¹Og se, på HERRENs Bud kom en Guds Mand fra Juda til Betel, netop som Jeroboam stod på Alteret for at tænde Offerild.

¹Huan, ngaiin Juda gam akipan in Pathian mi khat, Toupa thu in Bethel ah a honga: huan, Jeroboam bel maitam chinah gimlim hal ding in ana dinga.

²Og han råbte med HERRENs Ord imod Alteret: "Alter, Alter! Så siger HERREN: Der skal fødes Davids Hus en Søn ved Navn Josias, og på dig skal han ofre Højenes Præster, som tænder Offerild på dig, og han skal brænde Menneskeknogler på dig!"

²Huan, Toupa thuin matam a kikou khuma, maitam aw, maitam, Toupan hichiin a chi, ngaiin, David inkote lakah tapa a min Josia a hong piang dinga, na tunga gimlim hal sekpa, mun sang siampute na tunga kithoihna dingin a honlan dinga, na tungah mihing guhte a honhal ding uh chiin, achia.

³Og samtidig kundgjorde han et Tegn, idet han sagde: "Dette er Tegnet på, at HERREN har talet: Se, Alteret skal revne, så Asken derpå vælter ud!"

³Huan, huai ni mahin chiamtehna a pia a, hiai toupan chiamtehna ding a chih ahi: ngaiin, maitam a hong khangkham dinga, a tunga meivute a hong bo vek ding, chih, chiin.

⁴Da nu Kongen hørte de Ord, den Guds Mand råbte mod Alteret i Betel, rakte Jeroboam sin Hånd ud fra Alteret og sagde: "Grib ham!" Men Hånden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunde ikke tage den til sig igen;

⁴Huan, hichi ahia, Pathian miin Bethel a maitam a kikou khum thu kumpipan a jakin, Jeroboam in, Man uh, chiin maitam akipan in a khut in a sawk a. Huan, mat tuma a sawkna khut a zota a, huchiin a khut a kaikik nawn theita kei.

⁵og Alteret revnede, så Asken væltede ud fra Alteret - det Tegn, den Guds Mand havde kundgjort med HERRENs Ord.

⁵Pathian miin Toupa thua chiamtehna dinga a gen bangin maitam leng a khanga, maitam a meivute leng a bo vek.

⁶Da tog Kongen til Orde og sagde til den Guds Mand: "Bed dog HERREN din Gud om Nåde og gå i Forbøn for mig, at jeg kan tage Hånden til mig igen!" Og den Guds Mand bad HERREN om Nåde, og Kongen kunde tage Hånden til sig igen, og den var som før.

⁶Huan, Kumpipan a dawnga, Pathian mi kiangah, ka khut a hongdam nawn theihna dingin Toupa na Pathian hehpihna ngen inla, hon thumsak dih ve, achia. Huan, Pathian miin Toupa kiangah a ngena, huan, Kumpipa khut a hongdam nawna, a malam bangmah in hong om nawnta a.

⁷Derpå sagde Kongen til den Guds Mand: "Følg med mig hjem og vederkvæg dig, så vil jeg give dig en Gave!"

⁷Huchiin, Kumpipan Pathian mi kiangah, ka in lamah ka kiangah pongpai inla, hongkhawl tawldam tadih ve, huan, kipahman ka honpe ding hi, achia.

⁸Men den Guds Mand svarede Kongen: "Om du så giver mig Halvdelen af dit Hus, vil jeg ikke følge med dig, og jeg vil hverken spise eller drikke på dette Sted;

⁸Huan, Pathian miin kumpipa kiangah, na in kimkhat zah zong honpe sin mahle chiin, na kiangah ka hongpai tuan kei ding, hiai laiah tanghou ka nein tui himhim ka dawn sam kei ding:

⁹thi det Bud har jeg fået med HERRENs Ord: Du må hverken spise eller drikke, og du må ikke vende hjem ad den Vej, du kom!"

⁹Tanghou va nein tui himhim leng vadawn kenla, na vahohna lampi ah leng kik nawn ken, chia Toupa thua sawl ka hi, achia.

¹⁰Derpå drog han bort ad en anden Vej og vendte ikke hjem ad den Vej, han var kommet til Betel.

¹⁰Huchiin lampi dangah a paia, Bethela a hongkuana lampi ah a paita kei hi.

