¹Da nu Salomo havde fået Kongedømmet sikkert i hænde besvogrede han sig med Farao, Ægypterkongen, idet han ægtede Faraos Datter; og han førte hende ind i Davidsbyen, til han fik sit eget Hus, HERRENs Hus og Muren om Jerusalem bygget færdig.

¹Huan, Solomonin Aigupta kumpia Pharo toh kizolhna a bawla, Pharo tanu a kitenpiha, amah in leh Toupa in a lam ma leh, Jerusalem khua kulha a um suak ma siah David khopi ah a om sak hi.

²Kun ofrede Folket på Offerhøjene, thi hidindtil var der ikke bygget HERRENs Navn et Hus.

²Mipite lah mun sangte khawngah a kithoih mai nak ua, huai main Toupa min dinga in lam a om nai tak dih louh jiakin.

³Salomo elskede HERREN, så at han vandrede efter sin Fader Davids Anordninger; kun ofrede han på Højene og tændte Offerild der.

³Solomonin Toupa a ita, a pa David thusehte a jui seka; mun sangtea kithoihin, gimlimte a nahal sek mawk naa,

⁴Og Kongen begav sig til Gibeon for at ofre der; thi det var den store Offerhøj; tusind Brændofre ofrede Salomo på Alteret der.

⁴Huan, kumpipa kithoih dingin Gibeon khuaah a hoha; huai lah mun sang poimoh tak ahi ngala: Solomonin huai maitam tungah halmanga thillat sangkhat tal alan hi.

⁵I Gibeon lod HERREN sig til Syne for Salomo i en Drøm om Natten. Og Gud sagde: "Sig, hvad du ønsker, jeg skal give dig!"

⁵Huan, Gibeon khuaah Toupa janin Solomon kiangah amangin a hongkihila: huan, Pathianin, ngen ve, bang ahia ka honpiak ding? a chi a.

⁶Da sagde Salomo: "Du viste stor Miskundhed mod din Tjener, min Fader David, der jo også vandrede for dit Åsyn i Troskab, Retfærdighed og Hjertets Oprigtighed; og du lod denne store Miskundhed blive over ham og gav ham en Søn, der nu sidder på hans Trone.

⁶Huan, Solomonin, na sikha ka pa David na mitmuha thutaka leh diktatna leh, lungtang dik tak puaa a om jel bangin nang a kiangah hehpihna thupi mahmah nalangsaka; nang hiai hehpihna thupi mahmah amah adingin na deihguana, nang a laltutphaha tu ding tapa na piaa, tunia a hongom petmah bangin.

⁷Ja, nu har du, HERRE min Gud, gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted. Men jeg er ganske ung og ved ikke, hvorledes jeg skal færdes ret;

⁷Huchiin, aw Toupa ka Pathian, nang na sikha, ka pa David sikin kumpipa dingin na nabawltaa: kei jaw naupang lel ka hia; thu tung lam leh kuan lam leng ka theikei hi.

⁸og din Tjener står midt i det Folk, du udvalgte, et stort Folk, som ikke kan tælles eller udregnes, så mange er de.

⁸Na sikha na mite na telte, mi tampi, a tam jiak ua sim seng vual louh leh, a zah theih seng vuallouhte lakah a om hi.

⁹Giv derfor din Tjener et lydhørt Hjerte, så han kan dømme dit Folk og skelne mellem godt og ondt; thi hvem kan dømme dette dit store Folk!"

⁹Huchiin, na mite vaihawmsakna dingin na sikha theihna lungtang piain, a sia leh a pha ka khen theihna dingin; na mi hiai zahzah kuana hia vaihawm sak thei ding? a chi a.

¹⁰Det vakte HERRENs Velbehag, at Salomo bad derom;

¹⁰Huan, Solomonin huai a nget jiakin huai thu genin Toupa a kipaksak mahmah mai a.

¹¹og Gud sagde til ham: "Fordi du bad om dette og ikke om et langt Liv, ej heller om Rigdom eller om dine Fjenders Liv, men om Forstand til at skønne, hvad ret er,

¹¹Huan, Pathianin a kiangah, nang dam sawtna kingetsak loua, huchibang na nget jiakin leh, hausaknate leng kingetsak loua, na melmate sihna leng ngen loua, vaihawm siamna na kingetsak jawk jiakin,

¹²se, derfor vil jeg gøre, som du beder: Se, jeg giver dig et viist og forstandigt Hjerte, så at din Lige aldrig før har været, ej heller siden skal fremstå;

¹²Ngaiin, na nget bangin ka hihta: Ngaiin, pilna leh theihna lungtang ka honpia; huchiin, na maah nang bang mahmah kuamah a om kei ua, na nungchiangin leng nang bang mahmah kuamah a hongom sam kei ding uh.

¹³men jeg giver dig også, hvad du ikke bad om, både Rigdom og Ære, så at du ikke skal have din Lige blandt Konger, så længe du lever.

¹³Huan, na ngetlouh, hausakna leh thupina leng ka honpe lai hi; huchiin na dam sungin kumpipate lakah nang bang mahmah a om kei ding uh.

¹⁴Og hvis du vandrer på mine Veje, så du holder mine Anordninger og Bud, således som din Fader David gjorde, vil jeg give dig et langt Liv."

¹⁴Na pa Davidin a zuih banga ka thusehte leh ka thupiak te pom dinga ka lampite na zuih leh ka hondam sawt sak lai ding, achia.

