¹" I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit forsvar over for eder!"

¹Unaute aw, pate aw, tun ah na kiang uah ka siamna thu ka honhilh ding hi, ngaikhia un, a chi a.

²Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:

²Huan, Hebru pauin a kiang uah thu a gen chih a jak tak un, a dai nawn sem ua; huan, aman,

³"Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.

³Juda mi ka hia, Silisia gama Tarsa khua a piang ka hi a, himahleh hiai khua ah Gamaliel khe bula zila khanglian ka hi, i pipute Dan omdan kimtak zil jela om ka hia, tunia noumau tengteng bangtakin Pathian adinga phatuam ngai sam jel ka hi.

⁴Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde både Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,

⁴Huan, hiai Lama mite hihlum hial khopin ka sawi jela, numei-pasal ka hena, suangkulh ah ka khumsak jel ahi.

⁵som også Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsterådet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de måtte blive straffede.

⁵Siampu Lianpen leh upate tengtengin leng huai thu hontheihpih thei hi, amau akipanin leng unaute piak dingin lai ka mu hi, huan, Damaska khua a om peuhmah, a sawi ding un, hensa a Jerusalem khua a pi dingin ka hoh hi.

⁶Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrålede mig.

⁶Huan, kapaia, Damaska khua kiang ka tunin, sun annek hun lain, thakhatin van akipan vak thupitak ka kim ah a hongvak puapa,

⁷Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?

⁷lei ah ka puka, ka kiangah, Salua, Saula, nang bangachia honsawi? chiin aw ka ja a.

⁸Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.

⁸Huan, ken, Toupa kua na hia? chiin, ka donga. Huan, aman ka kiangah, Nazarit Jesu na sawi ka hi, a chi a.

⁹Men de, som vare med mig, så vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.

⁹Huan, ka lawmten vak jaw a mu ua, honhoupihpa aw jaw a za kei uhi.

¹⁰Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Stå op og gå til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.

¹⁰Huan, ken, Toupa, bang ka hih dia? ka chi a. Huan, Toupan, ka kiangah, Thou inla, Damaska khua ah lutin, thil tengteng na hihding a chih peuhmah a honhilh ding uh, a chi a.

¹¹Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hånden af dem, som vare med mig, og kom således ind i Damaskus.

¹¹Huan, huai vak thupi jiakin khua ka mu theita keia, ka lawmten khutin a honkai ua, Damaska khua ah ka lutta ahi.

¹²Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,

¹²Huan, mi khat, Anania, Dan lama Pathian limsak leh, huai Juda omte tengteng kianga min hoih,

¹³kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg så op på ham i samme Stund.

¹³ka kiangah a honga, ka kiangah a dinga, ka kiangah, Unau Suala, mit vak nei in, a honchi a. Huan, huai laitakin amah ka mu touta hi.

¹⁴Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.

¹⁴Huan, aman I pipute Pathianin a deihlam thei leh Mi Kichian mu a, a kamsuak za dingin a honsepta hi.

¹⁵Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.

¹⁵Na muh leh na jak thu ah mi tengteng kiangah amah thutheihpihpa na hi ding.

¹⁶Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du påkalder hans Navn!

¹⁶Huan, bangdia omom na hia? thou inla, amah min lou kawmin baptisma tang inla, na khelhna hihsiang tanla, a honchi hi.

¹⁷Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse

¹⁷Huan, Jerusalem khua a ka pain awn nungin, Pathian biakina ka thum laiin, mengmu bangin ka oma.

¹⁸og så ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.

¹⁸Huan, Kin inla, Jerusalem khua akipan pawtin; ka tanchin nag en ding a pom tuak kei uh, a honchih lai ka mu a.

¹⁹Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede på dig,

¹⁹Huan, ken, Toupa kikhopna in tenga nang gingta peuhmah ka hentasak a, ka vuak jel dan a thei ngal ua.

²⁰og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod også jeg hos og havde Behag deri og vogtede på deres Klæder, som sloge ham ihjel.

²⁰Huan, na thu theihpihpa Stephen sisan a suah lai un kei leng a kiang uah ka dinga, ka nalemsa a, a hihlumte puan khawng leng ka nakem ahi, ka chi a.

²¹Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger."

²¹Huan, aman, Pai in, hiai akipanin gamla taka Jentelte kiangah ka honsawl ding ahi, a honchita a, a chi a.

²²Men de hørte på ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: "Bort fra Jorden med en sådan! thi han bør ikke leve.""

²²Huan, huai thu tanin a ngaikhia ua; huan, aw ngaihtakin, Mi hichi bang phiangsan khovel akipan hihmangthang un; hingtak ahi kei hi, a chita ua.

²³Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,

²³Huan, a kikou ua, a puan khawng uh a hawk ua, a pai ua, leivui a vik ua,

²⁴befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde få at vide, af hvad Årsag de således råbte imod ham.

²⁴huchiin, sepaih heutu lalpenin Paula kulh sunga pilot thu a pia a, a tungah huchi tela a kikouna uh a theihna dingin vuak kawma dottel ding, a chi a.

²⁵Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstående Høvedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?"

²⁵Huan, savun khaua a lehhensawm khit un, Paulain, a kianga ding sepaih zaheutu kiangah, Rome mi himhim na vo thei ua hia? siamlouh tansak nung leng lah hilouin? a chi a.

²⁶Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at gøre? denne Mand er jo en Romer."

²⁶Huan, sepaih zaheutuin huai a jak takin, sepaih zaheutu lianpen kiangah a hoh a, na thilhih ding pilvang dih aw; hiai mi Rome mi a na hi e, a chi a, a hilh a.

²⁷Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er du en Romer?" Han sagde: "Ja."

²⁷Huan, sepaih heutu lianpen a honga, a kiangah, Rome mi na hi maw? honhilh in, a chi a.

²⁸Og Krigsøversten svarede: "Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog født dertil."

²⁸Huan, aman, Hi e, a chi a. Huan, sepaih heutu lianpenin, hiai khomi hihna ken sum tampia ka lei ahi, chiin, a dawnga. Huan, Paulain, kei jaw Romemi a piang him kahi, a chi a.

²⁹Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev også han bange, fordi han havde bundet ham.

²⁹Huchiin, dottel tumten amah a paisan pah ngal ua; sepaih heutu lianpenin leng Rome mi ahi chih a theihin a kihta a, a hen jiakin a lau hi.Huan, a jingin, Judaten bangjiakin ahia Paula a hek uh chih theihtel tumin, sepaih heutu lianpenin amah a phela, siampu liante leh vaihawm tengteng kikhop ding thu a pia a, Paula a pi suka, a ma uah a dingsakta hi.

³⁰Men den næste Dag, da han vilde have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Rådet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.

³⁰Huan, a jingin, Judaten bangjiakin ahia Paula a hek uh chih theihtel tumin, sepaih heutu lianpenin amah a phela, siampu liante leh vaihawm tengteng kikhop ding thu a pia a, Paula a pi suka, a ma uah a dingsakta hi.