¹¹Nu boede der i Betel en gammel Profet; hans Sønner kom og fortalte ham om alt, hvad den Guds Mand den Dag havde gjort i Betel, og om de Ord, han havde talt til Kongen. Men da de havde fortalt deres Fader det,

¹¹Bethel khuaah jawlnei putek khat a oma; a tapa khatin huai nia Bethela Pathian mi thilhih tengteng a hilh vek a: kumpipa kianga a thu gente leng a pa uh a hilh lai ua.

¹²spurgte han dem: "Hvilken Vej gik han?" Og hans Sønner viste ham, hvilken Vej den Guds Mand, der var kommet fra Juda, var gået.

¹²Huan, a pa un a kiang uah, koilam lampi a tawna? A chi a. A tapaten Juda gam akipana hongpai Pathian mi pai nawna lampi a kawkmuh uh.

¹³Da sagde han til sine Sønner: "Læg Sadelen på mit Æsel!" Og da de havde sadlet Æselet, satte han sig op,

¹³Huchiin a tapate kiangah, sabengtung honbawl sak dih uh, a chi a. Huchiin sabengtung a bawl sak ua; huchiin a tuangta.

¹⁴red efter den Guds Mand og traf ham siddende under Egetræet. Han spurgte ham da: "Er du den Guds Mand, der kom fra Juda?" Han svarede: "Ja!"

¹⁴Huan, Pathian mi a delhtaa, toso sing nuaia a tu a vamua: a kiangah, nang na hi maw Juda gam akipana hong Pathian mi? a chi a. Huan, aman, Hi e, a chi a.

¹⁵Så sagde han til ham: "Kom med mig hjem og få noget at spise!"

¹⁵Huchiin aman a kiangah, ka in lamah ka kiangah hong inla, tanghou hongne dih ve, a chi a.

¹⁶Men han svarede: "Jeg kan ikke vende om og følge med dig, og jeg kan hverken spise eller drikke sammen med dig på dette Sted,

¹⁶Huan, aman, nang toh kik nawn thei kahi kei, na kianga hong thei leng ka hi sam kei: hiai laiah na kiangah thanghou ka nein tui himhim leng ka dawn sam kei ding:

¹⁷thi der er sagt mig med HERRENs Ord: Du må hverken spise eller drikke der, og du må ikke vende tilbage ad den Vej, du kom!"

¹⁷Tanghou vanein, tui himhim leng vadawn ken la, na vahohna lampi ah leng kik nawn ken, chia Toupa thua hilh lah ka hi ngal a, a chi a.

¹⁸Da sagde han til ham: "Også jeg er Profet som du, og en Engel har med HERRENs Ord sagt til mig: Tag ham med dig hjem, for at han kan få noget at spise og drikke!" Men han løj for ham.

¹⁸Huan, aman a kiangah, kei leng nang bang maha jawlnei ka hi vo oi; angelin Toupa thuin, tanghoute nea tuite dawn dingin na in lamah pi kik nawnin, chiin a honhoupih hi, a chi a. Himahleh a kiangah juau a gen ahi.

¹⁹Så vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans Hus.

¹⁹Huchiin a kiangah a kik nawna, a inah tanghoute a nein tui te a dawnta hi.

²⁰Men medens de sad til Bords, kom HERRENs Ord til Profeten, der havde fået ham tilbage,

²⁰Huan, hichi ahi a, dohkan a um lai un a pi kiknawnpa jawlnei kiangah Toupa thu a hongtunga:

²¹og han råbte til den Guds Mand, der var kommet fra Juda: "Så siger HERREN: Fordi du har været genstridig mod HERRENs Ord og ikke holdt det Bud, HERREN din Gud pålagde dig,

²¹Juda gama kipana hongpai Pathian mi kiangah, TOUPAN hichiin a chi, Toupa thu gen na man louha, Toupa na Pathianin thu a honpiak na pom louh jiak leh,

²²men vendte tilbage og spiste og drak på det Sted, hvor han sagde, du ikke måtte spise og drikke, derfor skal dit Lig ikke komme i dine Fædres Grav!"

²²Na vakik nawna, tanghou vanein tui himhim leng va dawm ken, a chihna mun mahmaha tanghou na neka, tui te na dawn jiakin na luang na pute hana koih ahi tei kei ding, chiin a gen kheta hi.

²³Efter at han havde spist og drukket, sadlede han Æselet til ham, og han gav sig på Hjemvjen.

²³Huan, hichi ahia, tanghou te a neka, tuite a dawn zohin, jawlnei a pi kik nawnpa sabengtung a bawl saka.