¹⁵Da vågnede Salomo, og se, det var en Drøm. Derpå begav han sig til Jerusalem og stillede sig foran HERRENs Pagts Ark og ofrede Brændofre, bragte Takofre og gjorde et Gæstebud for alle sine Folk.

¹⁵Huan, Solomon a khanglou a, ngai in, mang ana hi: huan, Jerusalem ah a hoh a, Toupa thukhun na bawm maah a dinga, halmanga thillat leh lemna thillatte a lana, a sikhate tengteng a dingin ankuang a lui.

¹⁶På den Tid kom to Skøger til Kongen og trådte frem for ham.

¹⁶Huchiin numei nih, kijuak, kumpipa kiangah a hoh ua, a maah ava ding uh.

¹⁷Den ene Kvinde sagde: "Hør mig, Herre! Jeg og den Kvinde der bor i Hus sammen. Hjemme i vort Hus fødte jeg i hendes Nærværelse et Barn,

¹⁷Huan, numei khat in, aw ka pu, hiai numei toh in khata teng khawm ka hi ua; huai inna ka om tei laiin nau ka nei a.

¹⁸og tre Dage efter min Nedkomst fødte også hun et Barn. Vi var sammen; der var ingen andre hos os i Huset, vi to var ene i Huset.

¹⁸Huan, hichi ahia, ka nau neih nung ni thum nungin hiai numeiin leng a nei sama; om khawm ka hi ua; huai ina om kou tegel lou, huai in ah kuamah mikhual om a om kei uh.

¹⁹Så døde hendes Dreng om Natten, fordi hun kom til at ligge på ham;

¹⁹Huan, hiai numei ta janin a nasi a; a delh lup ahi.

²⁰men midt om Natten, medens din Trælkvinde sov, stod hun op og tog min Dreng fra min Side og lagde ham ved sit Bryst; men sin døde Dreng lagde hun ved mit Bryst.

²⁰Huchiin, jan laiin a thou a, na sikhanu a ihmut kalin, ka sika ka tapa a la a, a poma, ata sipen ka angah ana sial.

²¹Da jeg så om Morgenen rejste mig for at give min Dreng at die, se, da var han død; men da jeg så nøje på ham om Morgenen, se, da var det ikke min Dreng, ham, som jeg havde født!"

²¹A jingsanga ka ta nawi pe dinga ka thoh leh, ngaiin, a si ana hi nilouh mawk hi: himahleh jingsanga ka etchet leh ngaiin, ka tapa, ka suanpen ana hi hetkei hial hi, achia.

²²Men den anden Kvinde sagde: "Det er ikke sandt; den levende er min Dreng, og den døde er din!" Og den første sagde: "Nej, den døde er din Dreng, og den levende er min!" Således mundhuggedes de foran Kongen.

²²Huan, numei dangin, Hi lou e, a hingpen ka tapa ahi jaw, a sipen na tapa ahi, a chi tei a. Khatin, Hi lou, a sipen na tapa ahi, a hing pen ka tapa ahi jaw, a chi chiltel sam a. Huchibangin kumpipa maah a gentuaktuak uh.

²³Da sagde Kongen: "Den ene siger: Han her, den levende, er min Dreng, den døde er din! Og den anden siger: Nej, den døde er din Dreng, den levende min!"

²³Huchiin, kumpipan, Khatin, ahingpen ka tapa ahi: a sipen na tapa ahi, a chi a: huan, khatin, Hilou, a sipen na tapa ahi, a hingpen ka tapa ahi jaw, a chi jel ngala, achia.

²⁴Derpå sagde Kongen: "Hent mig et Sværd!" Og de bragte Kongen et.

²⁴Huan, kumpipan, namsau honva lak dih uh, a chi a, huchiin namsau kumpipa maah a honla ua.

²⁵Da sagde Kongen: "Hug det levende Barn over og giv hver af dem det halve!"

²⁵Huan, kumpipan, naungek hingpen tum nih suah unla, a kimkhat khat pia unla, a kimkhat khat pia un, a chi a.

²⁶Da rørte Kærligheden til Barnet sig heftigt i den Kvinde, som var Moder til det levende Barn, og hun sagde til Kongen: "Hør mig, Herre! Giv hende det levende Barn; dræb det endelig ikke!" Men den anden sagde: "Det skal hverken tilhøre mig eller dig, hug det kun over!"

²⁶Huchiin, naungek hingpen nuin a ta a lainat mahmah mai ngala, kumpipa kiangah, Aw ka pu, naungek hingpen amah pe maiin, a thah a hihleh that mahmah ken, a chi a. Khatpenin bel, keia lah hi tuan kenteh, nanga lah hi tuan ken teh: tumtan maiin, a chi a.

²⁷Da tog Kongen til Orde og sagde: "Giv hende der det levende Barn og dræb det ikke; thi hun er Moderen!"

²⁷Huchiin, kumpipan a dawnga, naungek hingpen amah pia un, that het kei un: amah mah a nu ahi, a chi a.Huan, Israelte tengtengin huai thua kumpipa vaihawm dan ana ja ua; kumpipa akihtata mahmah mai uh: vaihawmna dingin Pathian pil na amah ah a om chi a thei ngal ua.

²⁸Og da Israel hørte om den Dom, Kongen havde fældet, fyldtes de alle af Ærefrygt for Kongen; thi de så, at han sad inde med Guds Visdom til at skifte Ret.

²⁸Huan, Israelte tengtengin huai thua kumpipa vaihawm dan ana ja ua; kumpipa akihtata mahmah mai uh: vaihawmna dingin Pathian pil na amah ah a om chi a thei ngal ua.