¹Da det nu lakkede ad Enden med Davids Liv, gav han sin Søn Salomo disse Befalinger:

¹Huan, David sih hun a hongnaita a; a tapa Solomon thu a piaa,

²"Jeg går nu al Kødets Gang; så vær nu frimodig og vis dig som en Mand!

²Lei tengteng dan bangin ka pai tei sinta a: huchiin hat takin om inla, pasal pha takin om in;

³Og hold HERREN din Guds Forskrifter, så du vandrer på hans Veje og, holder hans Anordninger, Bud, Bestemmelser og Vidnesbyrd, således som skrevet står i Mose Lov, for at du må have Lykken med dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du tager dig for,

³Na thilhih peuhmah leh, na kiheina lam peuhmaha na lamzan theihna dingin Mosi dan a gelh bangin, Toupa na Pathianin a lampite jui ding leh a thuseh te, a thupiakte, a vaihawmte leh a thutheihsakte pom dinga thu a piakte jui in:

⁴for at HERREN kan opfylde den Forjættelse, han gav mig, da han sagde: Hvis dine Sønner vogter på deres Vej, så de vandrer i Trofasthed for mit Åsyn af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, skal der aldrig fattes dig en Efterfølger på Israels Trone!

⁴Toupa ka tungtang thua, Na suanten a lungtang tak uleh, a lungsim tak ua ka mitmuha thutaka om dinga a omdan ua a pilvang uleh Israelte laltutphaha tu ding mi na tatlak kei ding uh, chia a gen a hih kip sin ahi.

⁵Du ved jo også, hvad Joab, Zerujas Søn, har voldet mig, hvorledes han handlede mod Israels to Hærførere, Abner, Ners Søn, og Amasa, Jeters Søn, hvorledes han slog dem ihjel og således i Fredstid hævnede Blod, der var udgydt i Krig, og besudlede Bæltet om min Lænd og Skoene på mine Fødder med uskyldigt Blod;

⁵Huan, Zerui tapa Joabin a honbawlsdan, Israelte sepaih heutu nih Ner tapa Abner leh, Jether tapa Amasa te a bawldan na thei hi. Huchia a thaha, kilep laia kidou sisan suaha a suaha, a taia a kawnggaka leh a khedap buta kidouna sisan a bansakdan.

⁶gør derfor, som din Klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans grå Hår stige ned i Dødsriget med Fred.

⁶Huchiin pha na sak dan bangin hih inla, a lu a kelsam pou hanah lungmuang takin tum sak ken.

⁷Men mod Gileaditen Barzillajs Sønner skal du vise Godhed, og de skal have Plads mellem dem, der spiser ved dit Bord, thi på den Måde kom de mig i Møde, da jeg måtte flygte for din Broder Absalom.

⁷Gilead mi Barzilai tate tungah bel hehpihna hihlangin, na dohkana an ummi dingin tel sakin; na unau Absolom akipana ka taimang laiin ka kiangah a hong ngala.

⁸Og se, så har du hos dig Benjaminiten Simeon, Geras Søn, fra Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld Forbandelse imod mig, dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i Møde ved Jordan, tilsvor jeg ham ved HERREN: Jeg vil ikke slå dig ihjel med Sværd!

⁸Huan, ngaiin Bahurim khuaa mi, Benjamin suan, Ger tapa Simei na kiangah a om a, aman mahanam muna ka hoh laiin hamse hoihlou pi a honloha, himahleh Jordanah hongdawn dingin a hong kuana, hauilaiah, namsauin ka honthatkei ding, chiin Toupa min louin a kiangah ka nakichiam ta hi.

⁹Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog Mand og vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans grå Hår blodige ned i Dødsriget."

⁹Huchiin mohlou louin jaw khah ken, mi pil na hi ngala; a tungah bang chiin na hih dia chih a hih leh na thei mai ding; a lu a kelsam pou sisan toh hanah na tumsak ding ahi, achia.

¹⁰Så lagde David sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Davidsbyen.

¹⁰Huan, David bel a pute kiangah a ihmu teitaa, David khopi ah a vui uh.

¹¹Tiden, han havde været Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År; i Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År.

¹¹Israelte tunga David lal sung bel kum sawmli ahi: Hebron khuaah kum sagih a lal a, Jerusalem khuaah kum sawmthum leh kum thum a lal.

¹²Derpå satte Salomo sig på sin Fader Davids Trone, og hans Herredømme blev såre stærkt.

¹²Huan, Solomon bel a pa David laltutphah ah a tu a; huchiin a gam nakpi taka hihkipin a hong omta hi.

