¹Nogen Tid efter gav Kong Ahasverus Agagiten Haman, Hammedatas Søn, en høj Stilling og udmærkede ham og gav ham Forsædet blandt alle Fyrsterne, som var hos ham.

¹Hiai thilte nungin kumpipa Ahasurain Haman Agag mi Hammedatha tapa a kaisangsaka, malam a nawtsaka, a kianga om lalte tengteng tunglamah a tutphah a koih hi.

²Og alle Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, faldt på Knæ og kastede sig til Jorden for Haman, thi den Ære havde Kongen påbudt at vise ham. Men Mordokaj faldt ikke på Knæ og kastede sig ikke til Jorden.

²Huchiin kumpipa sikhate tengteng, kumpipa kongpi-a omte niamchikin a kun ua, Haman a zahtak mahmah uh: kumpipan lah amah tungtang thu huchibangin thu a peta ngala, Himahleh Mordekai a kun keia, amah zahna a bawl sam kei.

³Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, sagde da til Mordokaj: "Hvorfor overtræder du Kongens Bud?"

³Huchihlaiin kumpipa sikhate, kumpipa kongpi-a omten, Mordekai kiangah, Bangdia kumpipa thupiaka talek na hia? a chi ua.

⁴Og da de havde sagt det til ham flere Dage i Træk, uden at han ænsede det, meldte de Haman det for at se, om Mordokajs Ord vilde blive taget for gyldige; thi han havde gjort gældende over for dem, at han var Jøde.

⁴Huan hichi ahi a, ni tenga amah a houpih lai un, amau a ngaikhe keia, Mordekai thu pai ding hia pai lou ding chih thei dingin Haman a hilh uh: amah Juda mi ahi chih amaute lah a hilhta ngala.

⁵Da nu Haman så, at Mordokaj hverken faldt på Knæ eller kastede sig til Jorden for ham, blev han såre opbragt.

⁵Huchi-a Mordekai niam chika kun louin, amah a zahtak kei chih Hamanin a theihin, Haman a heh mahmah hi.

⁶Og da det blev fortalt ham, hvilket Folk Mordokaj tilhørte, var han ikke tilfreds med kun at lægge Hånd på Mordokaj, men satte sig til Mål at få alle Jøderne i hele Ahasverus's Rige udryddet, fordi det var Mordokajs Folk.

⁶Himahleh Mordekai tung kiaa khutkhak bangthamlouin a ngaihtuaha; Mordekai mite lah amah a ensakta ngal ua; huchiin Hamanin Ahasura gam pumpi-a om Judate tengteng, Mordekai mite tana, hihgawp dingin a zongta hi.

⁷I den første Måned, det er Nisan Måned, i Kong Ahasverus's tolvte Regeringsår kastede man i Hamans Påsyn Pur, det er Lod, om hver enkelt Dag og hver enkelt Måned, og Loddet traf den trettende Dag i den tolvte Måned, det er Adar Måned.

⁷Kumpipa Ahasura kum sawm leh kum nihin, kha khatna, Nisan khain, Pur a san ua, huai bel ai ahi, Haman maah, nitengin, kha tengin, kha sawmlehnih, Adar kha tanin.

⁸Haman sagde derpå til Kong Ahasverus: Der findes et Folk, som bor spredt og lever for sig selv iblandt Folkene i alle dit Riges Dele; deres Love er anderledes end alle andre Folks, og Kongens Love holder de ikke. Derfor er det ikke Kongen værdigt at lade dem være i Fred.

⁸Huan Hamanin kumpipa Ahasura kiangah, Mi kuate hiam kitheh jaka na gam bial sung tengtenga mite laka dalh a om ua; huan a dante uh mi tengteng dan toh a kibang keia; kumpipa dante lah a jui kei uh: huaijiakin amaute thuaktheih kumpipa punna ding ahi kei hi.

⁹Hvis Kongen synes, lad der så udgå skriftlig Befaling til at udrydde dem; jeg vil da kunne tilveje Embedsmændene 10.000 Talenter Sølv til at lægge i Kongens Skatkamre.

⁹Kumpipa deihlam a hih leh, hihgawpa a omna ding un lai kigelh leh: huan kumpipa nasepnaa heutute khut ah ken dangka talent sang sawm ka pe ding, kumpipa sumbawmte a tawi lut dingin a chi a.

¹⁰Da tog Kongen Seglringen at sin Hånd og gav den til Agagiten Haman, Hammedatas Søn, Jødernes Fjende,

¹⁰Huan a khut akipan kumpipan a zungbuh a suaha, Agag mi Hammedatha tapa Haman kiangah, Juda te melmapa kiangah a pia hi.

¹¹og Kongen sagde til Haman: "Sølvet skal tilhøre dig, og med Folket kan du gøre, hvad du finder for godt!"

¹¹Huchiin kumpipan Haman kiangah, Dangka na kianga piak ahi, mipi leng, amau tunga pha na saksak hih dingin, a chi a.

¹²Kongens Skrivere blev så tilkaldt den trettende Dag i den første Måned; og ganske som Haman bød, affattedes Skrivelser til de kongelige Satraper og Statholdere over hver enkelt Laodsdel og til hvert enkelt Folks Fyrster, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk på dets eget Sprog. I Kong Ahasverus's Navn blev de skrevet, og de forsegledes med Kongens Seglring.

¹²Huchihlaiin a kha khatna, a ni sawm leh thum niin, kumpipa laigelhmite a sam lut ua, kumpipa heutuliante leh kumpipa bial chiha omte tengteng leh mi chiteng lalte Hamanin thu a piak peuhmah dungjuiin a kigelhta hi; bial chih kiangah huaia kigelh dungjuiin, mi chihteng kiang ah a pau bang jel un; kumpipa Ahasura minin a kigelha, kumpipa zungbuhin suai a kaisawn hi.

¹³Skrivelser sendtes så ved Ilbud ud i alle Kongens Lande med Befaling til at udrydde, ihjelslå og tilintetgøre alle Jøder, unge og gamle, Børn og Kvinder, på een Dag, den trettende Dag i den tolvte Måned, det er Adar Måned, og at prisgive deres Ejendele.

¹³Huchiin, Adar kha, kha sawm leh nih a ni sawm leh thum ni mahmaha, ni khata, Juda mite tengteng a tek a khang naupang noute leh numeite hihgawp ding, that ding leh mangthang sak dingin, kumpipa bial sung tengteng ah dakin laikhakte a khak ua, a sum uh gallaka lak sak dingin.

¹⁴En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udstedes som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at de kunde være rede til den Dag.

¹⁴Laigelh kopi, thupiak bial chitenga piak khiak dingin huai ni adia kimansaa a om theihna ding un, mi tengteng kiangah a suah uhi.Kumpipa thupiakin dakte kinoh takin a pawt khia ua, Susan inpi ah thupiak a kipekhiaa: huan kumpipa leh Haman dawn dingin a tu ua; himahleh Susan khopi a lungjing hi.

¹⁵Ilbudene skyndte sig af Sted på Kongens Bud, så snart Forordningen var udgået i Borgen Susan. Kongen og Haman satte sig så til at drikke; men Byen Susan var rædselsslagen.

¹⁵Kumpipa thupiakin dakte kinoh takin a pawt khia ua, Susan inpi ah thupiak a kipekhiaa: huan kumpipa leh Haman dawn dingin a tu ua; himahleh Susan khopi a lungjing hi.