¹Men Elisa sagde: "Hør HERRENs Ord! Så siger HERREN: I Morgen ved denne Tid skal en Sea fint Hvedemel koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel i Samarias Port!"

¹Huan, Elisain, Toupa thu na naja un; Toupan hichiin a chi: jingchiang hichih hun ding khawngin Samari kulh kongpi bulah tangbuang nel chih tehna khat sekel khatin a khawng ding ua, barli-buh tehna nih sekel khatin, chiin, a gen a.

²Men Høvedsmanden, til hvis Arm Kongen støttede sig, svarede den Guds Mand og sagde: "Om så HERREN satte Vinduer på Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Han sagde: "Med egne Øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise deraf!"

²huan, sepaih heutu kumpipan a khut a hong ngaihpan Pathian mi a dawnga, Ngaiin, Toupan vanah tohlet hongsin veh e! Huchibang ahi thei mahmah ding hia? A chi a. Huan, aman, ngaiin, na mit in zaw na mu na ding a, nek a hihleh na ne sin kei hi, achi a.

³Imidlertid varder fire spedalske Mænd ved indgangen til Porten; de sagde til hverandre: "Hvorfor skal vi blive her, til vi dør?

³Huan, kulh lutna kongpi bulah phak li a om ua; amau, bang ding a sih ngak lel a tu nilouh ihi ua?

⁴Dersom vi bestemmer os til at gå ind i Byen, dør vi der - der er jo Hungersnød i Byen - og bliver vi her, dør vi også! Kom derfor og lad os løbe over til Aramæernes Lejr! Lader de os leve, så bliver vi i Live, og slår de os ihjel, så dør vi!"

⁴Kho sungah lut mai ni, chi sin le hang, khosung a kial ua, I va si mai sin ngal ua; Huan, hiai ah tu nilouh sin le hang, I si thouthou sin ngal ua, huchiin kisa dih ua, Suria sepaihte kiang lamah iva lut peuhmah mai ding uh; a hon hoi uh leh I hing dia; a hon thah uh leh si ihi maike, chi in a kihou ua.

⁵Så begav de sig i Mørkningen på Vej til Aramæernes Lejr; men da de kom til Udkanten af Aramæernes Lejr, var der ikke et Menneske at se.

⁵Huchiin Suriate giah mun a hoh diingin khomui in a kuan ua; Huan, Suria giah mun tuah masak ava tun un, ngaiin, kuamah ana omkei ua.

⁶HERREN havde nemlig ladet Aramæernes Lejr høre Larm at Vogne og Heste, Larm af en stor Hær, og de havde sagt til hverandre: "Se, Israels Konge har købt Hetiternes og Mizrajims Konger til at falde over os!"

⁶Toupan Suria sepaihte kangtalai husate, sakol husate sepaih tampi husate ana zasak a; huchiin, Ngai un, Israel kumpipan Hit kumpipate, Aigupta kumpipate ei hong sual singa guai eive, chiin a kihou ua.

⁷Derfor havde de taget Flugten i Mørkningen og efterladt Lejren, som den stod, deres Telte, Heste og Æsler, og var flygtet for at redde Livet.

⁷Huchiin a thou ua.. khomuiin a taikekta uh, a puan inte uh, a sakolte uh, a sabengtungte uh leh a giahmun a omngei ngeiin a taisan ua, a taikek gawpta uhi.

⁸Da nu de spedalske havde nået Udkanten af Lejren, gik de ind i et af Teltene, spiste og drak og tog Sølv og Guld og klæder, som de gik hen og gemte; derpå kom de tilbage og gik ind i et andet Telt; også der tog de noget, som de gik hen og gemte.

⁸Huan, huai mi phakte giahmun tuahmasak a vatun uleh puanin khatah a va lut ua, a ne un a dawn ua, huai a dangka sikte, dangkaengte, puansilhte a la ua, a vasel ua; huan, a nungkiik nawn ua, puanin dangah a lut nawn ua, huai a long a la ua, a vasel uh.

⁹Så sagde de til hverandre: "Det er ikke rigtigt, som vi bærer os ad! Denne Dag er et godt Budskabs Dag; tier vi stille og venter til Daggry, pådrager vi os Skyld; lad os derfor gå hen og melde det i Kongens Palads!"

⁹Adenchiangin, I hih dek hetkei; tuni tanchin kipahhuai tun ni ahi a, ei I dai dide ua; khovak I ngak leh zaw gawtna I tuak ding uh; huchiin kisa un, kumpipa inkote I vahilh ding ua, chiin a kihou ua.

¹⁰Så gik de hen og råbte til Byens Portvægtere og bragte dem den Melding: "Vi kom til Aramæernes Lejr, og der var ikke et Menneske at se eller høre, men vi fandt Hestene og Æslerne bundet og Teltene urørt!"

