¹Siden hændte det sig, at Moabiterne og ammoniterne sammen med Folk fra Maon drog i Krig mod Josafat.

¹Huan, hiai nung in hichi ahi a, Moab suante leh Amon suante bel Me-uninte khenkhat toh Jehosaphat sual dingin ahong kuan ua

²Og man kom og bragte Josafat den Efterretning: "En vældig Menneskemængde rykker frem imod dig fra Egnene binsides Havet), fra Edom, og de står allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!"

²Huchiin kuate hiamin Jehosaphat kiangah, Nang sual dingin mipi thupi mahmah, tuipi gal Suria akipan ahong kuan ek mai ua; ngaiin, Hazazon-tamar ah a omta uh, (huai bel Engedi leng a chi sam sek ua) chiin a gen ua.

³Da grebes Josafat af Frygt, og han vendte sig til HERREN og søgte ham og lod en Faste udråbe i bele Juda.

³Huan, Jehosaphat a laua, TOUPA zong dingin a kipiaa; Juda gam tengteng ah anngawl ding thu a thangsak hi.

⁴Så samledes Judæerne for at søge Hjælp hos HERREN; også fra alle Judas Byer kom de for at søge HERREN.

⁴Huchiin Judate bel TOUPA panpihna zong in a kikaikhawm ua; Juda kho chih akipan TOUPA zong dingin ahong pot khia uh

⁵Men Josafat trådte frem i Judas og Jerusalems Forsamling i HERRENs Hus foran den nye Forgård

⁵Huan, Jehosaphat TOUPA in ah, intual thak chinah Judate leh Jerusalemte kikaikhawm lakah a ding a;

⁶og sagde: "HERRE, vore Fædres Gud! Er du ikke Gud i Himmelen, er det ikke dig, der hersker over alle Hedningerigerne? I din Hånd er Kraft og Styrke, og mod dig kan ingen holde Stand!

⁶Aw TOUPA ka pi leh pute uh Pathian, vana Pathian, vana Pathian na hi ka hia? nam chih tunga vaihawmpa na hi ka hia? na khutah thilhihtheih na leh hatna a oma, kuamah zoh vual na hikei a.

⁷Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbyggere bort foran dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere det for evigt?

⁷Awka Pathian uh, hiai gam a teng te a mi Israelte na delhkhiak sak a, na lawm Abraham suante khantawn adia na piak ahi kei maw?

⁸Og de bosatte sig der og byggede dig der en Helligdom for dit Navn, idet de sagde:

⁸Huan, hiai gamah ahong om ta ua, na min adin mun siangthou a honlam sak ua,

⁹Hvis Ulykke rammer os, Sværd, Straffedom, Pest eller Hungersnød, vil vi træde frem foran dette Hus og for dit Åsyn, thi dit Navn bor i dette Hus, og råbe til dig om Hjælp i vor Nød, og du vil høre det og frelse os!

⁹Ka tunguah thil hoihlou, namsaua vaihawmnate hiam, hi te hiam, kial te hiam a hong tun leh hiai in chin ah leh na maah ka hongding diing ua (hiai in ah lah na min a om ngal a) ka mangbat na uah nang kon sam ding ua, nang nonna ngaihkhiak sak in non hondam ding, chiin

¹⁰Se nu, hvorledes Ammoniterne og Moabiterne og de fra Se'irs Bjerge, hvem du ikke tillod Israeliterne at angribe, da de kom fra Ægypten, tværtimod holdt de sig tilbage fra dem og tilintetgjorde dem ikke,

¹⁰Huchiin, ngaiin, Amon suante leh Moabte leh Seir tanga mi, Israelte, Aigupta gam akipan a hongpai khiak lai un, amau a sim uh na phal kei a, amau akipan a kihei mang jaw ua, amau ahih mang kei uh;

¹¹se nu, hvorledes de gengælder os det med at komme for at drive os bort fra din Ejendom, som du gav os i Eje!

¹¹Ngaiin, kaluah ding uana honpiak gam akipan hondelh khe dingin ahon kuan uh

¹²Vor Gud, vil du ikke holde Dom over dem? Thi vi er afmægtige over for denne vældige Menneskemængde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore Øjne er vendt til dig!"

¹²Aw ka Pathian uh, a tung ua vaihawm lou ding na hi maw? Mi hu zahzah honsual ding a hong kuante lah nana sual thei dingdan mahmah kahi ngal kei ua; a lohna dan mahmah leng ka theikei uhi, nanglam ka hongnga zo tamai uhi, a chi a

¹³Medens nu alle Judæerne stod for HERRENs Åsyn med deres Familier, Kvinder og Børn,

¹³Huan, Judate tengteng, a nau neu chikchik uh, a jite uh a tate utoh TOUPA maah a ding uhi.

