¹Darius fandt for godt at lægge riget under 120 satraper, fordelt over hele Riget;

¹Gan pumpia om suak ding bial eutu za leh sawmnih gam tunga koih Daria kipahlam tak ahi a;

²og over dem satte han tre Rigsråder, af hvilke Daniel var den ene, for at Satraperne skulde aflægge Regnskab for dem, så Kongen intet Tab led.

²Huan amau tungah, heutu lian thum, huaite lakah Danial khatna ahi a; huchia hiai bial-heututen huaite kiangah thu a tut ua, kumpipan siatna a neih louhna dingin.

³Da nu Daniel udmærkede sig fremfor de andre Rigsråder og Satraperne, eftersom der var en ypperlig Ånd i ham, og Kongen derfor tænkte på at sætte ham over hele Riget,

³Huchiin hiai Danial, amaha lungsim hoihpen a om jiakin, heutuliante leh bial-heutute tungah a kan-avala bawlin a oma; huan kumpipan gam pumpi tungah amah koih a ngaihtuah hi.

⁴søgte Rigsråderne og Satraperne at finde en eller anden Brøde i hans Embedsførelse; men de kunde ikke finde nogen Brøde eller Brist, da han var tro og der ingen Efterladenhed eller Brist var at finde hos ham.

⁴Huailaiin heutuliante leh bial-heututen gam thua Danial demna ding a zongta ua; himahleh thupatna ding bangmah a mu theikei ua, diklouhna leng, amah lah mi ginom ahi a; amaha diklouhna hiam, khelhna hiam muh a om louh jiakin.

⁵Så sagde disse Mænd: "Vi finder ingen Sag mod denne Daniel, medmindre vi kan finde noget i hans Gudsdyrkelse."

⁵Huchiin hiai miten, Hiai Danial demna ding bangmah himhim i mu kei ding; a Pathian dan tungtanga amah demna ding i muh kei ngal leh, a chi ua.

⁶Derfor stormede disse Rigsråder og Satraper til Kongen og talte således til ham: "Kong Darius leve evindelig!

⁶Huan hiai heutuliante leh bial-heutute kumpipa kiangah a kikhawm ua, a kiangah hichibangin a chi uh, Kumpipa Daria, khantawnin dam in.

⁷Alle Rigsråderne, Landshøvdingerne, Satraperne, Rådsherrerne og Statholderne er enedes om, at et Kongebud bør udstedes og et Forbud udgå om, at enhver, som i tredive Dage beder en Bøn til nogen anden end dig, o konge, det være sig til en Gud eller et Menneske, skal kastes i Løvekulen.

⁷Gam heutuliante tengteng, heutute leh bial-heutute, dantheimite leh ukpipapte, kumpi thuseh bawlkhiaka, khamna khauhtak bawl dingin a kikum khawmta ua; huchiin mi kuapeuhin, nang chih louh, Aw kumpipa, ni sawmthum sunga pathian himhim hiam mihing laka ngetna a bawl leh, humpinelkai huangsunga paihlutin a om ding.

⁸Derfor skal du, o Konge, udstede Forbudet og lade en Skrivelse udgå, som efter Medernes og Persernes ubryddelige Lov ikke kan tages tilbage."

⁸Tuin, Aw kumpipa, khamna hihkip inla, laigelh ah na min gelh in; huchia Mid mite leh Persia mite dan, lamdang lou, banga a kihihlamdan louhna dingin.

⁹Derfor lod kong Darius en Skrivelse udgå med dette Forbud.

⁹Huaijiakin kumpipa Dariain laigelh leh khamna an a min a gelhta hi.

¹⁰Men så snart Daniel fik at vide, at Skrivelsen var udgået, gik han ind i sit Hus; i dets Stue på Taget havde han åbne Vinduer i Retning mod Jerusalem, og han faldt på Knæ tre Gange om Dagen og bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort.

