¹I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på Synet.

¹Persia kumpipa Kura kum thumna kumin Danial, a min Beltesazar kiangah thu khat a hongkihilha; huan huai thu tuh a tak ahi a, kidouna thupi mahmah; huchiin huai thu a theisiama, mengmuhna theihsiamna a nei hi.

²På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.

²Huai laiin kei Danialin nipikal pumpi kal thum ka sun a.

³Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.

³Tanghou lim ka ne kei a; sa hiin uain hileh ka kam ah a lut keia; sathau leng, nipikal pumpi thum a tunkum masiah, ka nilh het kei hi.

⁴Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.

⁴Huan kha masapen ni sawmnih leh li niin, lui lian, Hiddekel pangah ka nadinga

⁵Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.

⁵Ka daka, huan ngaiin, mi khat puan malngat silh, a kawngte Uphazi dangkaeng sianga gak ka mu a;

⁶Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans Røst som en larmende Hob.

⁶A pumpi leng beril-suang bang ahi a; a mai khophia kilatdan bang ahi; a mitte meisel kuang bang, a bante leh a khepekte a jia dal nawttet bang; a thugen ging mipi aw bang ahi;

⁷Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor Rædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,

⁷Huchiin kei Danial kiain mengmuhna ka mu hi; ka kianga om miten lah huai mengmuhna a mu ngal kei ua; himahleh a tunguah nakpia linna a hong tunga, bu dingin a taikekta uhi

⁸så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.

⁸Huchiin kei kiaa nutsiatin ka oma; huan hiai mengmuhna thupi ka muta hi; huchiin keiah hatna a om nawnta keia; ka kilawmna keiah siatna a hongsuak taa; hatna keplai ka neita kei hi.

⁹Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.

⁹Hina piin a thute aw ka jaa; a thute aw ka jak laiin, a khupin nakpi takin ka ihmutaa, ka mai lei lam ngain.

¹⁰Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ og Hænder.

¹⁰Huan, ngaiin, khutin a hon khoiha; ka khuk leh ka khut pekte tungah hon lungsaka.

¹¹Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig,!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende.

¹¹Huan aman ka kiangah, Aw Danial, nang nakpitaka ita ompa, na kianga ka thugente theisiam inla, ding tangin; na kianga tua sawl lah ka hi ngala; a chi a; Huan hiai thu ka kianga a gen laiin, ling kawmin ka dingta hi.

¹²Så sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.

¹²Huan aman ka kiangah, Lau ken, Danial, theisiam ding leh na Pathian maa kiniamkhiak dinga, na lungtang na koihkip ni masapen akipan, na thute jakin a om hi; huan na thute jiaka hong ka hi.

¹³Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;

¹³Himahleh Persia gam lalpan ni sawmnih leh khat kei hon doua; himahleh, ngaiin, Mikael lal liante laka khat kei honpanpih dingin a hongpaia; huailaiah Persia kumpipa kiangah ka om nilou ta hi.

¹⁴og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de Dage."

¹⁴Huchiin ni nanung lam chianga na mite tunga hongtung ding bang ahia chih nang hon theisiam sak dia hong ka hi; mengmuhna lah ni tampi ading ahi lai ngala, chiin.

¹⁵Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet mod Jorden.

¹⁵Huan hiai thute banga ka kianga aman thu a gen khitin ka mai lei lam ka ngata, ka pau theikei.

¹⁶Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.

¹⁶Huan, ngaiin, mi khat mite tapate toh kibangin ka mukte a honkhoih saka; huan ka kam kaa, thu ka gena ka maa dingpa kiangah, Aw ka TOUPA, mengmuhna jiakin ka lungkhamnate ka tungah hongkibunga, hatna ka neikei hi, ka chi a.

¹⁷Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af Rædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!"

¹⁷Bangchiin ahia hiai ka TOUPA sikhain hiai ka TOUPA toh a houlim theih ding? kei ka hihleh, keiah hatna a om kei paha, keiah leng hatna nutsiatin a om kei hi, chiin.

¹⁸Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;

¹⁸Huailaiin mi khat mihing toh kibangin a honkhoih nawna, a honhatsakta hi.

¹⁹og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket mig!"

¹⁹Huan aman, Aw nakpi taka it mipa, lau ken; na kiangah muanna om hen, hat takin om in; ahi, hat takin omin, a chi a. Huan aman ka kianga thu a gen khitin, ka hattaa; Ka TOUPAN thugen heh, ka chia a; nang lah na honhatsakta ngala, chiin.

²⁰Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.

²⁰Huan aman, Na kianga bang dinga hongpai ka hia na thei hia? huan tuin Persia lalpa kidoupih ding in ka kik nawn dinga; huchia ka pai khiak chiangin, ngaiin, Grik lalpa a hongpai ding.Himahleh thutak gelhnaa kigelh nang ka honhilh ding hi; huan kuamah hiaite kalha kei honlet pih a om kei uh, na lalpa Mikael chih ngallouh chiin.

²¹Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,

²¹Himahleh thutak gelhnaa kigelh nang ka honhilh ding hi; huan kuamah hiaite kalha kei honlet pih a om kei uh, na lalpa Mikael chih ngallouh chiin.