¹David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.

¹Huan, David in a melma tengteng khut a kipan leh Saula khut a kipan a TOUPA'N a hotkhiak ni in hiai la thu TOUPA kiang ah a gen a;

²Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,

²Huchi in aman, TOUPA ka suangpi leh ka kulhpi hon humbitpa ahi a, kei a ngei ahi;

³min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!

³Ka suangpi Pathian, amah ka muang ding; ka phaw leh ka hotdamna ki, ka insang leh ka ka kihumbitna ahi; ka hondampa, nang hiamgamna lak a kipan non hondam sek a.

⁴Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

⁴Phat tuak TOUPA ka sam ding a: huchi in hondoute lak ah hotdam in ka om ding.

⁵Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

⁵Sihna tui kihawt in hon um kimvel a, pathian limsaklouhna tui lian in hon lau sak.

⁶Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

⁶Sheol khauhualte in a hon gak suak a: sihna thangte'n a hon awksak ua.

⁷i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

⁷Ka lungzing in TOUPA ka sam zel a, ahi, ka Pathian ka sam sek hi: huan, aman a biakin a kipan in ka aw a za a, huan, ka kikou husa a bil ah a lut hi.

⁸Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

⁸Huaitak in lei a ling a, a kisat. A heh ziak in van kingaknate nangawn a kisat in a lingta hi.

⁹Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

⁹A nak a kipan in meikhu a zamtou ngoingoi a, a kam a kipan a pawt mei in a kang zoizoi hi: huai in meihol a kuangsak zuazua.

¹⁰Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

¹⁰Huan, aman vante leng a kunsak a, a hongsukta; a khe nuai khawng ah mial bebuk a hong om a.

¹¹båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

¹¹Cherub tungah a tuang a, a lengta ahi, huih kha khawng a muh in a om hi.

¹²han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

¹²Huan, khomial bel amah um kimvelna bukta ding a bawl a, tuite, van a meipi sah memouhte kaikhawm in.

¹³Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.

¹³A ma a vakna ziak in meiamte a kuang.

¹⁴HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;

¹⁴TOUPA van ah a hong ging dodop a, Tungnungpen in a aw a suaksak.

¹⁵han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.

¹⁵Huan, thalte a kap khiaa, amau a delh sak a; khuate a phe sak a a buai zak sak vek hi.

¹⁶Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.

¹⁶Huaitak in TOUPA salhna ziak a a nak a hu in a mut ek ziak in, tuipi lampi a hong kilang a, lei kingaknate hihlat in a omta.

¹⁷Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

¹⁷Aman tunglam a kipan in a honsawk a, hon len a; tuipi a kipan a hon kaikhia a:

¹⁸frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

¹⁸Kei hon dou hat tak lak ah a hon humbit a, kei hon hote lak ah leng; kei a ding in lah a hat lo ngal ua.

¹⁹På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.

¹⁹Ka tuahsiat ni in a hon sual ua, himahleh TOUPA ka kingakna ahi.

²⁰Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

²⁰Aman mun awngthawl tak ah hon pikhia a: ka tung a a kipah ziak in a honna humbitta hi.

²¹HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

²¹TOUPAN ka diktat dungzui in ka tungah a hih a; ka khutte a siangthoudan zui in a hon thuk ahi.

²²thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;

²²TOUPA lampite ka zui a, ka Pathian a kipan gilou tak in lah ka pai mang ngei ngalkei a!

²³hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.

²³A vaihawmna tengteng ka ma ah a om zel a: a thusehte lah ka kilehheisan ngei ngalkei hi.

²⁴Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

²⁴Amah lak ah leng gensiat bei ka hilai a, ka thulimlouhna a kipan ka kihuikhe sek hi.

²⁵HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!

²⁵Huaiziak in TOUPA'N ka diktatdan bang zel in a honna thukta a; a mitmuh a ka siangthoudan bang zel in.

²⁶Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

²⁶Chingtheite kiang ah chingthei in a kihihlang ding a, mi hoihkimte kiang ah hoihkim in a kihihlang ding;

²⁷du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

²⁷Mi siangthoute kiang ah siangthou in a kihihlang ding a; huan, mi genhakte kiang ah genhak in a kihihlang ding.

