¹Kong Belsazzar gjorde et stort gæstebud for sine tusinde Stormænd og drak Vin med dem.

¹Belsazar kumpipan a toupate laka mi sang khat adingin ankuang thupi tak a bawla, sangkhatte maah uain a dawn hi.

²Og påvirket af Vinen lod han de Guldkar og Sølvkar hente, som hans Fader Nebukadnezar havde ført bort fra Helligdommen i Jerusalem, for at Kongen og hans Stormænd, hans Hustruer og Medhustruer kunde drikke af dem.

²Belsazarin, uain a chep laiin, a pa Nebukadnezzarin Jerusalema om biakin akipana a lak dangkaeng leh dangka tuiumbelsuante honla dingin thu a piaa; huchia kumpipa leh a toupate, a jite leh a meiten huaitea a dawn theihna ding un.

³Man hentede da Guld og Sølvkarrene, som var ført bort fra Helligdommen, Guds Hus i Jerusalem, og Kongen og hans Stormænd, hans Hustruer og Medhustruer drak af dem;

³Huchiin Jerusalema om Pathian in, biakin akipana lakkhiak dangkaeng tuiumbelsuante a honla ta uhi; huan kumpipa leh a toupaten, a jite leh a meiten, huaitein a dawnta uh.

⁴og medens de drak Vin, priste de deres Guder af Guld, Sølv, Kobber, Jern, Træ og Sten.

⁴Uain a dawn ua, dangkaeng te, dangka, dalsik, sing, leh suang pathiante a phat uh.

⁵Men i samme Stund viste der sig Fingre af en Menneskehånd, som skrev på Væggens Kalk i Kongens Palads over for Lysestagen, og Kongen så Hånden, som skrev.

⁵Huai dak mahin mihinga khutzungte a hongpai khiaa, kumpipa inpi bang pek tungah khawnvakkoihna toh etdenna takah a gelhtaa; huan kumpipan laigelh khut bangtan hiam a mu ta hi.

⁶Da skiftede Kongen Farve, hans Tanker forfærdede ham, hans Hofters Ledemod slappedes, og hans Knæ slog imod hinanden.

⁶Huailaiin kumpipa mel amah ah a lamdanga, a ngaihtuahnaten amah a patausakta hi; huchiin a khut a khea kipta keia, a khukte a kisat tuah nomnom uh.

⁷Og kongen råbte med høj Røst, at man skulde føre Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind; og Kongen tog til Orde og sagde til Babels Vismænd: "Enhver, som kan læse denne Skrift og tyde mig den, skal klædes i Purpur, Guldkæden skal hænges om hans Hals, og han skal være den tredje mægtigste i Riget."

⁷Bummite, Kaldai mite leh aisanmite honpi un chiin nakpi takin kumpipa a kikou a. Kumpipan thu a gena, Babulon mipilte kiangah, Kuapeuhmah hiai laigelh sima, a hilhchetna honensak, puansandup silhsak ahi dinga; a ngawng kimvelin dangkaeng khainiang a ok dinga; huan gamsungah vaihawmmi thumna ahi ding, a chi a.

⁸Så kom alle Babels Vismænd til Stede, men de evnede hverken at læse Skriften eller tyde den for Kongen.

⁸Huchiin kumpipa mi pilte tengteng a honglut ua: himahleh laigelh a sim theikei ua, a hilhchetna leng kumpipa a theisak theikei uhi.

⁹Da blev Kong Belsazzar højlig forfærdet, og han skiftede Farve: også hans Stormænd stod rædselslagne.

⁹Huchiin kumpipa Belsazar a patau mahmaha; amahah a mel a honglamdanga; a toupate a lungjing uhi.

¹⁰Ved Kongens og hans Stormænds Råb kom Dronningen ind i Gildesalen, og hun tog til Orde og sagde: "Kongen leve evindelig! Lad ikke dine Tanker forfærde dig og skift ikke Farve!

