¹Kong Nebukadnezar til alle Folk: der bor på hele Jorden: Fred være med eder i rigt Mål!

¹Bebukadnezzar kumpipa, mite tengteng, namte leh paute, lei tengtenga tengte kiangah; na kiang uah lemna hihpunin om hen.

²De Tegn og Undere, den højeste Gud har øvet imod mig, finder jeg for godt at kundgøre.

²Tungnungpen Pathianin kei lama a bawl chiamtehnate leh thillamdangte etsak kei adingin hoih leh a kilawm hi.

³Hvor store er dog hans Tegn, hvor vældige dog hans Undere! Hans Rige er et evigt Rige, hans Herredømme fra Slægt til Slægt.

³A chiamtehnate thupi hina mahmah e: a thillamdangte thilhihthei hina mahmah uh e: a gam khantawn gamahi a, a lalna a khang a khangin a om in.

⁴Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit Slot og livsglad i mit Palads.

⁴Kei Nebukadnezzar ka in sungah ka khawla, ka inpi sungah ka luna,

⁵Men da skuede jeg et Drømmesyn, og det slog mig med Rædsel, og Tankebilleder på mit Leje og mit Hoveds Syner forfærdede mig.

⁵Honlausak mang ka nei a; huan ka lupna tungah ngaihtuahnate leh ka lungtang mengmuhten honhihbuai uhi.

⁶Derfor påbød jeg, at alle Babels Vismænd skulde føres frem for mig, for at de skulde tyde mig Drømmen.

⁶Huaijiakin hilhchetna ka kianga a kithihsak ding un, Babulon mi pil tengteng ka maa pi ding thupiak ka bawlta hi.

⁷Så kom Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind, og jeg sagde dem Drømmen, men de kunde ikke tyde mig den.

⁷Huchiin mitkhialdawitawite, bummite, Kaldaimite leh asisanmite a hongpai ua: huan a ma uah ka mangka genta hi; himahleh a hilhchetna ka kiangah a kitheisak kei uh.

⁸Men til sidst trådte Daniel, som har fået Navnet Beltsazzar efter min Guds Navn, og i hvem hellige Guders Ånd er, frem for mig, og jeg sagde ham Drømmen:

⁸A hihhangin a tawptawpin ka maah, Danialm a min ka pathian min dung juiin, Beltesazar hi ven, amaha pathian siangthoute kha a omna: huchiin a maah mang tuh ka gentaa.

⁹Beltsazzar, du Øverste for Drømmetyderne, i hvem jeg ved, at hellige Guders Ånd er, og hvem ingen Hemmelighed er for svar! Hør, hvad jeg så i Drømme, og tyd mig det!

⁹Aw Beltesazar, mitkhialdawitawite heutup, nang ah, [athian siangthoute kha a oma, thugk bangmahin nang a honhihbuai kei chih ka theih jiakin, ka manga ka muh mengmuhte leh a hilhchetna honhilh in, ka chia,

¹⁰Dette var mit Hoveds Syner på mit Leje: Jeg skuede, og se, et Træ stod midt på Jorden, og det var såre højt.

¹⁰Ka lupna tunga ka lutang mengmuhte hichibang ahi: Lei lai ah, ngaiin, sing khat ka mua, huai sandan a thupi mahmah hi.

¹¹Træet voksede og blev vældigt, dets Top nåede Himmelen, og det sås til Jordens Ende;

¹¹Huai sing a hongkhanga, a honghata, a sannain van a sun toua, lei tengteng tawp huaiah a kimu hi.

¹²dets Løv var fagert, dets Frugter mange, så der var Føde til alle derpå; under det fandt Markens Dyr Skygge, i dets Grene boede Himmelens Fugle, og alt Kød fik Næring deraf.

¹²A nahte a hoih un, a gah pha mahmaha; huaiah tengteng adingin an a om hi: gama sate a nuai lim ah a om ua, vana vasate ahiangahte a teng ua, sa tengteng huaia kipanin a kivak uhi.

¹³Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner på mit Leje, og se, en Vægter, en Hellig, kom ned fra Himmelen.

¹³Ka lupna tungah ka lutang mengte ka mu a, ngaiin, van akipanin veng mi siangthou khat a hongpai suk hi.

¹⁴Han råbte med høj Røst: "Fæld Træet, hug Grenene af, afriv Løvet og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og Fuglene fra dets Grene!

¹⁴Ngaih takin a kikoua, hichibangin a chi a: Sing tuh phuk inla, ahiangte sat khia inla, a nahte akipan vasate.

¹⁵Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og som Dyrene skal han æde Markens Urter;

¹⁵A hihhangin leia a zungte kithuahpih pen hawiin, sik leh dal guia henin, gama loupa nou lakah van daituiin kawt henla, a tantuan leia loupa lak sate toh hi hen.

