¹Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de både Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.

¹Huan, Itali gama longa pai ding thu a hihpuk tak un, Paula leh henta dang kuate hiam Awgasta pawla mi sepaih zaheutu a min Julia a kemsak ua.

²Vi gik da om Bord på et adramyttisk Skib, som skulde gå til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.

²Huan, Adramitiam kho long, Asia gam tuipi piau a kho omte tawn ding ah, ka tuang ua, tuipi ah ka paita uhi; Masidonia gama mi Aristarkha, Thessalonika khua mi, ka kiang uah a oma.

³Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at gå hen til sine Venner og nyde Pleje.

³Huan, a jingin Sidon khua ka tawn ua. Huan, Juliain Paula a limbawl ngiala, kihihhalh dingin a lawmte kiangah a pawtsaka.

⁴Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.

⁴Huan, huai akipanin tuipi ah ka pai nawn ua, huihin a hilou lama honsawn hiakin Kupra tuikulh jul huih hatlouhna lam ah ka tai ua.

⁵Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.

⁵Huan, Silisia gam leh Pamphilia gam jul tuipi ka khen nung un, Lidia gama Mira khua ka tung ua.

⁶Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.

⁶Huaiah sepaih zaheutupan Aleksandria kho long Itali gam tawn ding a mu a; huaiah a hontuangsak a.

⁷Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe nåede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.

⁷Huan, ni tampi tak awlawlin ka pai ua, Knida kho jawn haksapiin ka tung teitei ua, huihin hon sawnkik jiakin Salmoni juanin Krit tuikulh jul huih hatlouhna lamah ka tai ua.

⁸Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes "Gode Havne", nær ved Byen Lasæa.

⁸Huan, haksatakin tui geigei ah ka pai ua, long khawlna kilawm a chih mun uh ka tungta ua; huai kiangah Lasia khua a om hi.

⁹Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, såsom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:

⁹Huan, ni tampi a beitak jiakin leh, longa pai a lauhuai jiakin, (An Ngawl Ni a khengta ngala), Paulain amau a thuhilha, a kiang uah,

¹⁰"I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene på Ladning og Skib, men også på vort Liv."

¹⁰Pute aw, longa tua pai siatna leh manthatna thupitak tung ding ahi chih ka theia, a sum leh long tungah kia ka chi kei, eimah tungah kia ka chi ahi, a chi a.

¹¹Men Høvedsmanden stolede mere på Styrmanden og Skipperen end på det, som Paulus sagde.

¹¹Himahleh, sepaih zaheutuin Paula thugen sangin longpu leh long neipa thu a ging jawa.

¹²Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde nå hen og overvintre i Føniks, en Havn på Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,

¹²Huan, phalbi douna dingin longkhawlna a ginat louh jiakin a tamjawin, huai akipana tuipi a pai khiaka, Phinisi khua tun teiteia, huailaia phalbi dou a sawmpih ua; Phinisi tuh Krit tuikulha longkhawlna khat ahi, mal sak leh sim sak lam ahi a.

¹³Da der nu blæste en Sønden: vind op, mente de at have nået deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.

¹³Huan, sim huih awlawla a hongnun takin, a deihlam uh mu a kisa ua, sikkip a khai khia ua, Krit tuikulh gei juljul ah ka pai uhi.

¹⁴Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den såkaldte "Eurakvilo".

¹⁴Himahleh, sawtlou chik nungin gam lam akipanin huih hattak a hongnung sukta a, huai huih tuh Euroklidon a chi jel uhi.

¹⁵Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.

¹⁵Huan, long a honsawnkhata a, huihlam a ngat theihlouhtakin ka khahta ua, honmut leng honmut lengta a.

¹⁶Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formåede vi med Nød og næppe at bjærge Båden.

¹⁶Huan, a min Klauda tuikulh neuchik petmah pansanin huih hatlouhna lamah ka tai ua, haksatakin long neu tuh ka bitsak thei geigei ua;

¹⁷Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig således drive.

¹⁷Huan, a kaihkhiak nung un panpihna khaute khawng a zang ua, long nuailam ah a vial ua, a khih ua, huan, puanjakna bangkim a puksak ua, huchilouin jaw Sirti a lenlut a lau ua, huchiin a honmut leng a honmut lengta hi.

¹⁸Og da vi måtte kæmpe hårdt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.

¹⁸Huan, a jingin, tuikihawtin honsep ek jiakin, longa van khawng tui lakah a paikhe panta ua.

¹⁹Og på den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.

¹⁹Huan, a jing nawnin amau khut ngeiin long van a paikhe nawnta uhi.

²⁰Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget.

²⁰Huan, ni tampi, nil eng, aksi leng a kimu keia, huihpi petmahin honnuaia, hin himhim ka lamen nawnta kei uhi.

²¹Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, så stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.

²¹Huan, an ne loua sawttak a om nung un, Paula a lak uah a dinga, Pute aw, Krit tuikulha phel loua, ka thu man a, hiai siat leh manthatna tun louh ding hina jena.

