¹Men Agrippa sagde til Paulus: "Det tilstedes dig at tale om dig selv." Da udrakte Paulus Hånden og forsvarede sig således:

¹Huan, Agrippain, Paula kiangah, Na siamna thu na gen thei hi, achia. Huan, Paulain a khut a jaka, a siamna thu a gen a;

²"Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angående alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!

²Kumpipa Agrippa, Judaten a honhekna tengteng ua ka ka siamna thu tunia na maa ka gen ding jiakin kipakin ka kithei hi;

³navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmål; derfor beder jeg dig om, at du tålmodigt vil høre mig.

³Hiai ka kipahna pen ahi, Judate lakah dan leh thubuai tengteng thu a na pil mahmah jiakin; huaijiakin muangtaka non ngaihkhiaksak dingin ka honngen ahi.

⁴Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;

⁴A tunga ka naupan laia kipan, ka chite lakah leh Jerusalem khua a ka omdan Judate tengtengin a thei uh.

⁵thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.

⁵A tunga patin ka tanchin a thei uh, huchia ka sabiak dan ua ngentel pen angeina a Pharisai hi inga, a ut uleh a hon genpih thei uh ahi.

⁶Og nu står jeg her og dømmes for Håbet på den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,

⁶Huan, Pathianin ka pipute uh kianga thu achiam lametna jiakin hiaiah tuin vaihawm sakin ka ding ahi,

⁷og som vort Tolvstammefolk håber at nå frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Håbs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!

⁷huai thuchiam, ka nam uh sawmlenihin, sun leh janin Pathian na phatuamngai taka semin, muh a lamen uhi. Kumpipa aw, huai lametna tungthu ah Judaten a honhek uhi.

⁸Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?

⁸Pathianin misite a kaithou chih bangchin gintak huailou a sep na hi ua?

⁹Jeg selv mente nu også at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,

⁹Ken leng Nazaret Jesu min kalh lamin thil lampi hih leng hoihin ka nagingta naka.

¹⁰og det gjorde jeg også i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde fået Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og når de bleve slåede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.

¹⁰Huai bang Jerusalem khua ah leng ka hih jel ahi; huan, siampu liante kiangah thu ka mu a, mi siangthoute laka mi tampi suangkulh ah ka khum jela; huan, a hihlup lai un, lemsa lamah leng ka napang jel ahi.

¹¹Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.

¹¹Huan, kikhopna in tengah ka sawi gige a. Jesu thu gensiatsak ka tum teitei nak hi, huan, a tunguah ka gilou mahmah, gamdang kho pha hialin leng ka sawi jel ahi.

¹²Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,

¹²Huchibang hih dingin, siampu lalte thu muin leh, a sawlna lai uh tawiin, Damaska khua ah ka hoha.

¹³så jeg undervejs midt på Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstråle mig og dem, som rejste med mig.

¹³Huan, i aw, Toupa, ka pai lain, sun annek hun ahi a, van akipan vak banghiam, ni vak sanga vakjaw, keimah leh ka paipihte kimah vakin ka mu a.

¹⁴Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig hårdt at stampe imod Brodden.

¹⁴Huan, ka vek un lei ah ka puk ua, Hebru pauin, Saula, Saula, nang bangachia honsawi? Sutna chiangzumte suih nanga dia na ahi, honchiin ka ja a.

¹⁵Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.

¹⁵Huan, ken, Toupa, kua na hia? ka chi a. Huan, Toupan, Jesu, na sawi ka hi.

¹⁶Men rejs dig og stå på dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til Tjener og Vidne, både om det, som du har set, og om mine kommende Åbenbaringer for dig,

¹⁶Himahleh, thou inla, dingin; hiai na thil muhte leh, na kianga ka hongkilakna dingte toh, huai na sem ding leh theihpih dia nang honbawl dingin na kiangah ka hongkilak ahi;

¹⁷idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig

¹⁷Mi tengteng leh Jentelte khut akipan ka honhum hing ding;

¹⁸for at oplade deres Øjne, så de må omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne få Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen på mig.

