¹I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsår blev Ezekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.

¹Huan, Ela tapa Israel kumpipa Hosia kum thum a lal kumin hichi ahi a, Juda kumpipa Ahaz tapa Hezekia a lal pana.

²Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en Datter af Zekarja.

²A lal pattungin kum sawmnih leh kumngaa upa ahi; huan, Jerusalem ah kum sawmnih leh kum kua a lala; a nu min Abi, Zekaria tanu ahi.

³Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans Fader David.

³Huan, a pu David thilhih peuhpeuh hih teiin TOUPA mitmuhin thil hoihtak a hih sek hi.

⁴Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild for den, og man kaldte den Nehusjtan.

⁴Mun sangte a hihgawp a, suangphuhte a hihchima, Asera te a phuk a; huan, Mosi dal gul bawlte a kitam nen sak vek a; huai hun tanphain Israel suanten a kiangah gimlim a hal sek uh; huai bel Nehustan a chi uhi.

⁵Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før eller siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.

⁵Aman TOUPA Israelte Pathian a muanga; huchiin a nunga Juda kumpipate tengteng lakah amah bang kuamah a om kei ua, a malamin leng a om sam kei uh.

⁶Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt de Bud, HERREN havde givet Moses.

⁶TOUPA a lenchintena, amah a zuih a tawp nuam keia, a thupiak TOUPAN Mosi a piakte a jui hi.

⁷Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han Lykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikke stå under ham.

⁷Huchiin TOUPA a kiangah a oma; a vak khiakna peuhah a lamzang jel a; Assuria kumpipa tungah a hela, a na a semta kei hi.

⁸Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, både Vagttårnene og de befæstede Byer.

⁸Philistiate bel Baza kho tanin a gam chiang tengteng toh, galvilmite in sang akipana kulh nei kho tanin a zou vek hi.

⁹I Kong Ezekias's fjerde, Elas Søns, Kong Hosea af Israels, syvende Regeringsår, drog Assyrer kongen Salmanassar op mod Sa maria, belejrede

⁹Huan, kumpipa Hezekia kum li a lal kum, Israel kumpipa Ela tapa Hosia kum sagih a lal kumin hichi ahi a, Assuria kumpipa Salmaneserin Samari khua a suala, a um a.

¹⁰og indtog det. Efter tre Års Forløb, i Ezekias's sjette, Kong Hosea af Israels niende Regeringsår, blev Samaria indtaget.

¹⁰Huan, kum thum a chin kumin a la ua; Hezekia kum guk a lal kum, Israel kumpipa Hosia kum kua a lal kumin ahi Samari khua a lak.

¹¹Og Assyrerkongen førte Israel i Landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer,

¹¹Huan, Assuria kumpipan Assuria gamah Israel a pi manga, Hala ah te, Habor ah te, Gozan lui tungah te, leh Mediate khuaah te a omsak ta hi:

¹²til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Røst, men overtrådt hans Pagt, alt hvad HERRENs Tjener Moses havde påbudt; de hørte ikke derpå og gjorde ikke derefter.

¹²TOUPA a Pathian uh thu a man nop louh ua, a thukhun a bohsiat jawk sop ua, TOUPAN a sikha Mosi thu a piak tengteng ngei a pom nop louh jiak un.

¹³I Kong Ezekias's fjortende Regeringsår drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.

¹³Huan, kumpipa Hezekia kum sawmleh kum li a lal kumin Asuria gam kumpipa Sennakerib bel Juda gama khua kulhpi nei tengteng sual dingin a hoh tou a, a la taa.

¹⁴Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og lod sige: "Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du pålægger mig, vil jeg tage på mig!" Da pålagde Assyrerkongen Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Sølv og 300 talenter Guld;

¹⁴Huan, Juda kumpipa Hezekiain Lakis khuaa Assuria kumpipa kiangah, Thil ka na hihkhial a hita hi, chiin thu a khak a. Huan, Assuria kumpipan Juda kumpipa Hezekia dangka talent zathum leh dangkaeng talent sawmthum a bikhiah saka.

¹⁵og Ezekias udleverede alt det Sølv, der var i HERRENs Hus og i Skatkamrene i Kongens Palads.

¹⁵Huchiin Hezekiain TOUPA ina dangka om tengteng leh kumpipa ina gou koihkhawmnaa tengteng a pia.

¹⁶Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Dørene i HERRENs Helligdom og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til Assyrerkongen.

¹⁶Huai tung mahin Hezekiain TOUPA biakin kongkhaka leh, Juda kumpipa Hezekiain dangkaeng a luante veka, Assuria kumpipa a pia hi.

¹⁷Assyrerkongen sendte så Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.

¹⁷Huan, Assuria kumpipan Tartan te, Rabsari te leh Rabsake te sepaih tampi toh Lakis khua akipanin Jerusalem khuaa kumpipa Hezekia kiangah a sawla. Huan, Jerusalem khua a tung tou ua. Huan, a tun touh un puansawpmi lam lian lampi-a dil saknung jaw tuilakna kiangah a ding uh.

¹⁸Da de krævede at få Kongen i Tale, gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til dem.

¹⁸Huan, kumpipa a sap uleh, in sung lam heutu Hilkia tapa Eliakim te, laigelhmi Sebna te, tanchin gelhmi Asaph tapa Joa te a kiang uah a pawt khia ua.

¹⁹Rabsjake sagde til dem: "Sig til Ezekias: Således siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du hengiver dig til?

