¹Manasse var tolv År gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og halvtredsindstyve År i Jerusalem.

¹Manasi bel a lal pattungin kum sawm leh kum nih ahi a; Jerusalem ah kum sawmnga leh kum nga a lal.

²Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.

²Huan, TOUPA mitmuha thil hoihlou, Israel suante maa TOUPAN a delhkhiak Pathian theilou namten thil kihhuai tak ahih bang uh aman leng a hih tei sek a.

³Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havde nedrevet, rejste Altre for Ba'alerne, lavede Asjerastøtter og tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede dem.

³A pa hezekiain a hihchip nung mun sangte a bawl phaa, Baal te adingin maitam a bawl a, Aser limte a bawl a, van a om teng teng a biaa, a na uh a sem hi.

⁴Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havde sagt: "I Jerusalem skal mit Navn være til evig Tid."

⁴Huan, jerusalem ah khantawnin ka min a om ding, TOUPAN a chihna TOUPA in ah maitamte a bawla.

⁵Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENs Hus's Forgårde.

⁵TOUPA in huangsung intual nih ah vana om tengteng adingin maitamte a bawla.

⁶Han lod sine Sønner gå igennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, drev Trolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatte Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENs Øjne, og krænkede ham.

⁶Hinom tapa guamah meiah a tate a lutsaka; aisan te a chinga, bum te a chinga, dawi aisan siam jawlte leh bumsiamte a guai seka; TOUPA mitmuha thil hoih lou a hehsak dingin a hih sek hi.

⁷Det Gudebillede, han lod lave, opstillede han i Guds Hus, om hvilket Gud havde sagt til David og hans Søn Salomo: "I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;

⁷Huan Pathianin David leh a tapa solomon kianga, Hiai in leh jerusalem khua a Israel chi tengteng laka ka talah ka min khantawnin ka omsak ding, a nachihkhitsa Pathian in ah amah bawl, milim bawl tawm a koiha:

⁸og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, jeg gav deres Fædre, dog kun på det Vilkår, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har pålagt dem, hele Loven, Anordningerne og Lovbudene, som de fik ved Moses,"

⁸Thu ka piak tengteng leh dan tengteng, thuseh, thilhih ding mosi zanga ka piakte a zuih peuhmah uleh a pi leh pute uh ka piaksa gam akipan Israelte khe ka kalsuan khesak nawn kei ding, a chihna ah.

⁹Men Manasse forførte Juda og Jerusalems Indbyggere til at handle værre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet for Israeliterne.

⁹Huan, Manasiin Judate leh Jerusalema mite thil a hihkhialsaka; huchi in TOUPAN Israelte maa a hihman khitsa namte sangin thil a hihkhial jaw hi.

¹⁰Da talede HERREN Manasse og hans Folk til, men de ænsede det ikke.

¹⁰Huan, TOUPAN Manasi leh a mite kiangah thu a gen jela; himahleh a limsak kei uh.

¹¹Så førte HERREN Assyrerkongens Hærførere mod dem, og de fangede Manasse med Kroge, lagde ham i Kobberlænker og førte ham til Babel.

¹¹Huaijiakin TOUPAN Assuria sepaih heutute a sawla, Manasi khainiangin a khih ua, Kol a bun sak ua, Babulon ah a paipihta uh.

¹²Men da han var i Nød, bad han HERREN sin Gud om Nåde og ydmygede sig dybt for sine Fædres Gud.

¹²Huan, mangbang taka a om laiin TOUPA a Pathian a zonga, a pi leh pute Pathian maah nakpi takin a kiniamkhiaka.

¹³Og da han bad til ham, bønhørte han ham; han hørte hans Bøn og bragte ham tilbage til Jerusalem til hans Kongedømme; da indså Manasse, at HERREN er Gud.

¹³A kiangah a thuma, hehpih a loha, a ngetna a ngaihkhiak saka, Jerusalemah a gamah a pi nawnta.

