Hu atter vende sig til dets Herre, Kong Rehabeam af Juda; så slår de mig ihjel og vender tilbage til Kong Rehabeam af Juda!"

²⁷Hiai mite khawng Jerusalem khua Toupa ina kithoihnate lan dinga a hoh touh uleh hiai mite lungtangah a Toupa uh, Rehoboan, Juda gam kumpipa lamah a awn nawn mai ding; huchiin kei a honthat ding ua, Juda gam kumpipa Rehoboam lamah a belh nawn mai ding uh ka chi, a chi a.

²⁸Og da Kongen havde overvejet Sagen, lod han lave to Guldkalve og sagde til Folket "Det er for meget for eder med de Rejser til Jerusalem! Se, Israel, her er dine Guder, som førte dig ud af Ægypten!"

²⁸Huchiin kumpipan mi a donga, dangkaeng bawngnou lim nih a bawla; a kiang uah, Nou dingin Jerusalem khuaa hoh touh a hak sa lotela; aw endih uh, Aigupta gam akipana honpikhepa na pathiante uh, a chi a.

²⁹Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan.

²⁹Huan, khat Bethel ah a koiha, khat Dan ah a koih.

³⁰Det blev Israel til Synd. Og Folket ledsagede i Optog den ene til Dan.

³⁰Huai thil bel khelhna a honghita hi: mipite lah a niha be dingin Dan phain a hoh ngal ua.

³¹Tillige indrettede han Offerhuse på Højene og indsatte til Præster alle Slags Folk, der ikke hørte til Leviterne.

³¹Huan, mun sang innte a lama, Levi tate hilou, vantang laka mi siampu ding bangin a bawl a.

³²Og Jeroboam lod fejre en Fest på den femtende Dagi den ottende Måned i Lighed med den Fest, man havde i Juda; og han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de Tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de Præster, han havde indsat på Højene, gøre Tjeneste i Betel.

³²Huan, Jeroboam in Juda gama ankuanglui a neih bangmah un kha giatna, huai kha ni sawm leh ni nga ni ankuanglui ni dingin a sep sama, maitamah a hoh tou a; Bethel ah a bawngnou lim bawl kianga kithoihin huchibangin a hih hi: huan, a bawl mun sang siampute Bethel ah a koih hi.Huan, aman a deih banga a seh kha mah, kha giatna, ni sawm leh ni nga niin Bethela a maitam bawl ah a hoh tou a; huan, Israel suante adingin ankuangluina a sepa, maitama gimlim hal dingin a vahoh tou hi.

³³Han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, på den femtende Dag i den ottende Måned, den Måned, han egenmægtig hade udtænkt, og lod Israeliteme fejre en Fest; han steg op på Alteret for at tænde Offerild.

³³Huan, aman a deih banga a seh kha mah, kha giatna, ni sawm leh ni nga niin Bethela a maitam bawl ah a hoh tou a; huan, Israel suante adingin ankuangluina a sepa, maitama gimlim hal dingin a vahoh tou hi.