¹Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.

¹Huan, ka galkai khit un, tuikulh min tuh Melita ahi chih ka theita uhi.

²Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.

²Huan, melmakten hehpihtak ngelin honna hehpih ua; vuah a hongzuk jiak leh vot jiakin mei a toh ua, ka vek un a honna kipahpih uhi.

³Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.

³Huan, Paulain sing lom khat a toma, mei ah a chiha, a sat jiakin gul a hongpawt khia a, a khut a tu a, a kipden a.

⁴Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet."

⁴Huan, melmakten ganhing a khuta kikhai den a muh un, hiai mi tualthat ahi ding, tuipi akipanin taikhe mahleh diktatnain a hin a phalta lou ahi, a chi ua.

⁵Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.

⁵Himahleh, aman ganhing tuh mei ah a singkhia a, bangmah a chi kei hi.

⁶Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud.

⁶Amau bel a bawk hiam, thakhata sia puk pah hiam dingin a gingta ua; huan, sawtpi a ngak nilouh ua, bangmah a chi kei chih a theih un a lungsim uh a kheng ua, Pathian ahi, a chi jaw uhi.

⁷Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.

⁷Huan, huai min kiangah huai tuikulh a hausapa a min Publia a oma, huai miin a hon naompiha, nithum kipaktakin a hontungsak hi.

⁸Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham.

⁸Huan, Publia pa khosik leh santen veiin a nalum a; huan, Paula a kiangah a luta, a thuma, a tungah a khut a koiha, a hihdamta hi.

⁹Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.

⁹Huai a hih khitin huai tuikulh a mi dang natna nei peuhmah a hong ua; a dam chiatta uhi.

¹⁰De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.

¹⁰Huai miten nakpi takin a honna pahtawi ua; huan, ka pai ding un ka vante uh long ah a koih uhi.

¹¹Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.

¹¹Huan, kha thum nungin, Aleksandria kho long a min, Unau-Phik, a chih uh, phalbi tuikulh a omsa, huai long ah ka paita ua.

¹²Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.

¹²Huan, Sirakasi khua ka tawn ua, huaiah ni thum ka tam uh.

¹³Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.

¹³Huai akipanin ka pai kawi ua, Rejiam khua ka tung ua; huan, ni khat nungin sim huih a hongnunga, a jing nawnin Puteoli khua ka tung nawn uhi;

¹⁴Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom.

¹⁴Huaiah unaute ka mu ua, a kiang uah ni sagih tam dingin a honkhou ua; huchibangin Rome kholam ah ka pai jelta uhi.

¹⁵Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.

¹⁵Huan, unauten, ka tanchin uh a jak tak un huai akipanin Appia Dawl leh Khualbuk thumte chiangah hongdawn dingin a hongkuan ua; Paulain huai mite a muhin Pathian kiangah kipahthu a gena, a muangta hi.

¹⁶Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.

¹⁶Huan, Rome khua a ka lut un Paula bel a vengpa sepaih kianga amah kia a om a phal ua.

¹⁷Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,

¹⁷Huan, ni thum nungin, Paulain Judate heutu deuh peuhmah a samkhawm a; huan, a kihoukhawm ua, a kiang uah. Unaute aw, mi tengteng leh i pipute dan tungah bangmah ka hih louhin leng Jerusalem khua akipanin Rome khua a mite kiangah a honhentasak uhi.

¹⁸og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.

¹⁸Huan, amau a honetchet khit un sihna khop hial ka tungah bangmah a om louh jiakin khah a hontum ua.

¹⁹Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.

¹⁹Himahleh, Judaten huai a sel jiak un Kaisar kiang tun lou thei ka hita keia; himahleh, ka chite hekna neia hih ka hi kei ahi.

²⁰Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke."

²⁰Huailam thua noumau honmu ding leh, honhoupih dingin ka honsam ahi; Israelte lamet ka kikoppih jiaka hiai khainiang bun ka hi ngala, a chi a.

²¹Men de sagde til ham: "Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.

²¹Huan, amau, a kiangah, na tanchin Judia gama kipan lain ka mu tuankei uh, unaute kuamahin hiaia hongom na tungah, thubuai bangmah leng a pulak kei ua, gen leng a gen ngeikei uhi.

²²Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."

²²Himahleh, hiai pawl jaw gam tengah gensiat ahi ngal ua, nang bangchin ahia na ngaih? theih ka ut uhi, a chi ua.

²³Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.

²³Huan, ni achiam ua, huai a tuna ah a kiangah mi tampi a hong ua; jinga kipanin nitaklam phain a kiang uah huai thu a hilhchiana, Pathian gam thu a theisaka, Mosi dan laibu thu leh Jawlneite laibu thuin Jesu lamah amau a thuzoh jel hi.

²⁴Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.

²⁴Huan, a khenin a thugen a gingta ua, a khenin a gingta kei uh.

²⁵Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: "Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:

²⁵Huan, a kituakta kei ua, Pualain thu a gen khitin a paikhe ta uhi. A thugen tuh hiai ahi, Kha Siangthouin jawlnei Isai kama na pipute uh kianga a gen mah, a dik mahmah.

²⁶"Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;

²⁶Hiai chite kiangah vagen in, Bilin jaw na za na ding ua, a ngaihna jaw na theikei hial ding ua; muh jaw na mu ding ua, theih jaw na theikei hial ding uh:

²⁷thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."

²⁷Hiai chite lungtang a na takta a, a bilte uh a nangong deuha, a mit uh leng a si ua, huchilouinjaw a mit un a mu ding ua, a bil un a za ding ua, a lungtang un leng a thei ding uh, akiheikik ding ua, ken ka hihdam kha ding hi, a chi a, a chihpen.

²⁸Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre."

²⁸Huaijiakin Pathian hotdamna thu Jentelte kianga khakkhiak ahi chih thei un, amau jaw ngaih leng a ngaikhe ding uh, a chi a.

²⁹Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.

²⁹Huchia hiai thute a gen khit nungin, Judate tuh a pawtkheta ua, amau lakah nakpitaka kiselna a nei uhi.

³⁰Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,

³⁰Huan, Paula kum nih vengveng amah in khelhah oma, a kianga hoh peuhmah a nakipahpih a,Pathian gam thu a hilha, Toupa Jesu Kris thu leng hangsan takin a gen jela, kuamahin amah lah a kham kei uh.

³¹idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.

³¹Pathian gam thu a hilha, Toupa Jesu Kris thu leng hangsan takin a gen jela, kuamahin amah lah a kham kei uh.