¹I Darius, Ahasveruses søns første regeringsår, han som var af medisk Byrd og var blevet Konge over kaldæernes Rige,

¹Daria Ahasura tapa, Mid-mi chi, Kaldaite gama kumpipa dinga bawl, kum khatna kumin;

²i hans første Regeringsår lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke til det Åremål, i hvilket Jerusalem efter HERRENs Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve År.

²a vaihawmkum khatna kumin kei Danialin laibute akipan kumte zah, Jerusalem hihgawpnate pichinna ding, kum sawmsagih, jawlnei Jeremia kianga TOUPA thu hongtung tanchin ka theisiam hi.

³Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremføre Bøn og Begæring under Faste i Sæk og Aske.

³Huchiin ka mai OUPA Pathian lamah ka koih kipa, thumna leh thilngetnate, annngawlna leh saiip puan leh, vut toha zong dingin.

⁴Og jeg bad til HERREN min Gud, bekendte og sagde: "Ak, Herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!

⁴Huan TOUPA ka Pathian kiangah ka thuma, thupha ka tawia, Aw TOUPA, Pathian thupi leh mulkimhuai, Nang honita na thupiakte juite tunga thukhun leh chitna vom;

⁵Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedtægter

⁵Ka khialta ua, hoihlou takin ka gamtang ua, gilou takin ka na hihta ua, ka hel ua, na thusehte akipan leh na vaihawmte akipan ka na kihelheita uh.

⁶og hørte ikke på dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, Fyrster og Fædre og til alt Folket i Landet.

⁶Na mina ka kumpipate uh, ka lalte uleh ka pipute uh leh gama mite tengteng kianga thu gen, na sikha jawlneite leng ka nangaikhe sam kei uhi.

⁷Du står med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Troløshed imod dig.

⁷Aw TOUPA, diktatna nanga ahia, himahleh tuni bangin, koua bel mai buaina ahi; Judaa mite leh, Jerusalema tengtengte leh, Israel tengteng, a naia omte, gamlaa omte, amaute na delh khiakna lama gamte tengtengah, na tunga tatleknaa a tatlekna jiak un.

⁸Herre, vi står med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og Fædre, fordi vi syndede imod dig.

⁸AW TOUPA, koua mai buaina ahia, ka kumpipa te uha, ka lalte uha, ka pipute uha, na tunga ka khelh jiak un.

⁹Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi stod ham imod

⁹Chitnate leh ngaihdamte TOUPA ka Pathian uha ahi; amah tungah lah ka helta ngal ua;

¹⁰og adlød ikke HERREN vor Guds Røst, så vi fulgte hans Love, som han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.

¹⁰TOUPA ka Pathian uh aw, a dantea om dingin, ka namangta kei ua, a sikha jawlneite zanga ka ma ua honna koihsak.

¹¹Nej, hele Israel overtrådte din Lov og faldt fra, ulydige mod din Røst; så udøste den svorne Forbandelse, som står skrevet i Guds Tjener Mosess Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;

¹¹A hi, Israel tengtengin na dan a tatleksan ua, a hilou lamah a pial ua, na aw a man louhna ding un; huaijiakin hamsia ka tungah sun buakin a oma, Mosi Pathian sikha dan sunga gelha om kichiamna; nang tungah lah ka khialta ngal ua.

¹²og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de Herskere, som herskede over os, så han bragte en Ulykke over os så stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den Ulykke, som ramte Jerusalem.

¹²Huan koute demna leh, ka tung ua vaihawm vaihawmmite demnaa thute, ka tung ua hoihloup thupi takin a hihkip khinta hi; Jerusalem tunga kihih bang van pumpi nuaiah lah a kihih ngal kei a.

¹³Som skrevet står i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og vi stemte ikke HERREN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.

¹³Mosi dan sunga gelh a hih bangin, hiai hoihlou tengteng ka tunguah a hongtung hi; huchiin leng TOUPA ka Pathian uh deihsakna, ka ngen nai kei lai ua, huchia ka thulumlouhnate uh kiheisama, na thutaka theihkhentheihna kaneih theihna ding un.

¹⁴Derfor var HERREN årvågen over Ulykken og bragte den over os; thi HERREN vor Gud er retfærdig mod alle Skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans Røst.

¹⁴Huaijiakin TOUPAN thilhoihlou a veng gigea, Ka tunguah a hon tungsakta hi; TOUPA ka Pathian uh lah a hih a thilhihte tengteng ah a diktat gige ngala, kou lah a aw ka namangta kei uhi.

¹⁵Og nu, Herre vor Gud, du, som med stærk Hånd førte dit Folk ud af Ægypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og var gudløse!

¹⁵Huan tuin, Aw Toupa ka Pathian uh, khut hattaka na mite Aigupta gama kipana pikhepa leh, tuni banga, min thanna kimuhpa, ka khialta ua, gilou takin ka na hihta uhi.

¹⁶Herre, lad dog efter alle dine Retfærdshandlinger din Vrede og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synder og vore Fædres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vore Naboer.