¹⁴Senere byggede han en ydre Mur ved Davidsbyen vesten for Gihon i Dalen og hen imod Fiskeporten, så at den omsluttede Ofel; og han byggede den meget høj. I alle de befæstede Byer i Juda ansatte han Hærførere.

¹⁴Huan, huai nungin David kho po lamah Gihon tumlam pang guamah ngasa kongkhak lutna phain kulh a bawla, Ophel umsuakin sangpiin a dingsaka: huan, Juda khua kulh nei tengtengah heutu hangsan taktak a koih hi.

¹⁵Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRENs Hus og alle de Altre, han havde bygget på Tempelbjerget og i Jerusalem, og kastede dem uden for Byen.

¹⁵Huan, gam dang pathiante leh milim te, TOUPA in akipan a paimanga, huan, TOUPA in mual leh Jerusalema maitam a bawl tengtengte khua akipan a pai vek uh.

¹⁶Og han istandsatte HERRENs Alter og ofrede Tak- og Lovprisningsofre derpå; og han bød Juda at dyrke HERREN, Israels Gud.

¹⁶Huan, TOUPA maitam a bawla, lemna thillat kithoihna te, kipahthu gennate a lana, Judate bel TOUPA Israelte Pathian na sem dingin thu a pia a.

¹⁷Men Folket vedblev at ofre på Offerhøjene, dog kun til HERREN deres Gutd.

¹⁷Mipite mun sangah a kithoih lailai ua; himahleh TOUPA a Pathian uh kiangah kia ahi zota.

¹⁸Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans Bøn til sin Gud og de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENs, Israels Guds, Navn, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike;

¹⁸Manasi tanchin dang tengteng, a Pathian kianga a thum thu te, TOUPA Israelte Pathian mina jawlneiin a kianga thu a gen te uh ngai dih, Israel kumpipate tanchin lakah a tuang hi.

¹⁹hans Bøn og Bønhørelse, al hans Synd og Troløshed og de Steder, hvor han opførte Offerhøje og opstillede Asjerastøtter og Gudebilleder, før han ydmygede sig, står jo optegnet i Seernes Krønike.

¹⁹A thumna te leh Pathianin a hehpihna leh a kiniamkhiak maa a gitlouhna tengteng leh mun sang a bawla Aser leh milim bawl tawm a bawlkhiakna mun tengteng leng ngai dih, Hozai tanchin gelhna bu ah a tuang vek ahi.

²⁰Så lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Haven ved hans Hus; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.

²⁰Huchiin Manasi bel a pi leh pute kiangah a ihmu a, amah in ah a vui ua; huan, a tapa Amon a sikin a lalta hi.

²¹Amon var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og han hersltede to År i Jerusalem.

²¹Amon bel a lal pattungin kum sawmnih leh kum nih ahi a; Jerusalem a kum nih alal.

²²Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom hans Fader Manasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans Fader Manasse havde ladet lave, og dyrkede dem.

²²A pa Manasi hih bang mahin TOUPA mitmuhin thil hoih lou a hiha; a pa Manasiin a bawl milim bawl tawm tengteng kiangah Amon a kithoiha, a sema.

²³Han ydmygede sig ikke for HERRENs Åsyn, som hans Fader Manasse havde gjort, men Amon dyngede Skyld på Skyld.

²³A pa Manasi kiniamkhiak bangin TOUPA maah a kiniamkhiak tei keia. Amon a gilou semsem maimah.

²⁴Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og dræbte ham i hans Hus;

²⁴Huan, a sikhaten a sawm ua, amah in ah a hihlum uhi.Himahleh Amon sawmmi tengteng mipiin a that vek nawn ua; huan, mipiten a tapa Josia a sikin kumpipa dingin a bawlta uhi.

²⁵men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoret sig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hans Sted.

²⁵Himahleh Amon sawmmi tengteng mipiin a that vek nawn ua; huan, mipiten a tapa Josia a sikin kumpipa dingin a bawlta uhi.