¹Så lagde Josafat sig nu til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.

¹Huan, Jehosaphat a pi leh pute kiangah a ihmua, a pute lakah a pu David khopi ah a vui uh; huan a tapa Jehoram a sikin a lalta hi.

²Han havde nogle Brødre, Sønner af Josafat: Azarja, Jehiel, Zekarja, Azarjahu, Mikael og Sjefatja, alle Sønner af Kong Josatat af Juda.

²Huan, aman unau, Jehosaphat tapate a neia, Azaria te, Jehiel te, Zekaria te, Azaria te, Mikael te, Sephatia tea hi uh. Hiai tengteng Israel kumpipa Jehosaphat tapate vek ahi uh.

³Deres Fader havde givet dem store Gaver, Sølv, Guld og Kostbarheder tillige med betæstede Byer i Juda, men Joram havde han givet Kongedømmet, fordi han var den førstefødte.

³Huan, a pa un thil thupi taktak a piaa, dangkasik te, dangkaeng te, thil namtam pite, Juda gama kulh nei khuate toh; himahleh gamte pen Jehoram a piaa, a ta upapen a hih jiakin.

⁴Men da Joram havde overtaget sin Faders Rige og styrket sin Magt, lod han alle sine Brødre dræbe med Sværd tillige med nogle af Israels Øverster.

⁴Huchiin, Jehoramin a pa gam a luahin a hongkihih hattaa, a unaute tengteng namsauin a hihlum veka, Israelte laka intek tampi toh.

⁵Joram var fo og tredive År gammel, da han blev Konge, og han herskede otte År i Jerusalem.

⁵Jehoram bel kum sawmthum leh kum niha upa a hihin a lal pana: Jerusalem lem ah kum giat a lal.

⁶Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.

⁶Ahab inkote hih bangin Israel kumpipate lampi a jui sam hi: Ahab tanu jiin a nei hi: huchiin TOUPA mitmuhin thil hoih lou tak a hih seka.

⁷Dog vilde HERREN ikke tilintetgøre Davids Slægt for den Pagts Skyld, han havde sluttet med David, og efter det Løfte, han havde givet, at han altid skulde have en Lampe for hans Åsyn.

⁷Himahleh, TOUPAN David inkote a hihmang nuam keia, David kianga thukhun jiak leh amah leh a suante tana khawnvak neihsak thak kana chiam khit jiakin.

⁸I hans Dage rev Edomiterne sig løs fra Judas Overherredømme og valgte sig en Konge.

⁸Amah damlaiin Edomte Judate laka kipan a hel ua, kumpipa a kibawl tawm ua.

⁹Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig igennem Edoms Rækker, der havde omringet ham.

⁹Huchiin Jehoram a sepaih heutute leh a kangtalai tengteng toh a vakuan khia a, janin a vakuana, amau leh kangtalai tunga heutute ummi Edomte a vasual hi.

¹⁰Således rev Edom sig løs fra Judas Overherredømme, og således er det den Dag i Dag. På samme Tid rev også Libna sig løs fra hans Overherredømme, fordi han forlod HERREN, sine Fædres Gud.

¹⁰Huchiin Edomte tu tanin Judate laka kipan a hel lailai uhi; huan, huai lai mahin Libna khua leng a laka kipan a hel teia: TOUPA, a pi leh pute uh pathian a lehngatsan jiakin.

¹¹Også han rejste Offerhøje i Judas Byer og forledte Jerusalems Indbyggere til at bole og Juda til at falde fra.

¹¹Huan, Juda gam teng ah te munsang a bawla, Jerusalem mite a angkawmsaka, Judate a pi mang hi.

¹²Da kom der et Brev fra Profeten Elias til ham, og deri stod: "Så siger HERREN, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i din Fader Josafats og Kong Asa af Judas Spor,

¹²Huan, jawlnei Elija akipanin as kiangah lai a hongtunga TOUPA, na pu David Pathianin hichiin a chi, na pa Jehosaphat lempite na tawn keia, Judate kumpipa Asa lempite leng na jui sam keia,

¹³men i Israels Kongers Spor og forledt Juda og Jerusalems Indbyggere til at bole, ligesom Akabs Hus gjorde, og tilmed dræbt dine Brødre, din Faders Hus, der var bedre end du selv,

¹³Israel kumpipate lampi na jui jawa, Judate leh Jerusalema omte Ahab inkuan bangin ang na kawmsaka, na unau, napa inkuante nang sanga hoihjaw na thah lai jiakin.

¹⁴se, derfor vil HERREN nu ramme dit Folk, dine Sønner, dine Hustruer og alt, hvad du ejer, med et tungt Slag.

¹⁴Ngadih, TOUPAN na mite, na tate, na jite, na gante hipiin a gawt dinga;

¹⁵Og selv skal du falde i en hård Sygdom og blive syg i dine Indvolde, så at Indvoldene nogen Tid efter skal træde ud som Følge af Sygdommen!"

¹⁵Huan, gil natna thupi mahmah na nei dinga, ni tengin natna jiaka na gil a kiakkiaka, a kiak khit vek tanin, chiin.

¹⁶Så æggede HERREN Filisterne og Araberne, der var Naboer til Kusjiterne, imod Joram,

¹⁶Huchiin, Ethiopia mite kiang khawnga mi philistiate leh Arabia te lungsim Jehoram sual dingin TOUPAN a tokthou:

¹⁷og de drog opmod Juda trængte ind og røvede alle Kongens Ejendele, som fandtes i hans Palads, også hans Sønner og Hustruer, så der ikke levnedes ham nogen Søn undtagen Joahaz, den yngste af hans Sønner.

¹⁷Huchiin, Judate bel a vasual ua, a gam uah a lut ua, kumpipa ina thil tengteng a la vek ua, a tapate, a jite uh leng; hichiin a tapa naupangpen Jehoahaz kia loungal a pa leng a nutsiat sak kei uhi.

¹⁸Og efter alt dette slog HERREN ham med en uhelbredelig Sygdom i hans Indvolde.

¹⁸Huan, huainungin TOUPAN hihdam theilouh gil natnain a gawta.

¹⁹Nogen Tid efter, da to År var gået, trådte Indvoldene ud som Følge af Sygdommen, og han døde under hårde Lidelser. Hans Folk tændte intet Bål til Ære for ham som for hans Fædre.

¹⁹Huan, hichi ahia, a kum nihna a hongbeiin a natna jiakin a gil a kiakia taa, natna mulkimhuai takin a hongsita hi. A miten a pa meipi a seh sak bang un a seh sak tei kei uhi.A lal tungin kum sawnthum leh kum nih ahi a, Jerusalem ah kum giat a lala, kuamah it louhin a sia, David khopiah a vui ua, kumpipate hanah bel ahi kei hi.

²⁰Han var to og tredive År gammel, da han blev Konge, og han herskede otte År i Jerusalem. Han gik bort uden at savnes. Man jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i Kongegravene.

²⁰A lal tungin kum sawnthum leh kum nih ahi a, Jerusalem ah kum giat a lala, kuamah it louhin a sia, David khopiah a vui ua, kumpipate hanah bel ahi kei hi.