¹⁶hans Menneskehjerte skal fratages ham og et Dyrehjerte gives ham, og syv Tider skal gå hen over ham.

¹⁶A lungtang mihing akipan khenbin om henlam a kiangah sa lungtang piak hihen; huan hun sagih a tungah bei hen.

¹⁷Således er det fastsat ved Vægternes Råd, og ved de Helliges Bud er Sagen afgjort, for at de levende må sande, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt Menneskene til Hersker over det!"

¹⁷Gawtna vengmite thupiak ahi a, mi siangthoute thuphut: huchia Tungnungpenin mite gamah vai a hawma, a utna peuh kiangah huai tungah a dingkhe saka chih mihingten a theihna dingun.

¹⁸Det var dette Drømmesyn, som jeg, Kong Nebukadnezar, skuede, og du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit Riges Vismænd kan tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige Guders Ånd.

¹⁸Hiai mang kei kumpipa Nebukadnezzarin ka mana: huan, nang, Aw Beltesazar, a hilhchetna genkhia in, ka gama mi pilte tentenin ka kiangah a hilhchetna a honthei sak thei ngal kei ua; himahleh nang na hihthei, nanga pathian siangthoute kha a om jiakin.

¹⁹Så stod Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Stund rædselslagen, og hans Tanker forfærdede ham. Men Kongen tog til Orde og sagde: Beltsazzar, lad ikke Drømmen og dens Udtydning forfærde dig!" Men Beltsazzar svarede: "Herre, måtte drømmen gælde dine Fjender og dens Udtydning dine Avindsmænd!

¹⁹Huan Daniel, a min Beltesazar in, sawtlou kal lamdang a sa a, a ngaihtuahnaten amah a patausak uh. Kumpipan a dawnga huan, Beltesazar, mang hiam a hilchetna hiamin nang honpatausak kei hen, a chi a. Beltesazar in a dawng a, Ka TOUPA, mang nang honmudahte lam thu hi henla, a hilhchetna na galte lam thu hi hen.

²⁰Det Træ, du så, og som voksede og blev vældigt, så Toppen nåede Himmelen og det sås over hele Jorden,

²⁰Na sing muh, hong khanga, honghata, a sanna in van a sut touha, hiai a kipan lei tengteng a kimuhna;

²¹hvis Løv var fagert, og hvis Frugter var mange, det, som alle fik Næring af, under hvilket Markens Dyr fandt Bo, og i hvis Grene Himmelens Fugle byggede Rede,

²¹a nahte a hoih a, a gah pha mahmah a, huai ah tengteng a ding an a oma; huai nuaiah gama sate a teng ua, ahiangte ah vana vasaten tenna a nei uh:

²²det er dig selv, o Konge, som er blevet stor og mægtig, hvis Storhed er vokset, så den når Himmelen, og hvis Herredømme rækker til Jordens Ende.

²²Aw kumpipa, huai hongkhang a, honghat, nangmah na hi a: na thupina lah a khangin, van a sunin, na lalna lah lei tawp pha in ahi ngala.

²³Og når Kongen så, at en Vægter, en Hellig, steg ned fra Himmelen og bød: Fæld Træet og ødelæg det! Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og med Markens Dyr skal han dele Lod, indtil syv Tider er gået hen over ham

²³Vana kipana kumpipan vengmi siangthou hongpai suk a muh a, Sing tuh phuk inla, hihgawpin; himahleh leia a zungte kithuahpih hawiin, sik leh dal guia hen toh, gama loupa nou lak ah; vana daitui in kawt henla, huan a tantuan gama sate kiangah hi hen, a tunga hun sagih a bei matan, chih thu ahih leh;

²⁴så betyder det, o Konge, og det er den Højestes Råd, som er udgået over min Herre Kongen:

²⁴Aw kumpipa, hiai a hilhchetna ahi, ka TOUPA kumpipa tunga hongtung, Tungnungpen thupiak ahi a:

²⁵Du skal udstødes af Menneskenes Samfund og bo hlandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget, og af Himmelens Dug skal du vædes; og syv Tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil.

²⁵Mite akipan hawlkhiak in na om dia; gama sate kiang ah na tenna a omta dia; bawngtalte bang a loupa neksak in na om dinga; van daitui in na kawt ding a; na tungah hun sagih a bei ding; mite gamah Tungnungpen in vai a hawma; a ututna kiangah huai tuh a pia chih na theih ma tan.

²⁶Men når der blev givet Påbud om at levne Træets Stub med Rødderne, så betyder det, at dit Rige atter skal blive dit, så snart du skønner, at Himmelen har Magten.