¹⁶Aw TOUPA, ka honngen hi, na diktatna tengteng bangin, na thangpaihna na hehna, na khopi Jerusalem, namual siangthou akipan kihei mang sakin; ka khelhnate uh jiak leh, ka pipute uh thulimlouhna jiakin, Jerusalem leh na mite lah ka kum ka vel ua omte tengteng adingin zumhuai a honghita nal ua.

¹⁷Så lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bøn og Begæring og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre!

¹⁷Huaijiakin tuin, Aw ka Pathian uh, na sikha thumna leh a thilngetna ngaikhia inla, TOUPA jiakin, a segawpsa na munsiangthoupen tungah na mel vak sakin.

¹⁸Bøj dit Øre, min Gud, og hør, oplad dine Øjne og se Ødelæggelsen, som er overgået os, og Byen, dit Navn er nævnet over; thi ikke i Tillid til vore Retfærdshandlinger fremfører vi vor Begæring for dit Åsyn, men i Tillid til din store Barmhjertighed.

¹⁸Aw ka Pathian, na bil hondoh inla, ja in; na mite hak inla, ka siatgawpnate uh enin, khopi na min sap sek; ka diktatna jiak un na maa ka thilngetnate uh lah ka hingal kei ua, na chitna thupite jiak ahi jaw.

¹⁹Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån Øre og grib uden Tøven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nævnet over din By og dit Folk!"

¹⁹Aw Toupa, ja in, AW TOUPA ngaidam in, Aw Toupa, ngaikhia inla hih in; hal ken; nangmah jiak mahmahin, Aw ka Pathian, na khopi leh na mite nang mina sap ahi ngal ua.

²⁰Medens jeg endnu talte således, bad og bekendte min og mit Folk Israels Synd og for HERREN min Guds Åsyn fremførte min Forbøn for min Guds hellige Bjerg,

²⁰Huchia thu ka gena, ka thuma, ka khelhna leh ka mi Israel khelhna thupha ka tawia, TOUPA ka Pathian maa ka Pathian mual siangthou adinga thilngetna ka piak laiin;

²¹medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i Synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved Aftenofferets Tid;

²¹A hi, thumnaa thu ka gen laiin, Pasal Gabriel, a chila mengmuhnaa ka muh pa, kintaka leng dia bawla omin, nitaklam thillat hunding khawngin a hongkhoiha.

²²og da han var kommet, talede han således til mig: "Daniel, jeg er nu kommet for at give dig Indsigt.

²²Huan a hon thuhilha, a honhoupiha, Aw Danial, theihsiamnaa siam mahmaha honbawl dingin tuin ka hong pai khia hi, a chi a.

²³Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig Ordet og agt på Åbenbaringen!

²³Na thilngetna kipat chilin thupiak a paikhia a, nang hilh dinga hongpai ka hi; nakpi taka it lah na hi ngala; huaijiakin thu tuh ngaihtuah inla, mengmuh theisiam in.

²⁴Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By, indtil Overtrædelsen er fuldendt, Syndens Målfuldt, Misgerningen sonet, evig Retfærdighed hidført, Syn og Profet beseglet og en højhellig Helligdom salvet.

²⁴Na mite leh na khopi siangthou tungah nipikal sawmsagih thupiak ahi; tatlekna hih zou ding leh, khelhna tawpna bawl ding leh, thulimlouhna adia kilepna bawl ding leh, khantawn diktatna honla lut ding leh, mengmuh leh genkhawlna khak khum bikbek ding leh mun siangthoupen sathau nilh dingin.

²⁵Og du skal vide og forstå: Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Trængsel.

²⁵Huaijiakin thei inla theikak in, Jerusalem tung ding nawn ding leh lam dia thupiak a paikhiak a kipan sathau nilha ompa, lal, tanin, nipikal sagih ahi ding; huan nipikal sawmgukleh nih sung a kilam nawn ding, hun haksa mahmahtea kongzing leh bukna guam toh.

²⁶Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes uden Dom, og Byen og Helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og Enden kommer med Oversvømmelse, og indtil Enden skal der være Krig, den fastsatte Ødelæggelse.

²⁶Huan nipikal sawmguk leh nih khit chiangin sathau nilha ompa sat khiakin a om dinga, bangmah a neikei ding hi; huchiin a hongomding lal miten khopi leh munsiangthoupen a hihse ding ua; huan amah tawpna tuikhang toh ahi ding, a tawpna mahmah ah kidouna a om dinga, siatgawpnate ngaihtuahsa a hita hi.Huchiin nipikal khat adingin tampi toh thukhun khauh tak a bawl dinga; huan nipikal kimkhat adingin kithoihna leh thillat a khawl sakding; kihuaite kha tungah hihgawpa omsak mi a hongpai dinga; huan a tawppha nangawn tan hialin, ngaihtuahsaa om thangpaihna hihgawppa tungah sun buak in a om ding hi.

²⁷Og pagten skal ophæves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgrødeoffer ophøre, og Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal sættes på det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren.

²⁷Huchiin nipikal khat adingin tampi toh thukhun khauh tak a bawl dinga; huan nipikal kimkhat adingin kithoihna leh thillat a khawl sakding; kihuaite kha tungah hihgawpa omsak mi a hongpai dinga; huan a tawppha nangawn tan hialin, ngaihtuahsaa om thangpaihna hihgawppa tungah sun buak in a om ding hi.