¹Profetsønnerne sagde engang til Elisa: "Se, der er for lidt Plads til os her, hvor vi sidder hos dig.

¹Huan, jawlneite tapaten Elisa kiangah, Enin hiai, na kiang china ka tutkhawmna uh kou a dingin a kochik lua.

²Vi vil gå til Jordan og hver fage en Bjælke og der indrette os et Rum, vi kan sidde i!" Han sagde: "Ja, gør det!"

²Jordan lui ah ka hoh suk ding ua, huaia sing kava la chiat ding ua, ka tutkhawm na ding uh huailaiah kava bawl ding uh aw? A chi ua. Huan, aman a dawnga, Kuan ve ua, a chi a.

³Men en af dem sagde: "Vil du ikke nok følge med dine Trælle!" Og han svarede: "Jo, det vil jeg!"

³Huan, mi khatin, na sikhate kiangah hoh sam ve, a chi a. Huan, aman, Hoh sam leng, chiin a dawnga.

⁴Han gik så med, og da de kom til Jordan, gav de sig til at fælde Træer.

⁴Huchiin a kiangah a hoh tei ta hi. Huan, Jordan lui a tung un sing a phuk ua.

⁵Medens nu en af dem var ved at fælde en Bjælke, faldt hans Øksejern i Vandet. Da gav han sig til at råbe: "Ak, min Herre! Og det var endda lånt!"

⁵Huan, mi khatin a phuk san laiin, heitang tui ah a kiaa; huan, aman, Ehe heh, pu! I khelh eive aw, chiin a kikou a.

⁶Men den Guds Mand sagde: "Hvor faldt det?" Og da han havde vist ham Stedet, skar han en Gren af og kastede den derhen. Da kom Øksen op på Overfladen;

⁶Huan, Pathian min in, Koilai ahia a kiakna a chi a. Huan, aman a kiakna lai a ensaka. Huchiin singtuai a sata, huailaiah a pailuta, sik a hongkilam ta hi.

⁷og han sagde: "Tag den op!" Så rakte han Hånden ud og tog den.

⁷Huan, aman, Tawm aw leh, a chi a. Huchiin a sawka, a tawmta.

⁸Engang Arams Konge lå i Krig med Israel, aftalte han med sine Folk, at de skulde lægge sig iBaghold på det og det Sted.

⁸Suria kumpipan Israelte a sima, Koi lailai hiam ah I tang ding uh, chiin a sikhate a donga.

⁹Men den Guds, Mand sendte Bud til Israels Konge og lod sige: "Vogt dig for at drage forbi det Sted, thi der ligger Aramæerne i Baghold!"

⁹Huan, pathian mi in Israel kumpipa kiangah, Huchibang muna hoh lou dingin pilvangin; huaiah Suriate a hongsuk sin uhi, chiin mi a sawl jela.

¹⁰Israels Konge sendte da Folk til det Sted, den Guds Mand havde sagt ham. Således mindede han ham om at være på sin Post der; og det gjorde han ikke een, men flere Gange.

¹⁰Huan, Israel kumpipan Pathian mipan a na hilhna sa mun tak mi a va enkhe sak jela; huaiah nihveikhatvei lel leng hilouin, a na kihumbit seka.

¹¹Derover blev Arams Konge urolig i sit Sind, og han lod sine Folk kalde og spurgte dem: "Han I ikke sige mig, hvem det er, der forråder os til Israels Konge?"

¹¹Huchiin huai thu-ah Suria kumpipa lung tang a mangbang mahmah maia; huan, a sikhate a sama, a kiang uah, I lak ua mi akua ahia Israel kumpipa lama pang non hilh nuam sin kei ua hia? A chi a.

¹²Da sagde en af hans Hærførere: "Det er ingen af os, Herre Konge; det er Profeten Elisa i Israel, der lader Israels Konge vide, hvad du taler i dit Sovekammer."

¹²Huan, a sikhate laka mi khatin, kuamah pang kei ve ung e, kumpipa ka pu aw, Israel gama om jawlnei Elisa in na dantan sunggila na gente Israel kumpipa a hilh jel sek ahi jaw hi, a chi a.

¹³Da sagde han: "Gå hen og se, hvor han er, for at jeg kan sende Folk ud og lade ham gribe!" Da det meldtes ham, at han var i Dotan,

¹³Huan, aman, Ko om ahia va zong un, ka vaman sak ding, a chi a. Huan, ngaiin, Dothan khua ah a om hi, chiin a hilh ua.