¹⁰Huchiin kumpipa leh a toupate thu jiakin kumpinu ankuangluina in sungah a hong luta; kumpinun thu a gena, Aw kumpipa, khantawnin hingin; na ngaihtuahnaten patausak kei henla, na mel leng lamdang kei heh:

¹¹I dit Rige findes en Mand, i hvem hellige Guders Ånd er, og som i din Faders Dage fandtes at sidde inde med Viden, Indsigt og en Visdom som selve Guderne, så din Fader Nebukadnezar satte ham til Øverste for Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne,

¹¹Na gamsunga mi khat, amaha pathian siangthoute kha om, a om a; na pu dam laiin vakna leh theihtheihna leh pilna, pathiante pilna bang, amahah muhin a om; huan kumpipa Nebukadnezzar, kumpipa, na pan, ka chi, amah mitkhialdawitawite leh, bummite, Kaldaimite leh aisanmite heutuin a bawla;

¹²eftersom en ypperlig Ånd, Kundskab og Indsigt til at udtyde Drømme, råde Gåder og løse Knuder fandtes hos denne Daniel, hvem kongen gav Navnet Beltsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han kan tyde det!"

¹²Lungsim hoihpen, theihna, theihtheihna, mangte hilhchetna, thugen haksa etsakna, ginlelhna hihvengna kumpipan Beltesazar min a sakpa, huai Danial mahah muhin a om hi. Tuin Danial kisam sak henla, aman hilhchetna en sak leh, a chi a.

¹³Så førtes Daniel ind for Kongen. Og Kongen tog til Orde og sagde til ham: "Er du Daniel, en af de fangne Judæere, som min Fader Kongen bortførte fra Juda?

¹³Huan Danial kumpipa maah a honpi ua, Kumpipan thu a gena Danial kiangah, Danial na hi hia, huai Juda saltang tate laka, ka pan Juda a kipan a pi?

¹⁴Jeg har hørt om dig, at Guders Ånd er i dig, og at du er fundet at sidde inde med Viden, Kløgt og ypperlig Visdom.

¹⁴Nangah pathian kha a oma, vakna leh theihtheihna leh pilna hoihpen nanga muhin a om chih na tanchin ka jaa.

¹⁵Nu har Vismændene og Manerne været ført ind for mig for at læse denne Skrift og tyde mig den; men de evner ikke at tyde mig dette.

¹⁵Huchiin mi pilte, bummite, ka maah a honpi lut ua, hiai laigelh sima, a hilhchetna ka kianga theisak dingin; himahleh huai thil hilhchetna a ensak theikei uhi.

¹⁶Men jeg har hørt om dig, at du kan tyde Drømme og løse Knuder. Nu vel! Hvis du kan læse Skriften og tyde mig den, skal du klædes i Purpur, Guldkæden skal hænges om din Hals, og du skal være den tredje mægtigste i Riget."

¹⁶Himahleh hilhchetnate na bawl theia, ginlelhnate na bawlhoih thei chih, na tanchin ka ja: tuin laigelh na sim theiha, a hilhchetna non hilh theih aleh, puansandup kon silh sak dinga; na ngawng kimvelin dangkaeng na ok dinga; gamsungah vaihawmmi thumna na hi ding hi, a chi a.

¹⁷Så svarede Daniel Kongen: "Spar dine Gaver og giv en anden dine Foræringer! Men Skriften vil jeg læse og tyde for Kongen.

¹⁷Huchiin Danialin a dawnga kumpipa maah, Na thilpiakte nangmah kiangah hi jaw henla, na kipahmante midang kiangah pe jawin; ahi-alah kumpipa kiangah laigelh ka sim dinga, a hilhchetna amah ka theisak ding.

¹⁸Den højeste Gud, o Konge, gav din Fader Nebukadnezar Kongedømme, Magt, Herlighed og Ære;

¹⁸Aw nang kumpipa, Tungnungpen Pathianin na pa Nebukadnezzar gam leh, thupina leh letna leh lalna a piaa:

¹⁹og for den Storheds Skyld, som han havde givet ham, frygtede og bævede alle Folk, Stammer og Tungemål for ham; han dræbte, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde; han ophøjede, hvem han vilde, og nedbøjede, hvem han vilde.

¹⁹Huan huai amah a piak letna jiakin mite tengteng, namte, paute a maah a ling ua a lau uh: a ut a that a, a ut a hing hawi; a ut a kai thoua, a ut a sawm niam hi.

