¹I Kong Belsazzar af Babels første regeringsår havde Daniel et drømmesyn, og Syner gik igennem hans Hoved på hans Leje; og siden nedskrev han Drømmen og gengav Hovedindholdet.

¹Babulon kumpipa Belsazar kum khatna kumin Danialin mang leh a lupna tunga a lutanga mengmuhna a neia; huan mang tuh a gelha a thute a kimin a gen hi.

²Daniel tog til Orde og sagde: Jeg skuede i mit Syn om Natten, og se, Himmelens fire Vinde oprørte det store Hav,

²Danialin thu a gena, Jana ka mengmuhnaah, ngaiin, van huih lite tuipi thupi tungah a hongnung khia uh ka mu a.

³og fire store Dyr steg op af Havet, det ene forskelligt fra det andet.

³Huan tuipi akipan sa thupi li, kibang lou chiat a hongpai tou ua

⁴Det første så ud som en Løve og havde Ørnevinger; og jeg skuede, indtil Vingerne reves af, og det rejstes op fra Jorden og stilledes på to Ben som et Menneske og fik et Menneskehjerte.

⁴A khatna humpinelkai a banga, muvanlai kha a nei hi; huchia ka et laiin a khate bohkhiakin a om ua; huan leia akipan phot touha mihing banga khe nih a dinsakin a om a; huan mihing lungsim a kianga piak in a om.

⁵Og se, et andet Dyr, det næste i Rækken, så ud som en Bjørn; det rejstes op på den ene Side og havde tre Ribben i Gabet mellem Tænderne, og der blev sagt til det: "Kom, æd meget Kød!"

⁵Huan ngaiin, sa dang, a nihna, vompi bang, A pang lang khat tungah photkangin a oma; a kam sungah a hate kikal ah nakguh thum a oma; hichibangin a kiangah hilhin a oma, Thou inla sa tampi ne gai in, chiin.

⁶Så skuede jeg videre, og se, endnu et Dyr; det så ud som en Panter og havde fire Fuglevinger på Ryggen og fire Hoveder, og Magt blev det givet.

⁶Hiai khitin ka ena, huan ngaiin, sa dang khat, gialbem bang, a nungjanga vasa kha li nei. Huai gamsain lu li a neia; huan lalna a kianga piakin a om.

⁷Og videre skuede jeg i Nattesynerne, og se, der var et fjerde Dyr, frygteligt, skrækkeligt og umådelig stærkt; det havde store Jerntænder, åd og knuste, og hvad der levnedes, trampede det ned med Fødderne. Det var forskelligt fra alle de tidligere Dyr og havde ti Horn.

⁷Hiai khitin jan mengmuhnain ka mu a, ngaiin sa lina, lauhuai leh thilhihthei, nakpi mahmaha hat; sik ha lianpite aneia; a ne gaia, a botnen; huan a omlaite a khein a chil. A maa gamsa om tengteng toh a kibang kei hi; huan ki sawm a nei a.

⁸Jeg lagde nøje Mærke til Hornene, og se, et andet Horn, som var lille, skød frem imellem dem, og tre af de tidligere Horn oprykkedes for at skaffe det Plads; og se, dette Horn havde Øjne som et Menneske og en Mund, der talte store Ord.

⁸Kite ka ngaihtuaha, huan, ngaiin, a lak uah ki dang a hongpou khiaa, a neu khat, huai maah huai ki masaa thumte a zung ua boh khiakin a om uh; huan, ngaiin, hiai ki ah mitte, mihing mitte bang, leh kam thil thupite gen a omta hi.

⁹Jeg skuede videre: Med eet blev Troner sat frem, en gammel af Dage tog Sæde; hans Klædningvarhvid som Sne, hans Hovedhår rent som Uld; hans Trone var luende Ild, dens Hjul var flammende Ild.

⁹Huchia ka et laiin, Laltutphahte a hongkikoiha, huan mi khat nite tangatuan a tuta ngeia; a puansilh vuk bangin a ngoua, samul siang bangin a lutang sam; a laltutphah meikuang juajua ahi a, huaia kangtalaikhete mei kuang lai.

¹⁰En Strøm af Ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde Tusinder tjente ham, og titusind Titusinder stod ham til Rede. Derpå sattes Retten, og Bøgerne lukkedes op.

¹⁰Mei lui hongpawta a maa kipan hongpai khiaa: sang sangten amah a sepsak ua; a maah sang sawm mun samgsawm a ding ua: vaihawm a tung khia ua, laibute a hong uhi.

¹¹Jeg skuede, og ved Lyden af de store Ord, som Hornet talte. Jeg skuede, indtil Dyret blev dræbt og dets Krop tilintetgjort, og det blev kastet i Ilden og brændt.

¹¹Huai kiin a gen thu thupite aw jiakin huai laiin ka ena, Hichia ka et laiin, huai gamsa tuh thahin a oma; a pumpi hihsiatin a oma; huan meia hal dinga piakkhiatin a om.

¹²Også de andre dyr fratog man deres Magt, og deres Levetid fastsattes til Tid og Stund.

¹²Huan sa dangte a hihleh, a lalna uh lak mangin a om a: a hinnate uh hunseh khat leh hun khat tan hihsauin a om.

¹³Jeg skuede videre i Nattesynerne: Og se, med Himlens Skyer kom en, der så ud som en Menneskesøn. Han kom hen til den gamle at Dage og førtes frem for ham;

¹³Jan mengmuhnain ka mu a, Huan, ngaiin, van meipite toh, mi khat mihing tapa toh kibang a hongpaia, Nite Tangatuan kiang mah mahah a honga, amah a ma chinah a honpi uh.

