¹Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede sig i Sæk og gik ind i HERRENs Hus.

¹Huan, kumpipa Hezekiain huai a jakin hichi ahi a, a puansilhte a botkeka, saiip puan a silha, TOUPA inah a lutta hi.

²Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og Præsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn,

²Huan, in sung lam heutu Eliakim leh laigelhmi Sebna leh, siampu upate saiip puan silhin Amoz tapa jawlnei Isai kiangah a sawl hi.

³for at sig til ham: "Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsens og Forsmædelsens Dag er denne dag, thi Barnet er ved at fødes, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!

³Huan, amau a kiangah, Hezekiain hichiin a chi, Tuni mangbatna leh salhna leh minsiatna ni ahi: naute lah a pian uh ahunta ngala, piangsak dingin lah hatna a om nawnta ngal kei a.

⁴Dog vil HERREN din Gud måske høre alt, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at håne den levende Gud, og måske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN din Gud har hørt - gå derfor i Forbøn for den Rest, der endnu er tilbage!"

⁴A pu Assuria kumpipan Pathian hing gense dia a sawl Rabsake thu gen tengteng, TOUPA na Pathianin a za dinga, a thu gen, TOUPA na Pathianin a thu a jak a na sal kha mai ding, huaijiakin a omlai mite thum sak in, a chi hi a chi ua.

⁵Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,

⁵Huchiin kumpipa Hezekia mite bel Isai kiangah a hoh uh.

⁶sagde han til dem: "Således skal I svare eders Herre: Så siger HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som Assyrerkongens Trælle har hånet mig med!

⁶Huan, Isaiin a kiang uah, Na pu kiangah hichiin genin, TOUPAN hichiin a chi, Na jak, Assuria kumpipa miten hon gensiatnate uh kihta ken.

⁷Se, jeg vil indgive ham en Ånd, og han skal få en Tidende at høre, så han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg fælde ham med Sværdet!"

⁷Ngaiin, a sungah kha ka omsak dinga, thuthang a za dinga, amah gamah a pai nawn ding; huchiin amah gam mahmah ah namsau puksakin ka om sak ding, a chi hi, chiin, a chi a.

⁸Rabsjake vendte så tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med at belejre Libna; thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fra Lakisj.

⁸Huchiin Rabsake bel a kik nawna, Assuria kumpipan Libna khua anasual lai vamu a; Lakis khua akipan a pawt chih a jaksa him ahi.

⁹Så fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af Ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til Ezekias og sagde:

⁹Huan, Ngaiin, Nang honsual dingin a pawtta, chi-a Tirhak Ethiopia gam kumpipa tungtang thu mi gen a najakin Hezekia kiangah mite a sawla.

¹⁰"Således skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slår din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i Assyrerkongens Hånd!

¹⁰Hichiin Juda kumpipa Hezekia kiangah na gen ding uh, Na Pathian na muanin Jerusalem khua Assuria kumpipa khutah piak ahi kei ding, chiin honkhem kei heh.

¹¹Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle Lande, hvorledes de har lagt Band på dem - og du skulde kunne undslippe!

¹¹Ngaiin, Assuria kumpipaten gamtengteng hihse veka a tunga thil hih uh na jaa; nang humbit na hi tuan sin ahia?

¹²De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?

¹²Nam chih pathianten ka pi leh puten a hihman te uh a humbit ua hia? Gozan te, Haran te, Reseph te, Eden ta Telasar khuaa om te khawng.

¹³Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?"

¹³Hamath kumpipa te, Arpad kumpipate, Sephavaim khopi kumpipa te, Hena kumpipa te, Ivva kumpipa te koia om a hita ua? chiin, a chi a.

¹⁴Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hånd og læst det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs Åsyn.

¹⁴Huan, Hezekiain a mi sawlte khuta kipan lai a mu a, a sim a: huchiin Hezekia TOUPA inah a luta, TOUPA maah a jak.

¹⁵Derpå bad Ezekias den Bøn for HERRENs Åsyn: "HERRE, Israels Gud, du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen og Jorden!

¹⁵Huan, Hezekia TOUPA maah a thum a, TOUPA aw, cherubte tunga tu, Israel Pathian, nang, nang kia leitung gam tengteng Pathian na hi; lei leh van nangmah bawlsa ahi.

¹⁶Bøj nu dit Øre, HERRE, og lyt, åbn dine Øjne, HERRE, og se! Læg Mærke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud!

¹⁶TOUPA aw, na bil na doh inla, ngai dih ve; TOUPA aw, na mit hak inla, en dih ve; Pathian hing gense dinga Sennakeribin thu a honggen ngaikhe dih ve.

¹⁷Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de Folk og deres Lande

¹⁷TOUPA, Assuria kumpipaten namte leh a gamte uh a hihse sek ngei ua, a pathiante uh meiah a pai sek uh:

¹⁸og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskehænders Værk af Træ eller Sten, derfor kunde de ødelægge dem.

¹⁸Huaite bel pathian ahi kei him ua, mihing khuta bawl sing leh suang ahi jaw uhi: huaijiakin a hihmang uh ahi.

¹⁹Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Hånd, så alle Jordens Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!"

¹⁹Huaijiakin TOUPA ka Pathian uh aw, nang, nang kia TOUPA Pathian na hi chih leitung luah gam tengtengin a theih theihna ding un a lakah honhumbit ngeingeiin, chiin.

²⁰Så sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: "Så siger HERREN, Israels Gud: Din Bøn angående Assyrerkongen Sankerib har jeg hørt!"