²⁶Huan sing zungte kithuahpih nuse ding a thu piak a om pen a hihleh; vanten vai hawm petmah uh ahi chih natheih khit chiang in na gam nang a ding in a kip ahi.

²⁷Derfor, o Konge, lad mit Råd være dig til Behag. Gør Ende på dine Synder med Retfærd og på dine Misgerninger med Barmhjertighed mod de fattige, om din Lykke måske kunde vare!"

²⁷Aw kumpipa, huaijiakin ka honthuhilh nanga dingin pomtuak leh tagahte kianga chitna etsaknain na thulimlouhnate tawpsan in; na hamphatna suksaua a om khak zenzen leh chiin.

²⁸Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar.

²⁸Hiai tengteng kumpipa Nebukadnezzar tungah a hong tung hi.

²⁹Tolv Måneder senere, da Kongen vandrede på Taget af det kongelige Palads i Babel,

²⁹Khasawm leh nih beiin Babulona kumpi inpi sungah a vaka.

³⁰udbrød han: "Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til Kongesæde ved min vældige Magt, min Herlighed til Ære?"

³⁰Kumpipan thu a gena, Hiai Babulon thupi, kumpi tenna mun dinga, ka thilhihtheihna hatnaa, ka lalna thupina dinga ka lam ahi kei maw? a chi a.

³¹Men før Kongen endnu havde talt ud, lød en Røst fra Himmelen: "Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Kongedømme er taget fra dig!

³¹Kumpipa kam sunga thu a om lai mahmahin, van akipan aw a hongkiaa, Aw kumpipa Nebukadnezzar, na kianga thugen ahi: nang akipan gam a paimangta.

³²Af Menneskenes Samfund skal du udstødes og bo blandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget; og syv Tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil!"

³²Mite akipanin hawl khiak na hi dinga, huan na tenna gama sate kiangah ahi ding; bawngtalte banga loupa ne dinga bawlin na om dia; na tungah hun sagih a bei ding; Tungnungpenin mite gamah vai a hawma, huan, huai tuh a ututna kiangah a pia chih na theih matan, chiin.

³³I samme Stund fuldbyrdedes Ordet på Nebukadnezar; han blev udstødt af Menneskenes Samfund og åd Græs som Kvæget, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, til hans Hår blev langt som Ørnefjer og hans Negle som Fuglekløer.

³³Huai thil tuh a tungtaa: mite a kipana hawlkhiakin a oma; bawngtalte bangin loupa a ne petmaha; a pumpi tuh van daituiin a kawta; a sam mu vanlai multe a hongbata, a chinte vasate chinte a hongbat ma tan.

³⁴Men da Tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnezar, mine Øjne til Himmelen og fik min forstand igen, og jeg priste den Højeste og lovede og ærede ham, som lever evindelig, hvis Herredømme er evigt, og hvis Rige står fra Slægt til Slægt.

³⁴Huan nite beiin kei Nebukadnezzarin van lamah ka mitte ka suantou a, huan ka theihtheihnate ka kiangah a hongkik nawna, huchiin Tungnungpen ka pahtawia; amah khantawna om gepa ka phatin ka zahtaka hi: A lalna lah khantawn lalna ahi a, a gam lah a khang akhangin ahi ngala:

³⁵Alle, som bor på Jorden, er for intet at regne; han handler efter sit Tykke med Himmelens Hær og med dem, som bor på Jorden, og ingen kan holde hans Hånd tilbage og sige til ham: "Hvad gør du?"

³⁵Huan leia tengte tengteng bangmahlou banga ngaih ahi ua: huan van sepaih pawl leh leia tengtengte lakah a deihlam bangin a hih jela: kuamahin a khut a len thei un, a kiangah, Bang dia hih na hia? a chi theikei uh.

³⁶I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik også min Herlighed og Glans igen, mit Rige til Ære; mine Rådsherrer og Stormænd søgte mig, jeg blev genindsat i mit Rige, og endnu større Magt blev mig givet.

³⁶Huai lai mahin ka theihtheihna ka kiangah a hongkika; ka gam thupina, ka lalna leh hoihna ka kiangah lah a hongkika; huan ka midotte leh ka toupaten kei kiang a honzong ua; huchiin ka gamah kiptakin ka dinga, kei dingin thupina lian mahmah behlapin a omta hi.Huchiin kei Nebukadnezzarin van Kumpipa ka phatin ka pahtawiin ka zahtaka; a thilhih tengteng lah thutak ahi a, a lampite taka omte a hihniam thei hi.

³⁷Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge: Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.

³⁷Huchiin kei Nebukadnezzarin van Kumpipa ka phatin ka pahtawiin ka zahtaka; a thilhih tengteng lah thutak ahi a, a lampite taka omte a hihniam thei hi.