¹⁴kom HERRENs Ånd midt i Forsamlingen over Leviten Jahaziel, en Søn af Zekarja, en Søn af Benaja, en Søn af Je'iel, en Søn af Mattanja, af Asafs Sønner,

¹⁴Huchiin mipi lakah Jahaziel tungah TOUPA kha a hongtung a, huai mi bel Zekaria tapa ahi a, huai mi bel Benai tapa ahi a, huai mi bel Jeiel tapa ahi a, huai mi bel Asap suan Levi mi Matani tapa ahi a:

¹⁵og han sagde: "Lyt til, alle I Judæere, Jerusalems Indbyggere og Kong Josafat! Så siger HERREN til eder: Frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige Menneskemængde, thi Kampen er ikke eders, men Guds!

¹⁵Huan, aman, Nou Juda gam a mi tengteng leh Jerusalem a om tengteng leh nang Jehosaphat, na nangaikhia un: TOUPAN na kiang uah hichiin a chi, Lau kei unla, huai mipi thupi mahmah te jiakin inleng lung lel sam kei un; kidouna noute kidouna ahi keia, Pathian kidouna ahi zo ngal a.

¹⁶Drag i Morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad Vejen ved Hazziz, og l vil træffe dem ved Enden af Dalen østen for Jeruels Ørken.

¹⁶Jingchiangin vasual un; ngai dih ua, Ziz zot touhna ah a hong tou ua, Jeruel gamdai chin guam tawp lamah na va mu ding uh.

¹⁷Det er ikke eder, der skal kæmpe her; stil eder op og bliv stående, så skal I se, hvorledes HERREN frelser eder, I Judæere og Jerusalems Indbyggere! Frygt ikke og forfærdes ikke, men drag i Morgen imod dem, og HERREN vil være med eder!"

¹⁷Hiai kidouna na sual uh a kiphamoh kei ding: kiphalh unla, adinin ding mai unla, nou lama pang TOUPA hotdamna tak en gige mai un, aw Juda mite leh Jerusalem mite aw: lau kei unla, lunglel sam kei un, jingchian in sual dingin kuan un, TOUPA lah nou lam ah apang ngala, a chi a.

¹⁸Da bøjede Josafat sig med Ansigtet til Jorden, og alle Judæerne og Jerusalems Indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad ham;

¹⁸Huchiin Jehosaphat bel a maia lei siin a kuna; huan, Juda mite tengteng leh Jerusalem mite tengteng TOUPA chibai bukin TOUPA maah a kun uhi.

¹⁹men Leviterne af Keh'atiternes og Koraiternes Sønner stod op for at lovprise HERREN, Israels Gud, med vældig Røst.

¹⁹Huan Kohat suan leh Kora suan Levite aw ngaih taka TOUPA Israelte Pathian phat dingin a hong ding ua

²⁰Tidligt næste Morgen drog de ud til Tekoas Ørken; og medens de drog ud, stod Josafat og sagde: "Hør mig, I Judæere og Jerusalems Indbyggere! Tro på HERREN eders Gud, og l skal blive boende, tro på hans Profeter, og Lykken skal følge eder!"

²⁰Huan, jingsangin jingkhangin a thou ua, Tekoa gamdai ah a lut ua; huan, a pai lai un Jehosaphat a dinga, Aw, Juda mite leh Jerusalem mite aw, ka thu ngaikhia un; TOUPA na Pathian uh ging unla, kip takin na ding diing uh; a jawlneite ging unla, lamzang takin na om ding uhi, a chi a.

²¹Og efter at have rådført sig med Folket opstillede han Sangere til med Ordene "lov HERREN, thi hans Miskundhed varer evindelig!" at lovprise HERREN i helligt Skrud, medens de drog frem foran de væbnede.

²¹Huan, mipite a hasot khit in sepaihte maa pai kawma TOUPA pahtawina leh a siangthou kilawm dan phat dinga lasami dingte a sep a: TOUPA kiangah kipahthu gen un, a chitna lah khantawnin a om sin ngala, chi un, a chi a.

²²Og i samme Stund de begyndte med Jubelråb og Lovsang, lod HERREN et Baghold komme over Ammoniterne, Moabiterne og dem fra Se'irs Bjerge, der rykkede frem mod Juda, så de blev slået.

²²Huan, la asak ua a phat tak un Amon suante, Moab suante, tanga mite Judate sual dinga hong kuante guktan ding mite TOUPAN a koih a; vuallelta uh.

²³Ammoniterne og Moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs Bjerge, og lagde Band på dem og tilintetgjorde dem, og da de var færdige med dem fra Se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre.

²³Amon suante leh Moab suanten Seir tanga omte thah chimih vek leh hihman sipsip tumin a sualta mai ua; huan, Seir tang a mite a hih man khit un amau leh amau kihihman tumin a kisual ek mai jen ua.

²⁴Da så Judæerne kom op på Varden, hvorfra man ser ud over Ørkenen, og vendte Blikket mod Menneskemængden, se, da lå deres døde Kroppe på Jorden, ingen var undsluppet.

