¹Efter disse Tildragelser og disse Vidnesbyrd om Troskab kom Assyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede de befæstede Byer i det Øjemed at bemægtige sig dem.

¹Huchibanga muanhuai taka thil a hih nung un Assurai kumpipa Senakerib a hongkuana, Juda gamah a hongluta, kulh nei khuate a honguma, lak a hongtum hi.

²Da Ezekias så, at Sankerib kom, og at han havde i Sinde at angribe Jerusalem,

²Huan, Senakerib a hongkuana, Jerusalem hongsual a tum chih Hezekiain a theihin

³rådførte han sig med sine Hærførere og tapre Folk om at stoppe for Vandet i Kilderne uden for Byen, og de tilsagde ham deres Hjælp.

³Kho po lama tuite hihtat dingin a miliante leh a mi hatte a thuhilha; huchiin a panpih ua.

⁴Så samledes en Mængde Folk, og de stoppede for alle Kilderne og for Bækken, som løber midt igennem Landet, idet man sagde: "Hvorfor skulde Assyrerkongerne finde rigeligt Vand, når de kommer?"

⁴Huchiin mi tampi a kikaikhawm ua, tui tengteng leh gamsunga luang suak luite a ching tan ua, Assuria kumpipate ahonglut ua, tui tampi bang dingin a hongnei mahmah ding ua, a chi uh.

⁵Derpå tog han Mod til sig og byggede Muren op, overalt hvor den var brudt ned, og byggede Tårne på den, og han byggede den anden Mur udenfor og befæstede Millo i Davidsbyen og lod lave en Mængde Kastevåben og Skjolde.

⁵Huchiin a kihang sak ua, kulh chipna tata a bawla, in sungte a lam hoiha, po lam kulhte leng. Huan David khuaah Milo a hihkipa, galvante leh lumte tampi a bawl a.

⁶Tillige indsatte han Hærtørere over Krigsfolket, samlede dem om sig på den åbne Plads ved Byporten og talte opmuntrende Ord til dem og sagde:

⁶Huan, kidounaa mipi heutute a bawla, khopi kongkhak mun za laiah a sam khawma,

⁷"Vær frimodige og slærke; frygt ikke og forfærdes ikke for Assyrerkongen og hele den Menneskemængde, han har med sig; thi en større er med os end med ham!

⁷Hat takin, hangsan takin om unla, Assuria kumpipa leh a heute mipi lau kei unla, lunglel sam kei un:

⁸Med ham er en Arm at Kød, men med os er HERREN vor Gud, der vil hjælpe os og føre vore Krige!" Og Folket satte sin Lid til Kong Ezekias af Judas Ord.

⁸Amah lama pang sa sepaih ahi ua, ei honpanpih ding leh hon dou sak dinga ei lam pang bel TOUPA I Pathian uh ahi ngala, chiin lungmuanna thu a gena.

⁹Derefter sendte Assyrerkongen Sankerib, der selv med hele sin Krigsmagt lå foran Lakisj, sine. Tjenere til Kong Ezekias af Juda og alle Judæerne i Jerusalem og lod sige:

⁹Huai nungin Assuria kumpipa Senakeribin (amah leh a sepaihte Lakis ah a om ua) Juda kumpipa Hezekia leh Jerusalema Juda mi tengteng kiangah,

¹⁰"Således siger Assyrerkongen Sankerib: Hvad er det, I fortrøster eder til, nu I sidder indesluttet i Jerusalem?

¹⁰Assuria kumpipa Senakeribin hichiiin a chi, Jerusalem lak bang ahia na up louhna uh?

¹¹Mon ikke Ezekias lokker eder til at dø af Hunger og Tørst, når han siger: HERREN vor Gud vil frelse os af Assyrerkongens Hånd!

¹¹Hezekiain, TOUPA i Pathianin Assuria kumpipa khut akipan honhunke ding, chiin gilkial leh dangtaka na sih maina ding un a honkhem ahi kei maw?

¹²Har ikke samme Ezekias skaffet hans Offerhøje og Altre bort og sagt til Juda og Jerusalem: Kun foran et eneste Alter må I tilbede, og på det skal I tænde Offerild!

¹²Hezekia mah ahi kei maw, a mun sangte leh a maitamte chimsaka Juda mi leh Jerusalema mite kianga, Maitam khatah Pathian na be ding ua, gimlim na hal ding uh, chia thu pepa?

