1Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, sønderrev han sine Klæder, klædte sig i Sæk og Aske og gik ud i Byen og udstødte høje Veråb;
1Huchi-a kihih tengteng Mordekaiin a theihin, a puante a botkeka, vut toh saiippuan a silha, khopi laizangah a pai khiaa, kah ngaih leh nakpiin a kap a:
2og han kom hen på Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke længere, fordi det ikke var tilladt at gå ind i Kongens Port, når man var klædt i Sæk.
2Huan kumpipa kongpi mai pha hialin a hongpaia: saiippuan silh mi kuamah lah kumpipa kongpi sungah a lut theikei hi.
3Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og Forordning nåede hen, var der blandt Jøderne stor Sorg og Faste, Gråd og Klage, og mange af dem redte sig et Leje af Sæk og Aske.
3Huchiin bial chitenga, koilai peuha kumpipa thupiak leh a thubawl tunna ah, Judate lakah nakpi-a sunna, anngawlna, kahna, mauna a om hi; mi tampi saiippuan silhin, vut lakah a lum uh.
4Da nu Esters Piger og Hofmænd kom og fortalte hende det, grebes Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klæder ud til Mordokaj, for at man skulde give ham dem på og tage Sørgeklæderne af ham; men han tog ikke imod dem.
4Huan Esther nungakte leh a heutute a hongpai ua huchiin a thu a mah a hilhta uhi; huchiin kumpinu a dah mahmah a: puansilh Mordekai silh dingin a khaka, amah akipana a saiippuan la khe dingin: himahleh a sang kei hi.
5Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofmænd, som han havde stillet til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at få at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.
5Huchihlaiin Estherin Hatak, kumpipa michilgehte laka khat a sama, amah vil dinga kumpipan a seh, Mordekai kianga hoh dingin thu a piaa, hiai bang thu ahi, bangdia hichi ahi chih thei dingin.
6Da Hatak kom ud til Mordokaj på Byens Torv foran Kongens Port,
6Huchibangin Hatak bel kumpipa kongpi maia om, khopi mun ja ah Mordekai kiangah a vapawt khiaa.
7fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var hændt ham, og opgav ham nøje, hvor meget Sølv Haman havde lovet at tilveje Kongens Skatkamre for at få Lov til at tilintetgøre Jøderne.
7Huan Mordekaiin a tunga tung tengteng thu amah a hilha, Judate adia, maute hihsiatna ding, kumpipa sumbawmtea Hamanin dangka sum piak dinga achiam zah geih a hilh hi.
8Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den den i Susan udgåede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde vise Ester den og tilkendegive hende det og pålægge hende at gå ind til Kongen og bede ham om Nåde og gå i Forbøn hos ham for sit Folk.
8Huailou leng Esther kianga lak ding leh, a kianga phuan dingin amaute hihsiatna dinga Susana thubawl piak khiak laigelh kopi amah a pia a; kumpipa kianga vahoh ding a hilh din, a kianga thumna vabawl ding leh a mite adia, a maa ngetna vabawl dingin.
9Halak gik så ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sagt.
9Huan Hatak a honga Mordekai thute Esther a hilh hi.
10Men Ester sendte Halak til Mordokaj med følgende Svar:
10Huchihlaiin Estherin Hatak kiangah thu a gena, Mordekai ading thukhah a pia hi,
11Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongeos Lande ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet går ind til Kongen i den inderste Gård, kun gælder een Lov, den, at han skal lide Døden, medmindre Kongen rækker sit gyldne Septer ud imod ham; i så Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke været kaldt til Kongen!
11Kumpipa sikhate tengteng leh, kumpipa bialtea miten a thei kilkel uhi, mi kuapeuhmah, pasal zong numei zong, sap louha, kumpipa pisa sungnungzopena a hong u leh, amah adingin dank hat a oma, sihsak ding, a chi-a, kumpipan dangkaeng lalchiang a letkhumte chih louhngal: himahleh hiai ni sawmthum kumpipa kianga hongpai dingin sapin ka na omta kei hi, chiin.
12Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord,
12Huan Esther thute Mordekai a hilh ua.
13bød Mordokaj ham svare Ester: "Tro ikke, at du alene af alle Jøder skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus!
13Huchihlaiin Mordekaiin Esther kianga dawnna vatun nawn dingin amau a chi a, Judate tengteng sangin, kumpipa in sunga nang na suahtak kingaihtuah het ken.
14Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, så kommer der andetsteds fra Hjælp og Redning til Jøderne; men du og din Slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfældes Skyld, at du er kommet til kongelig Værdighed!
14Nang hiai huna bangmah himhim gen lou-a na daih dide leh, mun dang akipanin Judate dingin panpihna leh lakkhiakna a hongomdinga, himahleh nang leh na pa inkote na mang ding uh: hun hichibang adia honglal na hih mel kuan a thei a?
15Da sendte Ester Mordokaj det Svar:
15Huchiin Estherin Mordekai kianga dawnna vatun dingin amau a chi a.
16Gå hen og kald alle Susans Jøder sammen og hold Faste for mig, således at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre Døgn; på samme Måde vil også jeg og mine Terner faste; og derefter vil jeg gå ind til Kongen, skønt det er imod Loven; skal jeg omkomme, så lad mig da omkomme!
16Kuan inla, Susana om Judate tengteng kai khawm inla kei dingin anngawl unla, nithum, jan hiam sun hiam: nek lah ne kei unla, dawn leng dawn kei un: huchi mahbangin ken leng ka nungakte toh an ka ngawl ding uh; huaichiangin kumpipa kiangah ka hoh ngeingei ding, dan bang jaw ahi keia: huchi-a ka man leh, mang ka hi mai ding, chiin.Huchiin Mordekai a kuana, Estherin amah thu a piak tengteng bangin a gamtata hi.
17Så gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde pålagt ham.
17Huchiin Mordekai a kuana, Estherin amah thu a piak tengteng bangin a gamtata hi.