¹⁴sendte han Heste og Vogne og en stor Hærstyrke derhen; og de kom ved Nattetide og omringede Byen.

¹⁴Huchiin sakolte, kangtalaite, sepaih tampite huai laiah a sawla, janin a vahoh ua, khua a um kimvel uhi.

¹⁵Næste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var Byen omringet af en Hær og Heste og Vogne, Da sagde hans Tjener til ham: "Ak, Herre, hvad skal vi dog gribe til?"

¹⁵Huan, Pathian mi sikha jing khangin a thou a, a vapawt khiak leh, ngaiin, sepaihten sakol toh kangtalai toh khua ana um suakta ua. Huan, a sikha in a kiangah, Ehe heh, pu! bang chi a hih ding I hia? A chi a

¹⁶Men han svarede: "Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!"

¹⁶Huan, aman, Lau dahin; amau lama pang sangin ei lama pang a tam jaw hi, a chi a.

¹⁷Og Elisa bad og sagde: "HERRE, luk hans Øjne op, så han kan se!" Da lukkede HERREN Tjenerens Øjne op, og han så, at Bjerget var fuldt af Ildheste og Ildvogne rundt om Elisa.

¹⁷Huan, Elisa a thum a, Toupa amuh theihna dingin a mit haksak ve, a chi a. Huan, Toupa huai tangval mit a haksaka; huchiin a mu sam ta; huan, ngaiin, Elisa kimvelah tang mei kangtalai leh sakolin a dim vekta maia.

¹⁸Da nu Fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til HERREN og sagde: "Slå de Folk med Blindhed!" Og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord.

¹⁸Huan, amah lama a hongpai suk uhleh Elisa Toupa kiangah a thuma, Hiaite a mit uh tosakin, a chi a. Huan, Elisa thu bangin a mit uh a tosakta hi.

¹⁹Da sagde Elisa til dem: "Det er ikke den rigtige Vej eller den rigtige By; følg med mig, så skal jeg føre eder til den Mand, I søger!" Han førte dem så til Samaria,

¹⁹Huan, Elisain a kiang uah, hiai lampi ahikei, hiai leng khua hi sam kei; kei honjui un, na mi zonpa uh kiang ah ka honpi ding, a chi a. Huchiin Samari khuaah a pita.

²⁰og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: "Herre, luk nu deres Øjne op, så at de kan se!" Da lukkede HERREN deres Øjne op, og de så, at de var midt i Samaria.

²⁰Huan, Samari kho sung a tun un hichi ahi a, Elisain, TOUPA, hiaiten a muh theihna ding un a mit uh haksakin, a chi a. Huan, TOUPA a mit uh a haksaka, a muta uh; huan, ngaiin, Samari kho sungah a naomta mai uhi.

²¹Da Israels Konge så dem, spurgte han Elisa: "Skal jeg hugge dem ned, min Fader?"

²¹Huan, Isarael kumpipan amaute a muhin Elisa kiangah, Pa, ka that diam? Ka that diam? A chi a.

²²Men han svarede: "Nej, du må ikke hugge dem ned! Bruger du at hugge Folk ned, som du ikke har taget til Fange med Sværd eller Bue? Sæt Brød og Vand for dem, at de kan spise og drikke, og lad dem så vende tilbage til deres Herre!"

²²Huan, aman a dawnga, That lou ding; na namsau leh na thalpeua na salmatte na that sin ahia? Tanghou leh tui a ma uah lui inla, nein dawn uhenla, a pu uh kiangah pai nawn uhen, a chi a.

²³Så gav han dem et godt Måltid, og da de havde spist og drukket, lod han dem gå, og de drog tilbage til deres Herre. Men fra den Tid af kom der ikke flere aramaiske Strejfskarer i Israels Land.

²³Huchiin nek ding thupi mahmah a bawl saka; huan, a nek ua a dawn khit un a paisak vek a, apu uh kianglamah a pai nawn uh. Huchiin Suria pawlte bel Israel gamah a hong nawnta kei uhi.

²⁴Siden hændte det, at Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hær og drog op og belejrede Samaria;

²⁴Huan, huai nungin hichi ahi a, Suria kumpipa Benhadadin a sepaihte tengteng a kaikhawma, Samari khua a va umta hi.

²⁵og under Belejringen blev der stor Hungersnød i Byen, så at et Æselhoved til sidst kostede tresindstyve Sekel Sølv og en Fjerdedel Kab Duegødning fem.