¹⁰Huchiin kho kongkhak vengmi a va sam ua; Suriate giahmun ah ka va hoh ua, huan, ngaiin, kuamah ana omkei ua, mihing husa himhim leng a omkei, sakolte leh sabengtung kia a na kikhih a, puaninte leng a om ngeingeiin a om uhi, chiin a hilh ua.

¹¹Portvægterne råbte det ud, og man meldte det inde i Kongens Palads.

¹¹Huan, kongkhak vengmite a sama; huan, amau kumpipa insunga mite a vahilh ua.

¹²Men Kongen stod op om Natten og sagde til sine Folk: "Jeg skal sige eder, hvad Aramæerne har for med os; de ved, at vi er udsultet, derfor har de forladt Lejren og skjult sig på Marken, i den Tanke at vi skal gå ud af Byen, så de kan fange os levende og trænge ind i Byen!"

¹²Huan, kumpipa janin a thou a, a sikhate kiangah, Suriate honbawl dan ka hon hilh peuhmah ding. I gilkial dan uh athei ua; huaijiakin, Khopi akipan a hongpawt uleh a hingin I na man ding ua, kho sungah I lut ding ua, chiin gamlaka bu dingin a giahmun uh pawtkhiak san ihi uh, a chi a.

¹³Men en af Folkene svarede: - "Vi kan jo tage en fem Stykker af de Heste, der er tilbage her - det vil jo dog gå dem som alle de mange, der allerede var omkommet - og sende Folk derhen, så får vi se!"

¹³Huan, a sikha khatin a dawnga, Khopi a sakol om sunte laka nga kuate hiam pi sak dih ve, (ngaiin, Israel mipite, a dam laite tengtengte Israel mipite si banga sehte bangmah ahi himhim uhi; ) huchiin a va sawl peumah ding uh, a chi a.

¹⁴De tog da to Spand Heste, og Kongen sendte Folk efter Aramæernes Hær og sagde: "Rid hen og se efter!"

¹⁴Huchiin kangtalai kaia zat sakol nih api ua; huan, kumpipan, Va en dih ua, chiin, Suria sepaihte delh dingin a sawla.

¹⁵Så drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele Vejen fuld af Klæder og Våben, som Aramæerne havde kastet fra sig på deres hovedkulds Flugt. Derpå vendte Sendebudene tilbage og meldte det til Kongen.

¹⁵Huan, Jordan lui phain a va delh ua; huan, ngaiin, Suriaten a kin jiak ua a paih uh puansilhte leh vante lam tawnin a om jeljul a. Huan, a mi sawlte a hongkiik nawn ua, kumpipa a honghilh ua.

¹⁶Så drog Folket ud og plyndrede Aramæernes Lejr; og således kom en Sea fint Hvedemel til at koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel, som HERREN havde sagt.

¹⁶Huan, mipi a pawt khia ua, Suriate giahmun a valok ek uh. Huchiin Toupa thu bang ngeiin tangbuang nel te tehna khat sekel khatin a khawng ua, barlibuh tehna nih sekel khatin.

¹⁷Kongen havde overdraget Høvedsmanden, til hvis Arm han støttede sig, Tilsynet med Porten, men Folket trådte ham ned i Porten, så han døde, således som den Guds Mand havde sagt, dengang Kongen kom ned til ham.

¹⁷Huan, kumpipan sepaih heutu a khut a hong ngaihpa kulh kongpi vengpain a sep a; huan, mipiten a kulh kongpi bulah a chilta ua, Pathian miin a kianga kumpipa a hongpai suk laia a nagen bangin a sita hi.

¹⁸Da den Guds Mand sagde til Kongen: "To Sea Byg skal koste en Sekel og en Sea fitnt Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen ved denne Tid i Samarias Port!"

¹⁸Hichi ahi a, Pathian miin kumpipa kianga, Jingchiang hichih hun ding khawngin Samari kulh kongpi bulah barlibuh tehna nih sekel khatin a khawng ding ua, tangbuang nelte tehna khat sekel khatin, a chiha,

¹⁹da havde Høvedsmanden svaret ham: "Om så HERREN satte Vinduer på Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Og den Guds Mand havde sagt: "Med egne Øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise deraf!"

¹⁹Huan, sepaih houtuin Pathian mi a dawna, ngaiin, Toupan vanah tohlet a hong sin hi! Huchibang ahi thei mahmah dia hia? Chia, aman, Ngaiin, namitin jaw na mu ngei dinga, nek a hihleh na ne sin kei hi, chia a gen;Huchibang takin a tungah a hongtungta hi; mipiin kulh kongpi bulah a chil ua, a sita hi.

²⁰Således gik det ham; Folket trådte ham ned i Porten, så han døde.

²⁰Huchibang takin a tungah a hongtungta hi; mipiin kulh kongpi bulah a chil ua, a sita hi.