²²Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgå, men alene Skibet.

²²Himahleh, tunah leng khamuangtaka om dingin kon hasuan ahi; na lak uah kuamahin henna na mangsak kei ding uh, long jaw a mangthang ding.

²³Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde:

²³Amah Pathiana ka hih, a na leng ka sep, amah angel tuh tujanin ka kiangah a hongdinga, ka kiangah,

²⁴"Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se,Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig."

²⁴Paula, lau ken, Kaisar maah na ding ding; huan, ngai in, longa na kianga pai tengteng leng Pathianin a honpia hi, honchi ahi.

²⁵Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske således, som der er blevet talt til mig.

²⁵Huaijiakin, Pute aw, khamuangtakin om un, Pathian ka gingta hi, honhilh bangbangin a om ding.

²⁶Men vi må strande på en Ø."

²⁶Himahleh, bang tuikulh hiam ah honlenkhe ding ahi, a chi a.

²⁷Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.

²⁷Huan, Adria tuipi ah huihin lehlam lehlam ag a honmutleng a honmut lenga, jan sawm leh jan li a chin janin, janlai hiamin, long miten koi gam hiam tung dekin a kithei ua;

²⁸Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.

²⁸Huchiin, tui thukdan a the ua, lam sawmnihin a thei ua, huan, sawtlou chikin a teh nawn ua, lam sawm lem lam ngain a thei ua.

²⁹Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag.

²⁹Huan, longmeilam ah sikkip li a khia ua, huchilouin jaw suang se munah honlenkhe zenzen kha ding, chih, a lau ua; huan khovak kal a ngaklahta uhi.

³⁰Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen,

³⁰Huan, longmiten long malama sikkipte kikhiak ding bawl khempeuhin, long neu tuh tuipi ah a khia ua, long taisan a tum ua.

³¹da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: "Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes."

³¹Hiai lain Paulain, sepaih zaheutu leh sepaihte kiangah, hiaite longa om gige kei uleh bit kei nuteh, a chi a.

³²Da kappede Stridsmændene Bådens Tove og lode den falde ned.

³²Huchiin, sepaihten longneu khaute a attat ua, a khahta uhi.

³³Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.

³³Huan, khovak kuanin, Paulain an ne dingin mi tengteng a sawla, tuni ni sawm leh li a hita, bangmah ne louin na ngak ua, na ngawl nilouh uhi.

³⁴Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Hår på Hovedet skal gå tabt for nogen af eder."

³⁴Huaijiakin, an ne dingin ka honsawl chiat ahi; na damna ding uhi; na lak uah kuamah a samzang khat leng a mangthang kei ding, a chi a.

³⁵Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.

³⁵Huan, huai thu a gen khitin tanghou a la a, mi tengteng maah Pathian kiangah kipahthu a genta a; huan, a balkhama, a ne panta hi.

³⁶Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig.

³⁶Huan, amau leng khamuang takin a om ua, an a ne samta uh.

³⁷Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.

³⁷Huan, long a mi tuh ka vek un za nih leh sawmsagih leh guk ka hi ua.

³⁸Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.

³⁸Huan, an a nek kham khit un, buh tuh tuipi ah a pai ua, long a hihjang deuh uhi.

³⁹Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på.

³⁹Huan, ni a suahin, koilai gamahia chih a theikei ua; himahleh, koilai longkhawlna hiam piautak nei khat a mu ua, huai tungah, a hih theih uleh, long taikhiak sak a tum uhi.

⁴⁰Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden.

⁴⁰Huan, sikkip khihnate a attat ua, tuipi ah a nusia ua; tua lai mahin kaihheina khihnate a phel ua, malam puanjak tuh huih mut ding danin a kaitou ua; piautak a juanta uhi.

⁴¹Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.

⁴¹Himahleh, tuikihawt khauh nih kituahna munah ka lutkha zenzen ua, long tuh lei a susakta ua; huchiin, long malam a tang bikbekta a, hihtat zoh louhin a oma, a meilam bel tuikihawt a hat jiakin a kek gawp panta hi. 4

⁴²Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.

⁴²Huan, sepaihten hentate hihlup a sawm ua, huchilouin jaw tui liau galkai khattou a om kha ding ua, a taimang kha ding uh chih a lau ua.

⁴³Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,

⁴³Himahleh, sepaih zaheutuin Paula humhing a uta, a thiltup uh a kham a; tuiliau siam peuhmah tuipi ah tawm khiaka gam nakaimasak ding leh,mi dang, a khen singpek tung khawnga, a khen long van tung khawnga galkai dingin thu a pia hi. Huchiin, a vek un gamah bittakin a galkai vekta uhi.

⁴⁴og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og således skete det, at alle bleve reddede i Land.

⁴⁴mi dang, a khen singpek tung khawnga, a khen long van tung khawnga galkai dingin thu a pia hi. Huchiin, a vek un gamah bittakin a galkai vekta uhi.