¹Da så Paulus fast på Rådet og sagde: "I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."

¹Huan, Paulain vaihawmte a en gige a, Unaute aw, tuni tanin Pathian mitmuha hoih lama ka theih peuhmah hihin ka om jeljel hi, a chi a.

²Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.

²Huan, Siampu lianpen Ananiain, Paula kianga dingte kiangah, a kama betsak ding a chi a.

³Da sagde Paulus til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås."

³Huan, Paulain, a kiangah, nang suang dai nuhngoupa, Pathianin a honbeng zo ding hi, nang, Dan banga mi ngaihtuah dingin na tu a, Dan lou banga mi bet ding na chi vial maw? a chi a.

⁴Men de, som stode hos, sagde: "Udskælder du Guds Ypperstepræst?"

⁴Huan, a kianga miten, Pathian Siampu Liangpen na tai viala? a chi ua.

⁵Og Paulus sagde: "Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod."

⁵Huan, Paulain, Unaute aw, Siampu Liangpen ahi chih ka theikeia ahi; na chihpihte heutu tungah thu hoihlou gen ken, chih, gelh ahi ngala, a chi a.

⁶Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: "I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes."

⁶Huan, Paulain a khen Saddukaite, a khen Pharisiate ahi uh chih a theihin, vaihawmte lakah a kikou a, Unaute aw, Pharisai ka hi, Pharisai tapa leng ka hi; misi lametna leh thohnawnna thu ah phula om ka hi, a chi a.

⁷Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.

⁷Huan, huai a gent akin, Pharisiate leh Saddukaite a nakisel ua, vaihawmte a kilangte uhi.

⁸Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.

⁸Saddukaiten, misi thohnawnna himhim a om kei, angelte, khate leng a om tuan kei, a chi uh; Pharisaiten bel huai tegel tuh a om chih a gen ngal ua.

⁹Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!"

⁹Huaiin nakpitakin a buaita ua; Pharisaite lama mi laigelhmite khenkhat a ding ua; a sel ua. Hiai mi bangmah a gitlouhna i theikei; khain leng, angelin leng amah bia hile zong, bang a poi dia, a chi ua.

¹⁰Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.

¹⁰Huan, kituahlouhna lianpi a hongom takin, sepaih heutu lalpenin Paula a bohjan uh a laua, sepaihte kiangah, a vahoh suka, a lak ua kipan kulha vapi tou teitei dingin a chi a.

¹¹Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom."

¹¹Huan, a janin Toupa Paula kiangah a dinga, khamuangtakin om in, Jerusalem khua a ka thu na theihsak bangin Rome khua ah leng na theisak ding ah, a chi a.

¹²Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.

¹²Huan, ni a suahin Judate a panghuan ua, Paula a thah masiah uh bangmah nea dawn lou dingin a kichiamta uhi.

¹³Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.

¹³Huai thubawlte sawmli sanga tamjaw ahi uhi.

¹⁴Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: "Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.

¹⁴Huan, amau tuh siampu liante leh upate kiangah a hoh ua, Paula ka thah masiah uh bangmah chiam lou dingin ka kichiam ek uhi.

¹⁵Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen."

¹⁵Huaijiakin, nou vaihawmte toh a thu kichian nawn sema ngaihtuah tum bangin, na kiang ua pikhe dingin sepaih heutu lalpen kiangah a hem deuhin vagen tou un; na kiang nai uh a tun main leng, kou amah that dingin ka mankhin uhi, a chi ua.

¹⁶Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.

¹⁶Himahleh, Paula sanggam nu tapain a sawmna thu a naja a, kulh ah a valuta, Paula a vahilhta hi.

¹⁷Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: "Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham."

¹⁷Huan, Paulain sepaih zaheutu khat a sama, hiai tangval sepaih heutu lalpen kiangah pi in, a kiangah thu banghiam gen ding a nei a hihtuak, a chi a.

¹⁸Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om."

¹⁸Huchiin, sepaih heutu lalpen kiangah a pi a, Paula, hentapan, honsam a, hiai tangval na kianga honpi dingin a honsawla, na kiangah thu banghiam gen ding a nei a hihtuak, a chi a.

¹⁹Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"

¹⁹Huan, sepaih heutu lalpenin a khutin a lena, a simin a tuam paipih a, bang ahia honhilh ding naneih? chiin a donga.

²⁰Men han sagde: "Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.

²⁰Huan, aman, Paula thu kichian nawn sema na ngaihtuah ding mahbangin, jingchiah vaihawmte kiangah pi suk dingin Judaten honnget hoih a sa chiat uh.

²¹Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn."

²¹Himahleh, a thu uh na gingta ken; a lak ua mi sawmli sanga tamjaw in a sawm ua, huai miten amah a thah masiah uh bangmah nea dawn lou dingin a kichiam uh; tuin na thu ngakin mansain a om uhi, a chi a.

²²Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."

²²Huan, sepaih lalpenin tangval a paisaka, hiai thute non theisak chih kuamah hilh ken, a chi bikbek hi.

²³Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: "Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; "

²³Huan sepaih zaheutu nih a sama, Jan ihsip hunin Kaisaria kho pha a pai dingin sepaih za nih toh, sakol tungtuangmi sawmsagih toh, teitawimi za nih toh bawl un, a chi a.

²⁴og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.

²⁴Huan, Gamukpa Felik kiangah bita a tunsak theihna dingin Paula a tuansakna ding un gan bang na bawl dingin leng a chi a;

²⁵Og han skrev et Brev af følgende Indhold:

²⁵Huan, hichibangin lai a gelhta hi.

²⁶"Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.

²⁶Klaudia Lisiain Felik Gamukpa hoihpa chibai a buk hi.

²⁷Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

²⁷Hiai mi Judaten a mu ua, a thah dek lai un a kiang uah sepaihte piin ka hoh a, Rome mi ahi chih ka theihin ka honkheta hi.

²⁸Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd

²⁸Huan, a hekna pen uh theih ka ut a, a vaihawmte uh kiangah ka pi suka,

²⁹og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.

²⁹huchiin, a dan thu uh banghiama hek ahi chih ka theia, himahleh a hekna thu uah sihna leh henna ding jen bangmah ka thei ngal keia.

³⁰Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham."

³⁰Huan, Judaten amah a tang uh chih min a hontheihsak tak un, na kiangah amah ka honsawl pah ngal ahi, a hekte leng a tung a thubuai a neih peuh uh na ma a gen dingin, thu leng ka pia hi, chiin.

³¹Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

³¹Huchiin, sepaihten a thupiak bangin Paula a-jan a-janin a pi ua, Antipatri a tunpih ua.

³²Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.

³²Huan, a jingin sakol tungtuangmite a kianga pai jel dingin a kiksan ua, kulh ah a hoh nawnta uh;

³³Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.

³³Huan, amau, Kaisaria khua a tung ua, Gamukpa kiangah lai tuh a pia ua, Paula leng a maah a ding sak uhi.

³⁴Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:

³⁴Huan, Gamukpan, a sim khitin, Paula omna gam a donga. Huan, Silisia gama ahi chih a theihtakin,nang honhekte a hongtun chiang un na thubuai ka ngaihtuah ding, a chi a. Huan, Herod ina vending thu a pia hi.

³⁵"Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede." Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.

³⁵nang honhekte a hongtun chiang un na thubuai ka ngaihtuah ding, a chi a. Huan, Herod ina vending thu a pia hi.