¹³Ved I ikke, hvad jeg og mine Fædre har gjort ved alle Landenes Folkeslag? Mon Landenes Folks Guder kunde frelse deres Land af min Hånd?

¹³Kei leh ka puten gam chih nam chih tunga ka thil hih uh na theikei ua hia?

¹⁴Hvilken af alle de Guder, som dyrkedes af disse Folk, på hvilke mine Fædre lagde Band, har kunnet frelse sit Folk af min Hånd? Og så skutlde eders Gud kunne frelse eder af min Hånd!

¹⁴Kua nam pathian ahia ka puten a hih man uh ka khut akipana a mite uh hunkhe thei oma, nou Pathianin leng ka khuta kipana a honhutkhiak theih tuamna ding?

¹⁵Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder på den Måde! Tro ham ikke, thi ikke et eneste Folks eller Riges Gud har kunnet frelse sit Folk af min Hånd eller af mine Fædres Hånd; hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min Hånd!"

¹⁵Huaijiakin Hezekiain honkhem kei henla, huchibangin honkhem kei henla, amah um kei un; bang nam pathian leh bang gam pathian himhim a mite uh ka khuta kipan leh ka pute khuta kipan hunkhe thei a om kei ua; bangchiin na Pathian un ka khuta kipan a honhunkhe thei tuam mahmah dia? chiin Jerusalem ah a mite a sawl hi.

¹⁶Og hans Tjenere talte endnu flere Ord mod Gud HERREN og mod hans Tjener Ezekias.

¹⁶Huan, a miten huai sanga thupiin TOUPA Pathian leh a sikha Hezekia tungtang thu a hoihloulamin a gen uh.

¹⁷Han skrev også et Brev for at smæde HERREN, Israels Gud, og tale imod ham; heri stod der: "Så lidt som Landenes Folks Guder har frelst deres Folk af min Hånd, skal Ezekias's Gud frelse sit Folk af min Hånd!"

¹⁷Huan, Israelte TOUPA Pathian suk hehna lamsang leh a gense lam sangin lai a gelh nalaia, Gam chih, nam chih pathianten ka khuta kipan a mite uh a hunkhe theilou bangmahin Hezekia Pathian in leng ka khuta kipan a mite a hunkhe kei hial ding, chiin.

¹⁸Og de råbte med høj Røst på Judæisk til Folkene i Jerusalem, som stod på Muren, for at indjage dem Angst og Skræk, i Håb om at kunne tage Byen.

¹⁸Huan, khua a lak theihna ding un a mulkimsakna ding leh lungjinsakna dingin Jerusalema kulha omte Juda pauin ngaihtakin a kikou khum uh.

¹⁹Og de talte om Jerusalems Gud på samme Måde som om Jordens Folkeslags Guder, der er Værker af Menneskehænder!

¹⁹Jerusalem Pathian mihing khuta bawl khovel pathian bang lel phetin a gen uh.

²⁰Derfor bad Kong Ezekias og Profeten Esajas, Amoz's Søn, og råbte til Himmelen.

²⁰Huchiin kumpipa Hezekia leh Amoz tapa jawlnei Isaiin huaijiakin a thum ua, vana om a sam uh.

²¹Og HERREN sendte en Engel, der tilintetgjorde alle Krigere, Høvedsmænd og Hærførere i Assyrerkongens Lejr, så han med Spot og Spe måtte vende hjem til sit Land. Og da han gik ind i sin Guds Hus, fældede nogle af hans kødelige Frænder ham der med Sværdet.

²¹Huan, TOUPAN angel a sawla, huaiin Assuria kumpipa giahmuna mi hat hangsan tengteng, makai heutute a hihlum hi. Huchiin zum mahmah mel puin a gam lamah a pai nawnta hi. Huan, a pathian ina a vahoh laiin amah gila gahte mahmahin namsauin a na hihlumta uhi.

²²Således frelste HERREN Ezekias og Jerusalems Indbyggere af Assyrerkongen Sankeribs Hånd og at alle andres og skaffede dem Ro på alle Kanter.

²²Huchibangin TOUPAN Hezekia leh Jerusalema mite Assuria kumpipa Senakerib khuta kipan leh mi dang tengteng khut akipan a humbita, a kim ua mite laka a veng hi.