¹⁰Huchiin Danialin laigelh ah min a kigelhta chih a theihin a in sungah a luta; (a dantan sunga a tawlette Jerusalem lama hon ahi uhi; ) huan a khuk tungah a khukdina, nikhatin thumvei, huchiin a thuma, amalama a hih bangin, a Pathian maah kipahthu a pia hi.

¹¹Da stormede hine Mænd ind og fandt Daniel i Færd med at bede og bønfalde sin Gud.

¹¹Huchiin hiai mite a kikhawm ua, Danial a Pathian maa thu ngen leh thum a mu uh.

¹²Så gik de til kongen og bragte det kongelige Forbud på Tale, idet de spurgte: "Har du ikke udstedt et Forbud om, at enhver, som i tredive Dage beder til nogen anden end dig, o Konge, det være sig til en Gud eller et Menneske, skalkastes i Løvekulen?" Kongen svarede: "Sagen står fast efter Medernes og Persernes ubryddelige Lov."

¹²Huchiin a hongpai nai ua, kumpipa khamna tungtang kumpipa maah a hong genta uhi; Khamnaah na gelh kei maw, nang chih louh, Aw kumpipa, mi chih kuapeuh in ni sawmthum sunga pathian himhim hiam mihing kianga ngetna a bawl leh, humpinelkai huangsunga paih ding ahi chih? Mid mite leh Persia mite dan, lamdang lou, dungjuiin huai thila dik ahi, chiin.

¹³Så svarede de Kongen: "Daniel, en af de bortførte Judæere, ænser hverken dig, o Konge, eller Forbudet, du udstedte, men beder sin Bøn tre Gange om Dagen!"

¹³Huan amau a dawng ua kumpipa maah, Huai Danial, Juda saltang tate laka in nang a honlimsak kei hi, Aw kumpipa, na min gelhna khamna leng; himahleh ni khatin thumvei ngetna a bawl hi, a chi ua.

¹⁴Da Kongen hørte dette, blev han såre nedslået og overvejede, hvorledes han kunde redde Daniel, og lige til Solens Nedgang søgte han at finde en Udvej til at hjælpe ham.

¹⁴Hiai thute a jakin, kumpipa a lungkim het keia, amah suaktasak dingin Danial tungah lungtang a ngaa; amah hut tumin ni tum tana semgim hi.

¹⁵Men så stormede hine Mænd til Kongen og sagde: "Vid, o Konge, at det er medisk og persisk Ret, at intet Forbud og ingen Lov, som Kongen udsteder, kan tages tilbage!"

¹⁵Huchiin hiai mite kumpipa kiangaha kikhawm ua, kumpipa kiangah, Aw kumpipa khamna hiam thuseh hiam kumpipana hihkipsa hihlamdan theih a hihlouh Mid mite leh Persia mite dan ahi chih thei in, a chi ua.

¹⁶Da blev Daniel på Kongens Bud hentet og kastet i Løvekulen; men Kongen sagde til Daniel: "Din Gud, som du vedblivende dyrker, redde dig!"

¹⁶Huchiin kumpipan thu a piaa, Danial a honpi ua, humpinelkai huangsungah a paita uhi. Huan kumpan thu a gena, Danial kiangah, A na nasep gige na Pathianin, aman honsuakta sak ding, a chi a.

¹⁷Så blev der hentet en Sten og lagt over Kulens Åbning; og Kongen forseglede den med sin egen og sine Stormænds Seglring, at der ingen Ændring skulde ske i Daniels Sag.

¹⁷Huan suang khat a honla ua, huangsung gongah a koih ua; huan kumpipan amah suaisawnna zungbuhin leh, a tapate suaisawnna zungbuhin suai a sawnta; Danial tungtang thua bangmah hihlamdan theih a hih louhna ding in.

¹⁸Derpå gik Kongen til sit Palads, hvor han fastede hele Natten. Han lod ingen Kvinder komme ind til sig, og Søvnen veg fra ham.

¹⁸Huchiin kumpipa a inpi ah a paia, an ngawlin jan a hihbeia; a maah tumgingte himhim a hontawi keia; amah a kipan ihmutna a taimangta hi.