¹⁴og Magt og Ære og Herredom gaves ham, og alle Folk, Stammer og Tungemål skal tjene ham; hans Magt er en eviig Magt, aldrig går den til Grunde, hans Rige kan ikke forgå.

¹⁴Huan lalna leh, thupina leh, gam piakin a oma; huchia mite tengteng, namte, leh pauten amah na a sepsak theihna ding un: a lalna khantawn lalna ahi a, a mang kei dinga, a gam hihsiatin a om kei ding hi.

¹⁵Jeg, Daniel, blev såre urolig til Sinds ved alt dette, og mit Hoveds Syner forfærdede mig.

¹⁵Kei Danial a hihleh, ka sungah ka lungsim a daha, ka lutang mengmuhin kei a honpatausak hi,

¹⁶Så trådte jeg hen til en af de omstående og bad ham om sikker Oplysning om alt dette, og han svarede og tydede mig det:

¹⁶Kiangnaia ding amaute laka khat kiang ka juana, hiai tengteng thu ah thutak amah ka dongta hi. Huchiin a honhilha, thilte hilhchetna ka kiangah a honthei sak hi.

¹⁷"Disse tre store dyr betyder, at fire Konger skal fremstå af Jorden;

¹⁷hiai sa thupite, li ahi ua, kumpipa lite ahi uh, lei akipan hongding khe dingte.

¹⁸men siden skal den Højestes hellige modtage Riget og have det i Eje i Evigheders Evighed."

¹⁸Himahleh Tungnungpen misiangthouten gam atang ding ua, tangtawn, tangtawna tangtawn dongin, gam a nei ding uhi.

¹⁹Så bad jeg om sikker Oplysning om det fjerde Dyr, som var forskelligt fra alle de andre, overmåde frygteligt, med Jerntænder og Kobberkløer, og som åd ogknuste og med sine Fødder nedtrampede, hvad der levnedes,

¹⁹Huchiin sa lina, amaute tengteng toh kibang lou, kihtakhuai mahmah, a hate sik hia, a chinte dal, tungtang thutak theih ka ut a; ne khina, bot nena, a omlaite a khepeka chil;

²⁰og om de ti Horn på dets Hoved og det andet, som skød frem, for hvilket de tre faldt af, det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ord, og som var større at se til end de andre.

²⁰leh ki sawmte a lu janga oma, ki dang khat hong pou khiaa, huai maa thumte a pukna; huai ki mitte nei pen leh, kam neia thil thupite gena, a latdan a lawite sanga hattuak jaw pen.

²¹Jeg havde skuet, hvorledes dette Horn førte Krig mod de hellige og overvandt dem,

²¹huan ka ena, huai kimah misiangthoute toh a kidou ua, amaute a zou a;

²²indtil den gamle af dage kom og Retten blev givet den Højestes hellige og Tiden kom, da de hellige tog Riget i Eje.

²²Nite Tangatuan a honglaia, Tungnungpen misiangthouten gam a neih ma siah uh.

²³Hans Svar lød: "Det fjerde Dyr betyder, at et fjerde Rige skal fremstå på Jorden, som skaj være forskelligt fra alle de andre Riger; det skal opsluge hele Jorden og søndertræde og knuse den.

²³huchibangin a chi a, Sa lina pen leitungah gam lina ahi dinga, Huai gam tengteng toh a kibang kei dinga, lei pumpi a gai dinga, a sik den dia, a bot nen ding.

²⁴Og de ti Horn betyder, at der af dette Rige skal fremstå ti Konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal være forskellig fra de tidligere; og han skal fælde tre Konger

²⁴Huan ki sawmte a hihleh, hiai gama kipanin kumpipa sawm a hongding khe ding ua: huan amau nungin a dang khat; a masa toh a kibang kei dinga, kumpipa thumte a sutawp ding.

²⁵og tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre Tider og Lov, og de skal gives i hans Hånd en Tid og to Tider og en halv Tid.

²⁵Huan Tungnungpen demna thute a gen dinga, Tungnungpen misiangthoute a hihgam gawp ding: huan hunte leh dan khen ding a ngaihtuah dia; huan hun khat leh hunte leh hunkim khat masiah a khuta piakin a om ding uhi.

²⁶Men så sættes Retten, og hans Herredømme fratages ham og tilintetgøres og ødelægges for evigt.

²⁶Himahleh vaihawmna a tu dinga, a lalna lak mang ahi ding, a tawp tana hihgawp ding leh suksiat dingin.

²⁷Men Riget og Herredømmet og Storheden, som tilhørte alle Rigerne under Himmelen, skal gives den Højestes helliges Folk; dets Rige er et evigt Rige, og alle Magter skal tjene og lyde det."

²⁷Huan gam leh lalna, van pumpi nuaia gamte thupina, Tungnungpen misiangthoute kiangah piakin a om ding: a gam tangtawn gamahi a, a lalnaten amah na a sepsak un a thu a mang ding uhi.Hiaiah thulehla tawpna a om hi. Huan kei Danial a hihleh, ka ngaihtuahnaten nakpiin hon hihbuaia, keiah ka mel a lamdanga hi: himahleh ka lungtangin huai thu tuh ka kem hi.

²⁸Her ender Fremstillingen. Jeg, Daniel, blev såre forfærdet over mine Tanker, og mit Ansigt skiftede Farve; men jeg gemte Sagen i mit Hjerte.

²⁸Hiaiah thulehla tawpna a om hi. Huan kei Danial a hihleh, ka ngaihtuahnaten nakpiin hon hihbuaia, keiah ka mel a lamdanga hi: himahleh ka lungtangin huai thu tuh ka kem hi.