¹³Men Adonija, Haggits Søn, kom til Batseba, Salomos Moder. Hun spurgte da: "Kommer du for det gode?" Han svarede: "Ja, jeg gør!"

¹³Huan, Hagith tapa Adonija bel Solomon nu Bat-seba kiangah a hoha. Aman, hoih lam thua hong na hi maw? achia. Aman, hoih lam thu ah hi e, a chi a.

¹⁴Og han fortsatte: "Jeg har en Sag at tale med dig om." Hun svarede: "Så tal!"

¹⁴Huan, na kiangah banghiam gen ding ka nei hi, achi nawn a, aman, gen ve, achi a.

¹⁵Da sagde han: "Du ved at Kongeværdigheden tilkom mig, og at hele Israel havde Blikket rettet på mig som den, der skulde være Konge; dog gik Kongeværdigbeden over til min Broder, thi HERREN lod det tilfalde ham.

¹⁵Huan, aman, gam keia a hita chih leh, Israelte tengtengin leng kumpipa dingin kei a hon en thek uh chih na theia: himahleh ka unaupa adingin gam a nahei nawn zota a: Toupa nana seh danin amaha ahi him ahi.

¹⁶Men nu har jeg een eneste Bøn til dig; du må ikke afvise mig!" Hun svarede: "Så tal!"

¹⁶Tuin thil kahat honnget ding ka nei a, pha honsak sak lou mahmah ken, a chi a, huan, aman a kiangah, gen ve a chi a.

¹⁷Da sagde han: "Sig til Kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise - at han skal give mig Abisj fra Sjunem til Ægte!"

¹⁷Huan, aman, hehpih takin kumpipa Solomon honhoupihsak inla (nang thu jaw a sel sin ngal kei a). Shunam mi Abisag ji dingin honnei sakin, a chi a.

¹⁸Og Batseba svarede: "Vel, jeg skal tale din Sag hos Kongen!"

¹⁸Huan, Bat-seba, hile ake, kumpipa ka honna houpihsak ding, achia.

¹⁹Derpå begav Batseba sig til Kong Salomo for at tale Adonijas Sag; og Kongen rejste sig, gik hende i Møde og bøjede sig for hende; derpå satte han sig på sin Trone og lod også en Trone sætte frem til Kongemoderen, og hun satte sig ved hans højre Side.

¹⁹Huchiin, Bat-seba bel Adonija a dia kumpipa Solomon houpih dingin a kiangah a hohta hi. Huan, kumpipa amah kipahpih dingin a dinga, a maah a kuna, a laltutphah ah a tua, huan, kumpipa nu adingin laltutphah a tungsaka; a taklamah a tu ta hi.

²⁰Så sagde hun: "Jeg har en eneste ringe Bøn til dig; du må ikke afvise mig!" Kongen svarede: "Kom med din Bøn, Moder, jeg vil ikke afvise dig!"

²⁰Huchiin, thil khat neu chik petmah ka hon ngen ding; pha honsak lou sak mahmah ken, a chi a. Huan, kumpipan a kiangah ngen ve nu: pha ka honsak lou sak het kei ding, a chi a.

²¹Da sagde hun: "Lad din Broder Adonija få Abisjag fra Sjunem til Hustru!"

²¹Huan, aman, Shunam mi Abisag na unaupa Adonija ji dingin nei sakin, a chi a.

²²Men Kong Salomo svarede sin Moder: "Hvorfor beder du om Abisjag fra Sjunem til Adonija? Du skulde hellere bede om Kongeværdigheden til ham; han er jo min ældre Broder, og Præsten Ebjatar og Joab, Zerujas Søn, står på hans Side!"

²²Huan, kumpipa Solomonin a dawnga, a nu kiangah, bang chidana Shunam mi Abisag pen Adonija dia ngen na hia oi? Gam leng nget sak vanglak tanla; amah ka u a vo oi; amah ading leh siampu Abiathar leh Zerui tapa Joab adingin leng ngen tan la, a chi a.

²³Og Kong Salomo svor ved HERREN: "Gud ramme mig både med det ene og det andt, om ikke det Ord skal koste Adonija Livet!

²³Huchiin, kumpipa Solomonin Toupa min louin, Adonija thil ngetin amah tunga sihna thu gen a hih kei himhim leh Pathianin a lohlohin honloh mai hen huai sanga thupijaw in leng.

²⁴Så sandt HERREN lever, som indsatte mig og gav mig Plads på min Fader Davids Trone og byggede mig et Hus, som han lovede: Endnu i Dag skal Adonija miste Livet!"

