¹Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død

¹Hiai vualjawlnain ahi, Pathian mi Mosiin a sih maa Israel suante vual a jawl.

²Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.

²Sinai akipanin TOUPA a honga, Seir akipanin a kiang uah a thou khiaa, mi siangthou sang sawm laka kipanin a hongpai; a khut taklamah amau adingin dan kuang thei a om.

³Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.

³A hi, chi chihte a ita, mi siangthou tengteng nakhutah a om uh; a khebulah a tu ua; na thu a pom chiat ding uh.

⁴En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,

⁴Mosiin dan honpia, Jakob mipite dingin gouluah ding.

⁵og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.

⁵Jesurunah kumpipa ahia, mipite intekpen a kikhawm khawm ua; Israel chi tengteng a om khawm uh.

⁶Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!

⁶Reuben dam gige leh, silouin, a mite a hihleh tawm zo le uh, a chi a.

⁷Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Råb og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!

⁷Huan, hiai Judate a vualjawlna ahi; TOUPA, Juda aw ngaikhia inla, a mite kiangah pi lutin; a khut amah adingin kiching henla, a melmate sualpihpa honghiin, chih.

⁸Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,

⁸Huan, Levite tungthu ah bel, Na Thumin leh na Urim na mi siangthou kiangah a om, Masa ah na zeeta, Meribe tui ahte na sual hi;

⁹som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.

⁹Ka nu leh ka pa ka theikei, chiin; a unaute leng a thei sam kei hi, amah tate ngei leng a thei tuan kei; na thu a pom ua, na thukhun a jui uhi.

¹⁰De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre.

¹⁰Jakobte na vaihawmte a sin sak ding ua, Israelte, na dan; na maah gimlim a koih ding ua, na maitam ah pumhal thillat.

¹¹Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej rejser sig mer!

¹¹Vualjawlin, TOUPA, sum a pai, a khut nasepte nana pom inla; amah sualte kawng sat inla, amah hote kawng toh, a tat nawn louhna ding un, a chi a.

¹²Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.

¹²Huan, Benjaminte tungthu ah jaw, TOUPA deihtak jaw a kiangah bitin a om ding; nitumin a opkhum dinga, a po jel ding, a chi a.

¹³Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden,

¹³Huan, Josephte tung thu ah jaw, A gam TOUPA vualjawlin om hen, van thil mantam daituitein, tui thuk mahmah nuai lama tuitein.

¹⁴med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Måneskifterne fremkalder,

¹⁴Ni gah suah thil mantam tein, khaten thil mantama suah tein.

¹⁵med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,

¹⁵Nidanglai tang tea thil deihhuai pentein, khantawn tanga thil mantamtein.

¹⁶med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre.

¹⁶Lei leh a tunga thil mantam tein, loubuka ompa deihsakna in; vualjawlna Josephte lu tungah hongom hen, a unaute akipana hihtuama ompa sipah.

¹⁷Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!

¹⁷A thupina a bawngtal piang masa thupina bang ahi a, a ki gam bawngtal ki bang ahi; huaiin nam chih a si ding, kawlmong tanin; Ephraimte sangsawm ahi ua, Manaserte sang ahi uhi, a chi a.

¹⁸Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!

¹⁸Huan, Zebulunte tung thu ah bel, Kipakin, Zebulun, na vak khiaknate ah, huan, Isakar, na puaninte ah.

¹⁹Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!

¹⁹Tangah chi chih a sam ding ua, huaiah diktatna kithoihnate a lan ding uh; tuipi buchinna a ne sin ngal ua, piaunela gou kiselte toh, a chi a.

²⁰Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal;

²⁰Gadte tungthu ah bel, Gadte hihzapa phatin om hen, humpinelkai bangin a tenga, ban a ham keka, ahi, lujang leng.

²¹han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!

²¹Amah adingin a hoihna pen a tela, vaihawmpa tantuan lah guanbehin a om ngala, Intekpente kiangah a hoha, TOUPA vaihawmna dik a juia; Israelte kianga vaihawmnate, a chi a.

²²Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.

²²Dante tungthu ah bel, Dan bel humpinelkai nou ahi a, Basan akipana hongtawm khia, a chi a.

²³Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af HERRENs Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.

²³Naphtalite tungthu ah bel, Naphtali aw, deihsaknaa lungkim, TOUPA vualjawlnaa tai, sim leh tum luahin, a chi a.

²⁴Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!

²⁴Aserte tungthuah bel, Aser bel tatea vualjawlin om henla, a unaute lakah tuitum henla; thau ah a kha diah heh.

²⁵Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke være.

²⁵Na painate sik leh dal ahi ding, na damsung ni bangin na hatna leng a om ding, a chi a.

²⁶Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!

²⁶Pathian bang kuamahmah a om kei uh, Jesurun aw, nang honpahpih dinga van a tuang, thupi taka vana tuang, thupi taka van a tuang.

²⁷Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"

²⁷Khantawn Pathian na omna ahi a, nuailamah khantawn ban a om, melmate lah a honsat mang saka, Hih mangin, a chi.

²⁸Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.

²⁸Huan, Israel bel galmuang takin a oma, Jakob tuileh a pumut; buh leh uain gamah, ahi, a vanten daitui chim a tang sak.A hampha hi, aw, Israel, nang bang mahmah kua a oma, TOUPA hotdam mite? Nang hon honpanpihpa phaw, na thupina namsau a hi! Na melmate na kiangah a hongkipe ding ua, a mun sangte uh na chil ding hi, a chi a.

²⁹Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.

²⁹A hampha hi, aw, Israel, nang bang mahmah kua a oma, TOUPA hotdam mite? Nang hon honpanpihpa phaw, na thupina namsau a hi! Na melmate na kiangah a hongkipe ding ua, a mun sangte uh na chil ding hi, a chi a.