²⁵Huan, Samari khuaah kial a na mahmaha, huan, ngaiin, a um bikbek ua, sabengtung lutang dangka sawmgiatin a khawng ua, huan, vakhu ek kab mun li-a khena mun khat dangka ngain a khawng hial uhi.

²⁶Da Israels Konge en Dag gik oppe på Bymuren, råbte en Kvinde til ham: "Hjælp, Herre Konge!"

²⁶Huan, Israel kumpipa kulh dawna a pai laiin numei khatin, Aw kumpipa, ka pu, honhuhin, chiin a nasam a.

²⁷Han svarede: "Hjælper HERREN dig ikke, hvor skal så jeg skaffe dig Hjælp fra? Fra Tærskepladsen eller Vinpersen?"

²⁷Huan, aman, TOUPA a honpanpih ngal keileh ken koia kipanin ahia ka honpanpih peuhmah ding? Phualjang akipanin hiam, grep sukna khuk akipanin hiam ahi dia hia?

²⁸Og Kongen spurgte hende vi dere: "Hvad fattes dig?" Da sagde hun: "Den Kvinde der sagde til mig: Hom med din Dreng, så fortærer vi ham i Dag; i Morgen vil vi så fortære min Dreng!

²⁸Huan, kumpipan a kiangah, Bang na chia ahia awi? a chi nawna. Huan, aman a dawnga, Hiai numeiin ka kiangah, Tuniin na tapa I nek ding un thoh ve, jingchiangin kei tapa I ne leuleu nakei dia, achi a.

²⁹Så kogte vi min breng og fortærede ham. Næste Dag sagde jeg til hende: Kom nu med din Dreng, at vi kan fortære ham! Men hun holdt Drengen skjult."

²⁹Huchiin ka tapa ka huan ua, ka ne ua; huan, a jingin ken a kiangah, Na tapa I nek dingin thoh tei ve leh, ka chi a, a tapa a selgu mai maha ahi, achi a.

³⁰Da Kongen hørte Kvindens Ord, sønderrev han sine Klæder, som han stod der på Muren; og Folket så da, at han indenunder har Sæk på den bare Krop.

³⁰Huan, kumpipan numei thugen a jakin hichi ahi a, a puan a botkeka (kulh dawna a pai lai ahi a); huan, mipiten a et uleh, ngaiin a sa tungah saiip puan a nasilh nilouh hi.

³¹Og han sagde: "Gud ramme mig både med det ene og det andet, om Elisas, Sjafats Søns, Hoved skal blive siddende mellem Skuldrene på ham Dagen til Ende!"

³¹Huchiin aman, Tunia Saphat tapa Elisain a lutang a puak lai peuhmah leh Pathianin a lohlohin hon loh mai heh, huai sanga leng thupiin, a chi a.

³²Elisa sad imidlertid i sit Hus sammen med de Ældste; da sendte Kongen en Mand i Forvejen. Men før Sendebudet kom til ham, sagde han til de Ældste: "Ved I, at denne Mordersjæl har sendt en Mand herhen for at tage mit Hoved? Se, når Budet kommer, skal I lukke Døren og stemme jer imod den! Allerede hører jeg hans Herres trin bag ham."

³²Huan, Elisa a in ah a tu a, upate leng a tu sam ua; huan, kumpipan a kianga mi khat a sawla, himahleh a mi sawl a kiang a tun main upate kiangah, Hiai tualthattpa tapain ka lu la dingin mi a honsawl chih na thei na uhia? Paukei dih uh, a mi sawl a hongtun takin, kong na khak unla, kongkhakin na nadal ngiungeu un; a nunglamah a pu kalsuan ging a kiza lah a banga? A chi a.Huan, hichi-a amau a houpih san laiin ngaiin, a mi sawl a hongtung suka; huan, kumpipan, Ngaiin, hiai thil hoih lou TOUPA honsawl ahi; TOUPA bangdingin ka hungaih lailai dia? achi a.

³³Og medens han endnu talte med dem, kom Kongen ned til ham og sagde: "Se, hvilken Ulykke HERREN har bragt over os! Hvorfor skal jeg da bie længer på HERREN?"

³³Huan, hichi-a amau a houpih san laiin ngaiin, a mi sawl a hongtung suka; huan, kumpipan, Ngaiin, hiai thil hoih lou TOUPA honsawl ahi; TOUPA bangdingin ka hungaih lailai dia? achi a.