¹⁹Huan, Rabsakein a kiang uah, Hezekia kiangah vagen dih ve ua, Kumpipa thupi tak Assuria kumpipain hichiin a chi, Na gina na muan bang ahia oi?

²⁰Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?

²⁰Kidouna adingin geldan siam leh hatna ka nei uh, na chia; himahleh huai jaw paukam lel ahi. Kua ahia na muana ka tunga na hel mai jen?

²¹Se nu, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.

²¹Ngaiin, hiai sialluang chiang, Aigupta muang na hitaa; huaia mi a kiangaih leh a khut a sun ding; Aigupta kumpipa Pharo bel amah muangte tengteng tungah huchibang ahi naknak hi.

²²Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter, i Jerusalem skal I tilbede!

²²Ahihkeileh, Ka kiangah, TOUPA ka Pathian uh ahi ka muan uh, na chih uleh, amah pen Hezekiain Judate leh Jerusalem te kiangah Jerusalem khuaa hiai maitam maah na be ding uh ahi, chiin a mun sangte leh a maitamte a lak mang sakpa ahi ka hia? chiin.

²³Og nu, indgå et Væddemål med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!

²³Huchiin ka pu Assuria kumpipa toh thu kichiam dih ua, huchiin sakol sangnih ka honpe ding, a tunga tuangmi ding na muh theih peuhmah ding leh.

²⁴Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?

²⁴Bang chiin ahia kangtalaite leh sakol tungtuang mite thuin Aigupta tunga na muanna koihin, ka pu mite laka neupen heutu khat lel leng na nan kik zoh mahmah ding?

²⁵Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"

²⁵Huan, hiai gam TOUPA thu lou-a hihse dinga hongkuan tou ka hia hia? TOUPAN ka kiangah, Huai gam vasual inla, hihsiain, chi ahi, chiin, a chi a.

²⁶Men Eljakim, Hilkijas Søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: "Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstår vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene på Muren hører på det!"

²⁶Huan, Hilkia tapa Eiakim leh Sebna leh Joa ten Rabsake kiangah, Hehpih takin na sikhate Suria pauin honhoupih zota in; huailaiah ka thei thei ngal ua; kulh tunga mite jiakin Juda pauin honhoupih nawn ken, a chi ua.

²⁷Men Habsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder på Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand!"

²⁷Himahleh Rasakein a kiang uah, ka puin na pu uh kiang leh nou kiang kiaah hiai thu gen dingin a honsawl ahia? Kulh tunga tute, noute leh amau a ek uh ne dingte kiangah leng a honsawl ahi kei maw? a chi a.

²⁸Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj Røst på Judæisk: "Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!

²⁸Huan, Rabsake a dinga, Juda pauin aw ngaihtakin a kikou-a, Kumpipa thupi tak Assuria kumpipa thu ngaikhia un.

²⁹Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder af min Hånd!

²⁹Kumpipan hichiin a chi, Hezekia khemin om kei un; aman lah a khuta kipan nou a honhumbit thei sin ngal keia;

³⁰Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HERREN, når han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Hånd!

³⁰Hezekiain, TOUPAN a honhumbit ngei ding; huan, hiai khopi Assuria kumpipa khuta piak ahi kei ding, chiin, TOUPA ah honmuang sak kei heh.

³¹Hør ikke på Ezekias; thi således - siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,

³¹Hezekia thu pom kei un: Assuria kumpipan hichiin a chi ahi, Honkilep pih unla, ka kiangah hongpawt khia un; mi chihin amah grep guia leh mi chihin amah theipi kunga ne chiat uhenla, mi chihin amah tuikhuk tui ne chiat uhen;

³²indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde, et Land med Oliventræer og Honning; så skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke på Ezekias, når han vil forføre eder og siger: HERREN vil frelse os!

³²Noumau gam banga buh leh uain gam, tanghou leh grep huan gam, oliv leh khuaiju gam, si lou-a na hintheihna ding gam ua ka hon pi masiah: Hezekiain, TOUPAN honhumbit ding chi-a nou a honkhemin leng pom nuam kei un.

³³Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Hånd?

³³Nam chihte pathian mawngmawng laka himhimin a gam uh Assuria kumpipa akipan a humbit ngeita uh ahia?

³⁴Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hånd?

³⁴Hamat leh Arpad pathiante koia omta uh ahia? Sepharvaim te, Hena te, Ivva te pathiante len g koia om ta ahi ua? Samari khua keia kipan a humbit uh eita?

³⁵Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Hånd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?"

³⁵Gam chih pathian tengtengte laka in kuate ahi ua a gam uh ka laka kipan humbita, TOUPAN Jerusalem khua keia kipan a humbit mahmah ding? chiin, a chi a.

³⁶Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på, at de ikke måtte svare ham.

³⁶Amau a dai sisip ua, Kamkhatin leng a dawng kei uh: kumpipa thupiak dan, Amah dawng ken, chih ahi ngala.Huchiin kumpipa in sung lam heutu Hilkia tapa Eliakim te, laigelhmi Sebna te, tanchin gelhmi Asaph tapa Jo ate a puan silh bohkekte uh silhin Hezekia kiangah a hoh ua, Rabsake thu gente a hilh uhi.

³⁷Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.

³⁷Huchiin kumpipa in sung lam heutu Hilkia tapa Eliakim te, laigelhmi Sebna te, tanchin gelhmi Asaph tapa Jo ate a puan silh bohkekte uh silhin Hezekia kiangah a hoh ua, Rabsake thu gente a hilh uhi.