¹⁹Ved Daggry, da det lysnede, stod han op og skyndte sig hen til Løvekulen.

¹⁹Huchiin kumpipa jingsangin bel takin a thou a, humpinelkaite huangsung lamah kintakin a vahoha.

²⁰Og da han nærmede sig den, råbte han klagende til Daniel. Kongen tog til Orde og sagde til Daniel: "Daniel, du den levende Guds Tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunde redde dig fra Løverne?"

²⁰Huan huangsung lama Danial kianga a hongpai nai laiin, kah awin a kikou a; kumpipan thu a gena Danial kiangah, AW Danial, Pathian hing sikha, A na nasep ngitnget, na Pathianin humpinelkaite a kipan nang honsuakta sak thei hiam? a chi a.

²¹Da svarede Daniel Kongen: "Kongen leve evindelig!

²¹Huan Danialin kumpipa kiangah, Aw kumpipa, khantawnin hing in.

²²Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Gab, så de ikke har gjort mig nogen Men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans Åsyn og heller ikke har forbrudt mig imod dig, o Konge!"

²²Ka Pathianin a angel a honsawla, humpinelkaite kam a hongchih saka, a honhihna kei uhi; amah maa keimaha hoihna muha a om jiak leh, Aw kumpipa nang maa leng, gilou ka hih louh jiakin a chi a.

²³Og Kongen blev såre glad og lod Daniel drage op af Kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst Men, eftersom han havde troet på sin Gud.

²³Huchiin kumpipa nakpitakin a kipaka, huangsunga kipan Danial lakhe tou dingin thu a pia hi. Huchiin Danial huangsunga kipanin a lakhe tou ua, a tungah bangmah natna himhim a kimu kei, a Pathian a muan jiakin.

²⁴Men hine Mænd, som havde bagtalt Daniel, blev på Kongens Bud hentet og kastet i Løvekulen tillige med deres Børn og Hustruer, og næppe havde de nået Kulens Bund, før Løverne kastede sig over dem og knuste alle Ben i dem.

²⁴Huan kumpipan thu a piaa, Danial hekte huai mite a honpi ua, humpinelkai huangsungah a pai ua, amau, a tate u leh a jite uh; huan humpinelkaiten a maute a man ua, a guhte uh a hih nen vek ua, huangsung taw a hongtun ma ma un leng.

²⁵Derpå skrev Kong Darius til alle Folk, Stammer og Tungemål på hele Jorden: "Fred være med eder i rigt Mål!

²⁵Huchiin kumpipa Dariain mite teng teng, namte, paute lei tengtenga tengte kiangah lai a gelha; Na kiang uah lemna hihpunin om hen.

²⁶Hermed byder jeg, at man, så vidt mit Rige strækker sig, skal frygte og bæve for Daniels Gud. Thi han er den levende Gud og bliver i Evighed: hans Rige kan ikke forgå, og hans Herredømme er uden Ende.

²⁶thupiak ka bawla, ka gama sehthum tengtengah Danial Pathian maah mite a ling un a lau uh; Amah lah Pathian hing leh khantawna omkip, a gam hihsiat ahi ngei kei dinga; a Thuneihna a om den ding hi.

²⁷Det er ham, der redder og udfrier, og han gør Tegn og, Undere i Himmelen og på Jorden, han, som reddede Daniel af Løvernes Vold!"

²⁷Aman a suakta saka, a tankhiaa, van leh leiah chiamtehna leh thillamdangte a hiha; aman humpinelkaite thilhihtheihna akipanin Danial a suakta sak hi.Huchibangin hiai Danial Daria vaihawm lai leh Persia mi Kura vaihawm laiin a lun mahmah hi.

²⁸Og Daniel vedblev at have Lykken med sig under Dariuss og Perseren Kyroses Regering.

²⁸Huchibangin hiai Danial Daria vaihawm lai leh Persia mi Kura vaihawm laiin a lun mahmah hi.