¹Elisa talte til den Kvinde, hvis Søn han havde kaldt til Live, og sagde: "Drag bort med dit Hus og slå dig ned som fremmed et eller andet Sted, thi HERREN har kaldt Hungersnøden hid; og den vil komme over Landet og vare syv År!"

¹Huan, Elisain a tapa a hih dam sak numei kiangah, Thou inla, nang leh na inkote toh, na om theihna munmun uah va omta dih un; Toupan kial a ke sak sin hi; hiai gamah kum sagih sung tak ake ding hi, chiin a na gen khina.

²Da brød Kvinden op og gjorde, som den Guds Mand havde sagt, og drog med sit Hus hen og boede syv År som fremmed i Filisternes Land.

²Huchiin numei a thoua, Pathian mi thu bangin a hiha; a inkote toh Philistiate gamah kum sagih a va omta uh.

³Men da der var gået syv År, vendte Kvinden tilbage fra Filisternes Land; Og hun gik hen og påkaldte Kongens Hjælp til at få sit Hus og sin Jord tilbage.

³Huan, kum sagih hong kivei nungin hichi ahia, huai numei bel Philistiate gam a kipan a kiik nawna; huan, a in leh lou ngen dingin kumpipa a juana.

⁴Kongen talte just med den Guds Mands Tjener Gehazi og sagde: "Fortæl mig om alle de storeGerninger, Elisa harudført!"

⁴Huan, Kumpipan Pathian mi Sikha Gehazi bel, Elisain thil thupi a hih tengteng hon hilh dih ve, chia a na houpih laitak ahi.

⁵Og netop som han fortalte Kongen, hvorledes han havde kaldt den døde til Live, kom Kvinden, hvis Søn han havde kaldt til Live, og påkaldt Kongens Hjælp til at få sit Hus og sin Jord tilbage. Da sagde Gehazi: "Herre Konge, der er den Kvinde, og der er hendes Søn. som Elisa kaldte til Live!"

⁵Huan, mikhat sisa a hinsak nawn thu kumpipa ana hilh laitakin hichi ahi a, ngaiin, a tapa a hinsak nawn numeiin a in leh a lou kumpipa a hong ngen. Huan, Gehaziin, kumpipa ka pu aw, hiai ahi numei, huan, hiai ahi a tapa Elisa in a hinsak nawn, achi a.

⁶Kongen spurgte så Kvinden ud, og hun forfalte. Derpå gav Kongen hende en Hofmand med og sagde: "Sørg for, at hun får al sin Ejendom tilbage og alt, hvad hendes Jord har båret, siden den Dag hun forlod Landet!"

⁶Huan, kumpipan numei a dot aleh a hilh a. Huchiin kumpipan heutu khat a sehsaka, amaha tengteng, a loua thil tung tengteng tanin, hiai gam a pawtkhiak san apat tutan a penawn vek un, a chi a.

⁷Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor Kong Benbadad af Aram lå syg. Da Kongen fik at vide, at den Guds Mand var på Vej derhen,

⁷huan, Elisa bel Damaska khua ah a hoha; huan, Suria kumpipa Benhadad a chi a naa; huchiin, Pathian mi hiaiah a hong ve, chiin a hilh ua.

⁸sagde han til Hazael: "Tag en Gave med, gå den Guds Mand i Møde og rådspørg HERREN gennem ham, om jeg kommer mig af min Sygdom!"

⁸Huan, kumpipan Hazael kiangah, Kipahman tawi inla, Pathian mi houpih dingin vahoh inla, ka china ka hoih khe nawn thei ding hiam Toupa honna dotsak peuhmah leh, a chi a.

⁹Da gik Hazael ham i Møde; han tog en Gave med af alskens Kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger, og trådte frem for ham og sagde: "Din Søn Benhadad, Arams Konge sender mig til dig og lader spørge: Kommer jeg mig af min Sygdom?"