²⁴Huchiin, Toupa, a thuchiam banga honhihkip, ka pa David laltutphaha hontusak, inkuan honna phuhkhiaksakppa hinna louin ka gen hi. Adonija tuni mahmahin hihlup ngeingei sing ahi, chiin a kichiamta a.

²⁵Derpå gav Kong Salomo Benaja, Jojadas Søn, Ordre til at hugge ham ned; således døde han.

²⁵Huchiin, kumpipa Solomonin Jehoiada tapa Benai a sawla, aman a vasuala, a thatta hi.

²⁶Men til Præsten Ebjatar sagde Kongen: "Begiv dig til din Landejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit Liv; og når jeg ikke dræber dig i Dag, er det, fordi du bar den Herre HERRENs Ark foran min Fader David og delte alle min Faders Lidelser!"

²⁶Huan, siampu Abiathar kiangah kumpipan, Anathoth khuaah nang in leh lou ah pai mang in, si pah dia kilawm na hipeuh mah hi: himahleh ka pa David maa Toupa Pathian bawn na najawn sek jiakin leh ka pa haksatna thuakna tengtenga na nathuak sam sek jiakin tuin jaw ka honhihlum tadih kei ding, a chi a.

²⁷Derpå afsatte Salomo Ebjatar fra hans Stilling som HERRENs Præst for at opfylde det Ord, HERREN havde talet mod Elis Hus i Silo.

²⁷Huchiin, Solomonin Abiathar Toupa siampu a hihna a tawpsak a, Toupan Silo khuaa Eli inkuante tungtang thu a gen a tun theihna dingin.

²⁸Da Rygtet, herom nåede Joab - Joab havde jo sluttet sig til Adonijas Parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms - søgte han Tilflugt i HERRENs Telt og greb fat om Alterets Horn,

²⁸huan, huai thu Joab kiang a hongtunga, Joab bel Absalom lama pang jaw ahi keinaa, Adonija lama pang lah ahi ngala, huchiin, Joab Toupa Puanin ah a taia, maitam kite a lena.

²⁹og det meldtes Kong Salomo, at Joab havde søgt Tilflugt i HERRENs Telt og stod ved Alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas Søn, derhen og sagde: "Gå hen og hug ham ned!"

²⁹Huan, Toupa puanin ah Joab a taia, ngaiin, maitam bulah a om, chiin kumpipa Solomon a hilh ua. Huchiin kumpipa Solomon in Jehoiada tapa Benai, va sualin, chiin a sawl a.

³⁰Og da Benaja kom til HERRENs Telt, sagde han til ham: "Således siger Kongen: Kom herud!" Men han svarede: "Nej, her vil jeg dø!" Benaja meldte da tilbage til Kongen, hvad Joab havde sagt og svaret ham.

³⁰Huan, Benai Toupa puanin ah a hoh toua, a kiangah, kumpipan hongpawt khia heh a chi, achia. Huan, aman, hi lou e; hiaiah ka si mai ding, a chi a. Huan, Benaiin, Joabin hichiin a nachia, hichibangin a honna dawng hi, chiin kumpipa kiangah thu a tun nawn a.

³¹Men Kongen sagde til ham: "Så gør, som han siger, hug ham ned og jord ham og fri mig og min Faders Hus for det uskyldige Blod, Joab har udgydt;

³¹Huan, kumpipan a kiangah, a chih bangin hih inla, vasual inla, vuiin, a jiak om hetloua Joabin sisan a suahna akipan kei leh ka pa inkote na hulsak theihna dingin,

³²HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hoved, at han huggede to Mænd ned, der var retfærdigere og bedre end han selv, og slog dem ihjel med Sværdet uden min Fader Davids Vidende, Abner, Ners Søn, Israels Hærfører, og Amasa, Jeters Søn, Judas Hærfører;

³²Huchiin, amah sanga mi kizen jaw leh hoih jaw mi nih, Ner tapa Abner, Israelte sepaih heutu leh Jether tapa Amasa, Judate sepaih heutu ka pa David theih louha suala, namsaua thah jiakin Toupan a san amah lu tungah a kik sak nawn ding.

³³så kommer deres Blod over Joabs og hans, Slægts Hoved evindelig, medens HERREN giver David og hans Slægt, hans Hus og hans Trone Fred til evig Tid!"

³³Huchiin, a sisan uh Joab lu tungah leh, a suante lu tungah khantawnin a kik dinga: David tungah te, a suante tungah te, a inkote tungah te, a laltutphah tungah te bel Toupa kianga kipan lungmuanna khantawnin a om nilouh ding, a chi a.