²³Og mange bragte Gaver til Jerusalem til HERREN og kostbare Ting til Kong Ezekias af Juda, så han siden blev højt anset blandt alle Hedningefolk.

²³Huan, mi tampiin Jerusalemah TOUPA ading thilpiak a hontawi ua, thil manpha pipite Juda kumpipa Hezekia a hong pia ua; huai akipanin nam chih mitmuhin pahtawiin a omta hi.

²⁴Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da bad han til HERREN, og han svarede ham og gav ham et Tegn.

²⁴Huailaiin Hezekia bel si zou dingin a chinaa, TOUPA kiangah a thuma; huan, a nadawnga, chiamtehna a pia a.

²⁵Men Ezekias gengældte ikke den Velgerning, der var vist ham; hans Hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

²⁵Himahleh Hezekiain amah adinga hoih kihih dungjuiin a hih keia, a lungtang a hong kisaktheih jiakin: huaijiakin a tungah leh Judate leh Jerusalem tungah hehna a hongtung hi.

²⁶Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit Hovmod sammen med Jerusalems Indbyggere, kom HERRENs Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage.

²⁶Ahihhangin Hezekiain a lungtang kisaktheihna kisikin a kiniamkhiak nawna, amah leh Jerusalema mite toh; huchiin Hezekia dam sungin TOUPA hehna a tunguah a hongtungta kei hi.

²⁷Ezekias var overmåde rig og æret. Han byggede sig Skatkamre til Sølv, Guld, Ædelsten, Høgelsestoffer, Skjolde og alle Hånde kostelige Ting

²⁷Huan, Hezekiain sum leh pai a nahaua, a nathupita mahmaha; dangkasik te, dangkaeng te, suangmantam te, gimlimte, lumte leh tuiumbelsuan hoih pipi koihkhawmna in a lama:

²⁸og Forrådskamre til Afgrøden af Horn, Most og Olie, Stalde til alle Slags Kvæg og Folde til Hjordene;

²⁸Buh te, uain te, thau te koih khawmna in leng a lam laia; huan, gan chiteng koihna leh belam huangte a bawl hi.

²⁹Byer byggede han sig også, og han havde Hjorde i Mængde af Hornkvæg og Småkvæg, thi Gud gav ham såre meget Gods.

²⁹Huan, khuate leng a bawl laia, belam hon leh bawng hon a hau mahmah maia; Pathianin neizou takin a bawl hi.

³⁰Samme Ezekias tilstoppede Gihons øvre Kilde og ledede Vandet mod Vest nedad til Davidsbyen. Alt, hvad Ezekias tog sig for, lykkedes for ham.

³⁰Hezekia mahin Gihon lui tui saknung zopen a hubinga, David kho tumlam pangah a luang khe saka. Huciin Hezekia a thilhih tengtengah a lamzang jel.

³¹Derfor var det også, at Gud gav ham til Pris for Sendebudene, der var sendt til ham fra Babels Fyrster for at høre om det Under, der var sket i Landet; det var for at sætte ham på Prøve og således få Kendskab til alt, hvad der var i hans Hjerte.

³¹Babulon milianten palai a sawl ua a gama thil lamdang a dot thu uah a lungtang om tengteng a theih theihna dingin Pathianin a nusiain a zeet hi.

³²Hvad der ellers er at fortælle om Ezekias og hans fromme Gerninger, står jo optegnet i Profeten Esajas's, Amoz's Søns, Åbenbaring og i Bogen om Judas og Israels Konger.

³²Hezekia thilhih dang tengteng te, a thilhih hoih te ngai dih, Amoz tapa jawlnei Isai kilakna bu, Juda kumpipa leh Israel kumpipate tanchin bu ah a tuang hi.Huan, Hezekia bel a pi leh pute kiangah a ihmua, David tapate han mun paitouhnaah a vui ua; Judate tengteng leh Jerusalema miten a sih niin thupitakin a gal uh. Huan, a tapa Manasi a sikin a lal ta hi.

³³Så lagde Ezekias sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham på Skråningen op til Davids Efterkommeres Grave; og hele Juda og Jerusalems Indbyggere viste ham stor Ære ved hans Død; og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.

³³Huan, Hezekia bel a pi leh pute kiangah a ihmua, David tapate han mun paitouhnaah a vui ua; Judate tengteng leh Jerusalema miten a sih niin thupitakin a gal uh. Huan, a tapa Manasi a sikin a lal ta hi.