⁹Huchiin Hazael bel amah houpih dingin a kuana, kipahman ding Damasaka khuaa thil hoih chiteng, sa ngawngsau sawmli puak a tawia, a maah a va dinga, Na tapa Benhadad, Suria kumpipa in, Ka china ka hoih khe nawn diam? Chi dingin na kiangah kei a honsawl hi, a chi a.

¹⁰Elisa svarede: "Gå hen og sig ham: Du kommer dig!" Men HERREN har ladet mig skue, at han skal dø!"

¹⁰Huan, Elisain a kiangah, pai nawn inla a kiangah, na hoih khe nawn na mah ke, a chi ve, chiin, ahihhangin a si khongkhong ding chih Toupan a hon theisak hi, a chi a.

¹¹Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af Rædsel. Så brast den Guds Mand i Gråd,

¹¹Huchiin amah adia zumhuai khopin a ensal nilouha; huan, Pathian mi a kaptaa.

¹²og Hazael sagde: "Hvorfor græder min Herre?" Han svarede: "Fordi jeg ved, hvilke Ulykkkr du skal bringe over Israeliterne! Deres Fæstninger skal du stikke i Brand, deres unge Mænd skal du hugge ned med Sværdet, deres spæde Børn skal du knuse, og på deres frugtsommelige Kvinder skal du rive Livet op!"

¹²Huan, Hazaelin, Bang dinga ka pu kap ahia? A chi a. Aman a dawnga, Israel suante tunga na thil hoihlou hih ding ka theih jiakin ahi; a kulhte uh na hal sak dinga, a tangvalte uh namsauin na that dinga, a tanu nou chikchikte uh na pai jan dinga, nau pai lai a numeite uh na pik kek ding, a chi a.

¹³Da sagde Hazael: "Hvad er din Træl, den Hund, at han skal kunne gøre slige store Ting!" Elisa svarede: "HERREN har ladet mig skue dig som Konge over Aram!"

¹³Huan, Hazaelin Kei na sikha ui lel takin huchi thil thupi hih thei ding ka hi mahmah ahia? A chi a. Huan, Elisain a dawnga, Suriate tungah na hong lal ding chih Toupan a hon theisak hi, a chi a.

¹⁴Derpå forlod han Elisa og kom til sin Herre; og han spurgte ham: "Hvad sagde Elisa til dig?" Han svarede: "Han sagde: Du kommer dig!"

¹⁴Huchiin Elisa kianga kipan a pawt a, a pu kiang lam ah a paitaa; aman, Elisa in bang honna hilh a? a chi a. Huan, aman, na hoih khe nawn na tham ke, chiin a hon hilh, a chi a.

¹⁵Men næste Dag tog han et Klæde, dyppede det i Vand og bredte det over Ansigtet på Kongen, og det blev hans Død. Og Hazael blev Konge i hans Sted.

¹⁵Huan, ajingin hichi ahi a, puan sah pi a laa, tui ah a diaha, a mai a khuhsak a, a sita a; huan, hazael a sikin a lalta hi.

¹⁶I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, femte Regeringsår blev Joram, Josafats Søn, Konge over Juda.

¹⁶Huan, Israel kumpipa Ahab tapa Joram kum nga a lal kumin (huailaiin Jehosaphat bel Juda kumpipa ahi a), Juda kumpipa Jehosaphat tapa Jehoram a lal pan a.

¹⁷Han var to og tredive År gammel, da han blev Konge, og han herskede otte År i Jerusalem.

¹⁷A lal pat lain kum sawm thum leh kum niha upa ahi; Jerusalem khuaah kum giat vai a hawma.

¹⁸Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.

¹⁸Ahab inkote bangin, Israel kumpipate lampi tot a tawna; Ahab tanu jiin a nei hi; huchiin Toupa mitmuhin thil hoihlou pi a hihsek hi.