²⁴Men en Løve kom imod ham på Vejen og dræbte ham. Og hans Lig lå henslængt på Vejen, og Æselet stod ved Siden af; også Løven stod ved Siden af Liget.

²⁴Huan, a pai taa lam kalah humpinelkai toh a kituak ua, ana keita hi: huan, a luang lampiah lumlehin a oma, sabengtung a kiangah a dinga, humpinelkai leng luang chin mahah a ding thek.

²⁵Og se, nogle Mænd kom der forbi og så Liget ligge henslængt på Vejen, og Løven stå ved Siden af, og de kom og fortalte det i Byen, hvor den gamle Profet boede;

²⁵Huan, ngaiin, mi ava hoh ua, lampia luang lumleha om leh, luang china humpinelkai ding thek a vamu ua: jawlnei putek pi omna khuaah a va gen uh.

²⁶og da Profeten, der havde fået ham til at vende om, hørte det, sagde han: "Det er den Guds Mand, som var genstridig mod HERRENs Ord; derfor har HERREN givet ham i Løvens Vold, og den har sønderrevet ham og dræbt ham efter det Ord, HERREN talede til ham!"

²⁶Huan, lam kal akipan vapi kik nawnpa jawlneiin huai thu a najak takin, Pathian mi, Toupa thu gen mang nuam loupa ei ve: huchiin TOUPAN a kianga a gen, a thu bangbanga TOUPAN humpinelkai kianga pia a, a nahama, a nakeilumta ahi ve, a chi a.

²⁷Derpå sagde han til sine Sønner: "Læg Sadelen på mit Æsel!" Og da de havde gjort det,

²⁷Huan, a tapate kiangah, sabengtung honbawlsak dih uh, chiin a gen a. Huan, a bawl sak ua.

²⁸red han hen og fandt hans Lig liggende henslængt på vejen og Æselet og Løven stående ved Siden af, uden at Løven havde ædt Liget eller sønderrevet Æselet.

²⁸Huan, a kuantaa, a luang lampia lumleha na om leh, sabengtung leh humpinelkai a luang china na ding thek a vamu a: humpinelkaiin luang a nane nai keia, sabengtung leng a nahihkeh kei.

²⁹Da løftede Profeten den Guds Mands Lig op, lagde ham på Æselet og førte ham tilbage til Byen for at holde Dødeklage og jorde ham;

²⁹Huan, jawlneiin Pathian mi luang a doma, sabengtung tungah a koiha, a kikpihtaa: huchiin jawlnei putek omna khuaah sun ding leh vui dingin a la luta hi.

³⁰og da han havde lagt Liget i sin egen Grav, holdt de Dødeklage over ham og sagde: "Ak ve min Broder!"

³⁰Huan, a luang amah hanah a siala; huchiin, ka unaupa khawk hina mahmah e! chiin a kah uh.

³¹Og efter at have jordet ham sagde han til sine Sønner: "Når jeg dør, skal I lægge mig i samme Grav, som den Guds Mand ligger i; ved Siden af hans Ben skal I lægge mig, for at mine Ben kan blive skånet sammen md hans;

³¹Huan, hichi ahia, a vui khit nungin a tapate kiangah, ka sih chiangin Pathian mi vuina hanah honvui sam u: a guh chin ah ka guhte honkoih un.

³²thi det Ord skal gå i Opfyldelse, som han med HERRENs Ord råbte mod Alteret i Betel og alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer!"

³²Pathian thua Bethela maitam leh, Samari gam khopitea mun sang in tengteng a kikoukhumna thu hongtung ngeingei ding lah ahi ngala, chiin a gen a.

³³Heller ikke efter denne Begivenhed opgav Jeroboam sin onde Færd, men gjorde på ny alle Slags Folk til Præster på Højene, idet han indsatte enhver, der havde Lyst, til Præst på Højene.

³³Huai thil zohin Jeroboamin a omdan dik lou a tawpsan tuan keia, vantang laka mi mun sang siampu dingin a bawl siampute a om theihna dingun a deihdeih a hihtuam jel hi.Huai thil Jeroboam inkuan khelhna amau ingamsaktu leh khovel akipan hihmagthang geihtu a honghi ta.

³⁴Og det blev Jeroboams Hus til Synd og førte til, at det blev tilintetgjort og udryddet af Jorden.

³⁴Huai thil Jeroboam inkuan khelhna amau ingamsaktu leh khovel akipan hihmagthang geihtu a honghi ta.