²⁰Men da hans Hjerte blev hovmodigt og hans Ånd stolt og overmodig, stødtes han fra Kongetronen, og hans Herlighed fratoges ham.

²⁰Himahleh a lungtang a kisaktheih laiin leh kiuangsak taka gamtaa a lungsim hihsaka a om laiin, a kumpi laltutphah akipan suanin a oma, amah akipan a thupina a la kheta uh.

²¹Af Menneskenes Samfund blev han udstødt, og hans Hjerte blev som et Dyrs; han boede hos Vildæslerne, han måtte æde Græs som Kvæget, og af Himmelens Dug vædedes hans Legeme, til han skønnede, at den højeste Gud er Herre over Menneskenes Rige og kan ophøje, hvem han vil, til Hersker derover.

²¹Huan mite tapate akipana bawlkhiakin a om a; huchiin a lungtang sate banga bawlin a om a; bawngtalte banga loupa a vakin a oma, a pumpi van daituiin a kawta; Tungnungpen Pathianin mite gamah vai vai a hawma, a utut a tungah a dingkhesak chih a hontheih matan.

²²Men du, Belsazzar, hans Søn, har ikke ydmyget dit Hjerte, skønt du vidste alt dette;

²²Huan nang a tapa, Aw Belsazar, na lungtang na niamkhiak nai keia, hiai tengteng na theihin leng.

²³du har hovmodet dig mod Himmelens Herre! Hans Huses Kar har man hentet til dig, og du og dine Stormænd, dine Hustruer og Medhustruer drak Vin af dem; og du priste dine Guder af Sølv, Guld, Kobber, Jern, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre eller fatte; men den Gud, som holder din Livsånde i sin Hånd og råder over alle dine Veje, ham ærede du ikke.

²³Himahleh van TOUPA demin na kihihsanga; huan amau na maah A ina tuiumbelsuante a honla ua; huan nang leh na toupate, na jite leh na meiten, huaitein uain na dawn uh; dangka, leh dangkaeng, dal, sik, sing leh suang pathiante, mu theilou, za theilou, thei theilou-te na phata; huan Pathian a khuta na hatna a omna, na lampite tengteng amaha hi, na thupibawlta kei hi.

²⁴Derfor er denne Hånd udsendt fra ham og Skriften der optegnet.

²⁴Huchiin amaha kipan huai khut banghiam tan sawlin a hongoma, hiai laigelh gelhin a omta hi.

²⁵Og således lyder Skriften: Mené, mené, tekél ufarsin!

²⁵Huan gelha om laigelh hiai ahi, MENE, MENE, TEKEL, UPHARSIN.

²⁶Og Ordene skal tydes således: Mené betyder: Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende derpå.

²⁶Huai thil hilhchetna hiai ahi: MENE: Pathianin na gam a simta, a bei sakta hi;

²⁷Tekél betyder: Du er vejet på Vægten og fundet for let.

²⁷TEKEL; buknaa bukin na oma, na chingzou kei hi;

²⁸Perés betyder: Dit Rige er delt og givet til Medien og Persien."

²⁸PERES; na gam hawmin a oma, Mid mite leh Perisia mite kiangah piak a hita hi, a chi a.

²⁹Så blev Daniel på Belsazzars Bud klædt i Purpur, Guldkæden hængtes om hans Hals, og man udråbte, at han skulde være den tredje mægtigste i Riget.

²⁹Huchiin Belsazarin thu a piaa, huan dangkaeng khainiang a ngawng kimvelin a oksak ua; amah tungah thu a phuang ua, gamsunga vaihawmmi a thumna hi dingin.

³⁰Men samme Nat blev Belsazzar, Kaldæernes Konge, dræbt,

³⁰Huaijanin Kaldai kumpipa Belsazar thahin a oma.Huan Mid mi Dariain gam a tanga; kum sawmguk leh niha upa ahi.

³¹og Mederen Darius overtog Riget i en Alder af to og tresindstyve År.

³¹Huan Mid mi Dariain gam a tanga; kum sawmguk leh niha upa ahi.