²⁴Huan, Judaten gamdai etna mun sang a vatun uleh mipi lam a en ua; huan, ngai dih, misi luang lei ah apuk zengzung maia, khat lel leng a suakta a omkei uh.

²⁵Så kom Josafat og hans Folk hen for at udplyndre dem, og de fandt en Mængde Kvæg, Gods, Klæder og kostbare Ting. De røvede så meget, at de ikke kunde slæbe det bort, og brugte tre Dage til at plyndre; så meget var der.

²⁵Huchiin Jehosaphat leh a heutu gallak sum la dingin a va hoh ua, a lak uah sum leh pai te, puansilhte, suangmantam te a va mu ek mai ua, a puak zoh louh khop un a la ua, a tam petmaha, nithum tak gallak sum a sek uhi.

²⁶Den fjerde Dag samledes de i Berakadalen, thi der lovpriste de HERREN, og derfor kaldte man Stedet Berakadalen, som det hedder den Dag i Dag.

²⁶Huan, a ni li ni in Beraka guam ah a kikhawm ua, huailaiah TOUPA a pahtawi ua; huaijiakin tutan in huailai mun min dingin Beraka guam a chi ta uh.

²⁷Derpå vendte alle Folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i Spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med Glæde, thi HERREN havde bragt dem Glæde over deres Fjender;

²⁷Huchiin Juda mi leh Jerusalem mi tengteng apai nawn ua huan, Jehosaphatin Jerusalema nuam satak a pai dingin a ma uh a kai a; TOUPAN a melmate uh tung thua nuamsa taka a om sak jiakin.

²⁸og med Harper, Citre og Trompeter kom de lil Jerusalem, til HERRENs Hus.

²⁸Huchiin pekgingte, kaihgingte, pengkulte toh Jerusalem a TOUPA in a tung tout a uhi.

²⁹Men en Guds Rædsel kom over alle Lande og Riger, da de hørte, at HERREN havde kæmpet mod Israels Fjender.

²⁹Huan, TOUPAN Israelte melma a sual chih m chiha miten Pathian a lau ta uh.

³⁰Således fik Josafats Rige Fred, og hans Gud skaffede ham Ro til alle Sider.

³⁰Huchiin Jehosaphat gam bel galmuangin a omta a; a pathian a kimvel a mite laka galmuanna a piak jiakin.

³¹Josafat var fem og tredive År gammel, da han blev Konge over Juda, og han herskede fem og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var Datter af Sjilhi.

³¹Huchiin Jehosaphat bel Judate tungah a lal taa; kum sawmthum leh kum ngaa upa ahih in a lal pana; huan Jerusalem ah kum sawmnih leh kum nga a lal a; a nu min Azuba, Silhi tanu ahi.

³²Han vandrede i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne.

³²TOUPA mit muha thilhoih hihin apa Asa lampi pialsan hetlou in a jui a;

³³Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket vendte endnu ikke Hjertet til deres Fædres Gud.

³³Himahleh mun sangte paihmang ahikei a, mipiten leng api leh pute uh Pathian tungah a lungtang uh a nga tuan sam kei uh.

³⁴Hvad der ellers er at fortælle om Josafaf fra først til sidst, står jo optegnet i Jehus, Hananis Søns, Krønike, som er optaget i Bogen om Israels Konger.

³⁴Huan, ngai dih ua, Jehosaphat thil hih tengteng a bul akipan a a tawp phain Hanani tapa Jehu tanchin gelhna ah atuang a, huai Israel kumpipate tanchin buah a tuang hi.

³⁵Senere slog Kong Josafat af Juda sig sammen med Kong Ahazja af Israel, der var ugudelig i al sin Færd;

³⁵Huan, huai nungin Juda kumpipa jehosaphatin Israel kumpipa Ahazia a kithutuahpiha; huai min hoih lou takin thil a hih sek hi:

³⁶han slog sig sammen med ham om at bygge Skibe, der skulde sejle til Tarsis. De byggede Skibe i Ezjongeber.

³⁶Huan, Tarsis lama pai ding long a bawl khawm ua, Ezion-geber ah longte a bawl uhi.Huchiin, Maresa mi Dodavahu tapa Eliezerin Jehosaphatin kiangah, Ahazia na thutuahpih jiak in TOUPAN na thilhih tup a honhihsiat sakta ahi, a chi a. Huchiin longte a hihse vek ua, Tarsis ah a hoh theita kei kei uhi.

³⁷Men Eliezer, Dodavahus Søn, fra Maresja profeterede mod Josafat og sagde: "Fordi du har slået dig sammen med Ahazja, vil HERREN gøre dit Værk til intet!" Og Skibene gik under og nåede ikke Tarsis.

³⁷Huchiin, Maresa mi Dodavahu tapa Eliezerin Jehosaphatin kiangah, Ahazia na thutuahpih jiak in TOUPAN na thilhih tup a honhihsiat sakta ahi, a chi a. Huchiin longte a hihse vek ua, Tarsis ah a hoh theita kei kei uhi.