²⁸De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

²⁸Haksathuak mite na hondam ding a: mi kisatheite bel na niamsak theihna ding in a tungah na mit a tu gige.

²⁹Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.

²⁹TOUPA aw, ka khawnvak na hi ngal a. TOUPA'N ka mialna a vak sak ding.

³⁰Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

³⁰Nang hon panpih in lah gal ka boh ngal a: ka Pathian panpih mah in kulh ka tawmkan hi.

³¹Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

³¹Pathian zaw a lampi a hoih kim a: TOUPA thu chiamtehsa ahi; amah muangte tengteng a ding in amah lum ahi.

³²Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

³²TOUPA lou kua Pathian a om a? i Pathian lou kua suangpi a om a?

³³den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

³³Pathian ka kulhpi kiptak ahi a: mi hoihkimte a lampi ah a pi sek.

³⁴gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,

³⁴Ka khepekte zukpi khepek bang in a bawl a: Ka mun sangte ah a hon omsak zel hi.

³⁵oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?

³⁵Ka khutte galkap ding in a sinsak a: huchin ka bante'n dal thalpeu a laizou hial hi.

³⁶Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;

³⁶Nang na hotdamna lum lah non pia a: na kiniamkhiakna in na hon bawl lianta hi.

³⁷du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

³⁷Ka nuai a ka kalsuanna na lian sak a, huchi in ka khete a tolhkei ding.

³⁸Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

³⁸Hondoute ka delhpha a, ka hihmang a; hihmanthat sipsip a a om masiah uh ka kik samkei.

³⁹slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

³⁹A thohnawn theihlouhna ding un ka hihmang sipsip a, ka sat zan ngiingei a: ahi, ka khenuai ah a pukta uh.

⁴⁰Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

⁴⁰Nang kisualna a ding in hatna in ka tai ah na hon gak ngal a: hon sualmite ka nuai ah na thalpaihta hi.

⁴¹du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.

⁴¹Hon hote ka hihmanthat theihna ding in, nang kei hondoute hon nungngat in na omsakta ngal a.

⁴²De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

⁴²A dak vialvial ua, himahleh hondam ding kuamah a omkei uh; TOUPA mah a en ua, himahleh aman a dawngkei hi.

⁴³Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.

⁴³Huaitak in ken lei a leivui bang mai in ka khen nel dimdem a, kholak buannawi bang mai in ka tuanzak a, ka thehzak vek hi.

⁴⁴Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

⁴⁴Nang ka mite kisualna a kipan in leng non humbit a; nam chih lutang hi ding in non kem hoih hi: ka theih ngeilouh nam in ka na a semta ding.

⁴⁵Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:

⁴⁵Namdangte ka kiang ah a kipe ding ua: ka tanchin a zak tak un ka thu a zui ding uh.

⁴⁶Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.

⁴⁶Nam dangte bel a tul ding ua, a insang ua kipan in ling kawm in a hongpai suk ding uh.

⁴⁷HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

⁴⁷TOUPA a hing gige hi; ka suangpi phat in om henla; hon hotdamna suangpi, Pathian pahtawi in om hen:

⁴⁸den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod

⁴⁸Phu a hon laksakpa leh nam chih ka nuaia thalpaihpa Pathian ngeinei,

⁴⁹og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

⁴⁹Hondoute lak a kipan a hon lakhepa: ahi, nang kei hon sualte tunglam ah non domkang a: hiamgam mi lak a kipan non humbit sek hi.

⁵⁰HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

⁵⁰Huaiziak in aw TOUPA, nam chih lak a kipahthu ka hon hilh ding a, na min phat in la ka sa lai ding.Aman hotdamna thupi mahmah kumpipa a pe zel hi: a sathau nilhpa tungah, David leh a suante tung ngei ah khantawn in a siamdan a lang sak ding, a chi a.

⁵¹du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.

⁵¹Aman hotdamna thupi mahmah kumpipa a pe zel hi: a sathau nilhpa tungah, David leh a suante tung ngei ah khantawn in a siamdan a lang sak ding, a chi a.