¹⁹Dog vilde HERREN ikke tilintetgøre Juda for sin Tjener Davids Skyld efter det Løfte, han havde givet ham, at han altid skulde have en Lampe for hans Åsyn.

¹⁹Ahihhangin Toupan a sikha david jiakin Juda gam a hihse nuam keia, a suante tana khawnvak neihsak gige a nachiamta ngala.

²⁰I hans Dage rev Edomiterne sig løs fra Judas Overherredømme og valgte sig en Konge.

²⁰A dam lain Edomte Judate tungah a hel ua, a tung ua kumpipa ding a kibawl tawm ua.

²¹Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig igennem Edoms Rækker, der havde omringet ham, hvorpå Folket flygtede tilbage hver til sit.

²¹Huchiin Joram bel Zair khuaah kangtalai tengteng toh a hoha; huan, janin a kisa khiaa, amau um Edomte leh a kangtalai tung ua heutute a vasualta hi; huan, mite a puanin lam uah a tai chiat uhi.

²²Således rev Edom sig løs fra Judas Overherredømme, og således er det den Dag i Dag. På samme Tid rev også Libna sig løs.

²²Huchiin Edomte tu tanin Judate tungah a hel lailai uhi. Huai lai mahin Libna khua leng a na hel sam uh.

²³Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt, hvad han udførte, står optegnet i Judas Kongers Krønike.

²³Huan Jehoram tanchin dangte leh a thilhih tengteng Juda kumpipate lal lai thu gelhna buah a kigelh a hikei maw?

²⁴Så lagde Joram sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans Sted.

²⁴Huan, Jehoram bel a pi leh pute kiangah a ihmu a, a pi leh pute lakah David khopi ah a vui uh; a tapa Ahazia a sikin a lalta hi.

²⁵I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, tolvte Regeringsår blev Ahazja, Jorams Søn, Konge over Juda.

²⁵Israel kumpipa Ahab tapa Joram lal kum sawm leh kum nih kumin Juda kumpipa Jehoram tapa Ahazia bel a lal pana.

²⁶Ahazja var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede eet År i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter af Kong Omri af Israel.

²⁶Ahazia in vai a hawm pat lain kum sawmnih leh kum nih a upa ahi; huan, Jerusalem khuaah kum khat vai a hawm. Huan, a nu min Athalia, Israel kumpipa Omri tanu ahi.

²⁷Han vandrede i Akabs Hus's Spor og gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom Akabs Hus, thi han var besvogret med Akabs Hus.

²⁷Ahab inkote lampi tot a tawn teia, Ahab inkote makpapa lah ahi ngala.

²⁸Sammen med Joram, Akabs Søn, drog han i Krig mod Kong Hazael af Aram ved Ramot i Gilead. Men Aramæerne sårede Joram.

²⁸Huan, Amah Ahab tapa Joramin Ramoth-gilead khuaa Suria kumpipa hazael a vasualna ah a pang sama; huan, Suriaten Joram a na hihliam uh.Huan, kumpipa Joram bel Suria kumpipa Hazael a sualna ua Suriaten Rama khuaa a na hihliam uh Jezreel khuaa kidamsak dingin a kiik nawnta hi. Huan, Juda kumpipa Jehoram tapa Ahazia bel Ahab tapa Joram a damlouh jiakin veh dingin Jezreel khuaah a hoh suk hi.

²⁹Så vendte Kong Joram tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham ved Ramot, da han kæmpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams Søn, Kong Ahazja af Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs Søn, i Jizre'el, fordi han lå syg.

²⁹Huan, kumpipa Joram bel Suria kumpipa Hazael a sualna ua Suriaten Rama khuaa a na hihliam uh Jezreel khuaa kidamsak dingin a kiik nawnta hi. Huan, Juda kumpipa Jehoram tapa Ahazia bel Ahab tapa Joram a damlouh jiakin veh dingin Jezreel khuaah a hoh suk hi.