¹⁸A mit uh hihvak dingin a kiang uah ka honsawl ahi, huchiin mial tuh vaklam a ngatsan ding ua, Setan thuneihna Pathian lam a ngatsan ding uh, khelhna ngaihdamna a muhna ding uleh a hon gintak jiak ua siangthou kaite laka goutan a neihna ding un, a chi a.

¹⁹Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;

¹⁹Huaijiakin, kumpipa Agrippa aw, vana mi kilak ka sel kei hi,

²⁰men jeg forkyndte både først for dem i Damaskus og så i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.

²⁰Atungin, Damaska khua a mite kiangah, huan Jerusalem khua ate kiangah, huan, Judia gam chih a mite kiangah leh, Jentelte kiangah leng, kisik minpu thama thil hiha, kisika, Pathian lam a ngatna ding un, ka hih zo jel ahi.

²¹For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slå mig ihjel.

²¹Huaite jiakin Judaten Pathian biakin ah a honman ua, hihlup a hontum ua.

²²Det er altså ved den Hjælp, jeg har fået fra Gud, at jeg har stået indtil denne Dag og vidnet både for små og store, idet jeg intet siger ud over det, som både Profeterne og Moses have sagt skulde ske,

²²Himahleh, Pathian kiang akipana panpihna ka muh jiakin tuni tanin mi neute leh mi liante kianga thu theisakin ka om nalai hi, jawlneite leh Mosiin hongtung ding a chih thu kia uh loungal thu dang gen louin.

²³at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys både for Folket og for Hedningerne."

²³Huchia, Krisin gim a thuak dinga, hua misi laka kipan a thohnawn jiaka mi tengteng kianga leh Jentelte kianga leng vak musakpa masapen ahi ding, a chih thu uh, a chi a.

²⁴Men da han forsvarede sig således, sagde Festus med høj Røst: "Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende."

²⁴Huan, huchibanga a siamna thu a gen lain, Festain, aw ngaihtakin, Paula, na hai ahi; na theih tamnain nang honhaisak hi, a chi a.

²⁵Men Paulus sagde: "Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.

²⁵Himahleh, Paulain, Festa hoihpen, hai kei veng e; thu diktak leh thu piltak ka gen jaw ahi.

²⁶Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis på, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vrå.

²⁶Hiai thu khawng kumpipan a thei vo-oi, a kiangah leng lau louin ka gen hi; hiai thil khawng bangmah a kiangah im ahi kei chih diktakin ka thei hi; hiaite, inning peuha hih ahi ngal keia.

²⁷Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem."

²⁷Kumpipa Agrippa, jawlneite thu na gingta chih ka thei hi, a chi a.

²⁸Men Agrippa sagde til Paulus: "Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen."

²⁸Huan, Agrippain, Paula kiangah, sawtlou chik phet khema, Kristiana honbawl tum neive! a chi a.

²⁹Men Paulus sagde: "Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men også alle, som høre mig i Dag, måtte blive sådan, som jeg selv er, på disse Lænker nær."

²⁹Huan, Paulain, sawtin, sawt kei leh, nang kia ka chi kei, tuni a ka thu ja tengteng leng, keimah banga om dingin Pathian kiangah ka ngen ahi, kol khawngte bel bun tuan louin, a chita.

³⁰Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.

³⁰Huan, kumpipa toh, gamukpa toh, Barnisi toh, a kiang ua tute toh a ding chiat ua;

³¹Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: "Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker."

³¹huan, a pai tuam ua, a kihou ua, hiai miin sihna leh kol butna khop hial thil bangmah a na hih kei hi, a chi uhi.Huan, Agrippain, Festa kiangah, hiai min Kaisar kianga tut ding na nachi keileh, pawt mai ding hiven, a chi a.

³²Men Agrippa sagde til Festus: "Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren."

³²Huan, Agrippain, Festa kiangah, hiai min Kaisar kianga tut ding na nachi keileh, pawt mai ding hiven, a chi a.