³⁴Da gik Benaja, Jojadas Søn, hen og huggede ham ned og dræbte ham; og han blev jordet i sit Hus i Ørkenen.

³⁴Huchiin, Jehoiada tapa Benai a vahoh toua, a vasuala, a that; huan, gamdaiah amah inah a vui uhi.

³⁵Og Kongen satte Benaja Jojadas Søn, over Hæren i hans Sted, medens han gav Præsten Zadok Ebjatars Stilling.

³⁵Huan, kumpipan Jehoiada tapa Benai bel sepaihte tungah a sikin a pangsaka: huan, siampu Zadok bel kumpipan Abiathar sikin a pangsak hi.

³⁶Derpå lod Kongen Simei kalde og sagde til ham: "Byg dig et Hus i Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er;

³⁶Huan, kumpipan Simei a sam saka, a kiangah, Jerusalem ah in lam inla huaiah om inla, huaia kipan koi dang mahah pawt ken.

³⁷thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, må du vide, du er dødsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!"

³⁷Na pawt ni, Kidron lui na kan ni niin na si ngeingei ding chih theiin: na sisan nangmah lutung mahah a om ding, a chi a.

³⁸Og Simei svarede Kongen: "Godt! Som min Herre Kongen siger, således vil din Træl gøre!" Simei blev nu en Tid lang i Jerusalem.

³⁸Huan, Simeiin kumpipa kiangah, a dik hi: Toupa ka puin a gen bangin na sikhain a hih jel ding, a chi a. Huan, Simei Jerusalemah sawt kuam tak a om a.

³⁹Men efter tre Års Forløb flygtede to af Simeis Trælle til Ma'akas Søn, Kong Akisj af Gat, og da Simei fik at vide, at hans Trælle var i Gat,

³⁹Huan, hichi ahia, kum thum a honghih nungin Simei sikhate laka nih Gath kho kumpipa Maak tapa Akis kiangah a tai ua; huan, ngaiin na sikhate Gath khuaah a om uh, chiin Simei a hilh ua.

⁴⁰brød han op, sadlede sit Æsel og drog til Akisj i Gat for at hente sine Trælle; Simei drog altså af Sted og fik sine Trælle med hjem fra Gat.

⁴⁰Huan, Simei a thoua, a sabengtung a vana, a sikhate zong dingin Gath khuaah Akis kiangah a hohta: huan, Simeiin Gath khuaa kipan a sikhate a vapi hi.

⁴¹Men da Salomo fik af vide, at Simei var rejst fra Jerusalem til Gat og kommet tilbage igen,

⁴¹Huan, Simei Jerusalem khua akipan a pawta, Gath khuaah a vahoha, a hong kik chih Solomon a hilh uh.

⁴²lod Kongen ham kalde og sagde til ham: "Tog jeg dig ikke i Ed ved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort og begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, må du vide, du er dødsens! Og svarede du mig ikke: Godt! Jeg har hørt det?

⁴²Huan, kumpipan Simei a samsaka, a kiangah, na pawt ni, gam danga na pawtkhiak ni niin na si ngeingei ding, chiin Toupa min louin ka honkichiamsakin, ka hontheisak ahi kei maw? huan, nangmah inleng ka kiangah, na thu gen ka jak a hoih hi, na chi a.

⁴³Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og den Befaling, jeg gav dig?"

⁴³Bangdia Toupa kichiamna leh thu ka honpiak tangtun lou na hia? a chi a.

⁴⁴Endvidere sagde Kongen til Simei: "Du ved selv, og dit Hjerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu lader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;

⁴⁴Huan, kumpipa mahin Simei kiangah, na lungtang sunggil ginatlouhdan, ka pa David tunga na gamtatdante na thei vek: huchiin Toupan na thulimlouhna nangmah lu tung ngei ah a kiksak nawn ding.

⁴⁵men Kong Salomo skal være velsignet, og Davids Trone skal stå urokkelig fast for HERRENs Åsyn til evig Tid!"

⁴⁵Kumpipa Solomon bel vualjawlin a om dinga, David laltutphah Toupa maa khantawna hihkip ahi ding, a chi a.Huchiin kumpipan Jehoiada tapa Benai thu a piaa; amah a kuana, a vasuala, a thatta hi. Huchiin gam Solomon khuta hihkipin a omta hi.

⁴⁶Derpå gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas Søn, og han gik hen og huggede ham ned; således døde han.

⁴⁶Huchiin kumpipan Jehoiada tapa Benai thu a piaa; amah a kuana, a vasuala, a thatta hi. Huchiin gam Solomon khuta hihkipin a omta hi.