²⁰Huai laiin Amoz tapa Isaiin Hezekia kiangah, TOUPA Israel Pathianin hichiin a chi hi, Assuria kumpipa Sennakerib siatna ding lama ka kianga na thum najaa, chiin a honsawl hi.

²¹Således lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun håner, hun spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster på Hovedet ad dig!

²¹Hiai a tungtang thu TOUPAN a gen ahi: Zion tanu nungakin nang a honmusit ua, a honnuih-san ua; Jerusalem tanuin a lu a honsin khum.

²²Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din Røst? Mod Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!

²²Kua na minse saka, kua na gensiaa? Kua tungah ahia na aw na puk sak, na mit na hah san? Israelte Mi Siangthoupa tungah ahi.

²³Ved dine Sendebud håned du HERREN og sagde: "Med mine talløse Vogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jeg fælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte frem til dets øverste Raststed, dets Havers Skove.

²³Na mi sawlte zangin TOUPA na minsesaka, Ka kangtalai tampi toh Lebanon gam gil tang sangte ka hongtungtou ta; huaia Sidar sing sang pipite leh taksing hoih pipite ka phuk ding; a lei hoihna mun gammang a tenna mun gil penah ka lut ding.

²⁴Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens Strømme!"

²⁴Gam dang tui ka lai khiaa, ka ne jela, ka khepek nuaiah Aigupta lui tengteng ka kangsak vek ding, na chi a.

²⁵Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagde det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke Byer til øde Stenhobe,

²⁵Keimahin nidang laia kipan huai ka hih a hihdan bang, malaia kipan huai ka bawl a hih dan bang na za ka hia? Kho kulh neite in chim khawm lel banga hihsepa dingin nang ka honsepta ahi.

²⁶mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset på Marken, det spirende Grønne, som Græs på Tage, som Mark for Østenvinden. Jeg ser, når du rejser

²⁶Huaijiakin a sunga omten hatna a neikei ua, a lauthawng ua, a hong zahlakta uhi; gamlak loupa bang leh, loupa hing bang leh, in tunga loupa bang leh, buh a let maa hai vuai bang ahi uh.

²⁷og sætter dig, ved, når du går og kommer.

²⁷Ken bel na tut te, na lut leh na pawt leh ka tunga na heh te ka thei hi.

²⁸Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for Øre, lægger jeg Ring i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad Vejen, du kom!

²⁸Ka tunga na heh jiak leh, uang taka na pau ka bila a honglut touh jiakin ka nakbulh na nak ah ka bulh dinga, ka sikbah na muk ah; na hongkuanna lampi mahmahah ka honkik sak nawn ding, chiin.

²⁹Og dette skal være dig Tegnet: I År skal man spise, hvad der såed sig selv, og Året derpå, hvad der skyder af Rode, tredje År skal man så oghøste, plante Vin og nyde dens Frugt.

²⁹Huan, hiai nanga dinga chiamtehna ahi ding: tukumin buhsang na sen ding ua; kum nawn chiangin a sang mah; huan, kum thumnaah buh na tuh ding ua, at unla, grep huante bawl unla, a gahte ne un.

³⁰Den bjærgede Rest af Judas Hus slår atter Rødder forneden og bærer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udgår en Rest, en Levning fra Zions Bjerg.

³⁰Huchiin Juda inkote laka dam lai omsunten a suk lamin zung a kai ding ua, a tou lamin a gah nawn ding uh.

³¹HERRENs Nidkærhed virker dette.

³¹Jerusalem akipanin a omsunte Zion tang akipan a damlaite a pawt khe sin uhi; TOUPA phatuamngaihnain huaite a chi hi.

³²Derfor, så siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjolde eller opkaste Vold imod dem;

³²Huaijiakin TOUPAN Assuria kumpipa tungtang thu hichiin a gen, Hiai khopi a hongtung kei ding, hiai laiah leng thal a kap sam kei ding, lum toh a kiangah lah a hongpai sam kei dinga, a kho julah lah lei a se sang kei ding uhi.

³³ad Vejen, han kom, skal han gå igen, i Byen her skal han ej komme ind så lyder det fra HERREN.

³³A hongpaina lampi ah, huai mahah a nungkik nawn dinga, hiai khopi a hongtung kei ding, TOUPAN a chi.

³⁴Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener Davids Skyld!

³⁴Kei jiak leh ka sikha David jiakin hiai khopi humbit dingin ka veng ding hi, chiin.

³⁵Samme Nat gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000 Mand; og se, næste Morgen tidlig lå de alle døde.

³⁵Huchiin huai janin hichi ahi a, TOUPA angel a kuan khiaa, Assuriate giahmun ah mi nuaikhat leh singgiat leh sangnga a thata; huan, jing khanga a hongthoh uleh, ngaiin, misi luang ngen ana om maimah.

³⁶Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.

³⁶Huchiin Assuria kumpipa Sennakerib apawta, a kik nawna, a pai nawn jela, Ninevi khuaah a omta hi.Huan a pathian Nisrok inah amah a biak laiin hichi ahia, Adrammelek leh Sarezer ten namsauin a that ua; huchiin Ararat gamah a tai lutta uh. Huan, a tapa Esar-haddon a sikin a lalta hi.

³⁷Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelek og Sarezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de flygtede til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.

³⁷Huan a pathian Nisrok inah amah a biak laiin hichi ahia, Adrammelek leh Sarezer ten namsauin a that ua; huchiin Ararat gamah a tai lutta uh. Huan, a tapa Esar-haddon a sikin a lalta hi.