¹Når en Mand stjæler en Okse eller et Får og slagter eller sælger dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire Får for Fåret.

¹Min bawngtal hiam, belam hiam guin, gouin, hiam juak leh; bawngtal khat gunin bawngtal nga, belam khat gunin belam li a piak nawn ding ahi.

²Hvis en Tyv gribes på fersk Gerning ved et natligt Indbrud og bliver slået ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld;

²Guta inluh kimuin, a sihna dingin kivota leh, amah jiaka sisan suah ding ahi kei hi.

³men hvis Solen er stået op. pådrager man sig Blodskyld. Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han sælges som Træl til Vederlag for det stjålne;

³A tungah ni suak leh, amah jiakin sisan suah ding ahi: bangmah a neih keileh, huchi a hihleh aguktak jiakin amah juak ding ahi.

⁴hvis derimod det stjålne findes levende i hans Besiddelse, da skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et Æsel, eller et Får.

⁴Van guk a khutah a hingin teltakin kimu leh, bawngtal hiin, a hihkeileh sabengtung hiam, a hihkeileh belam; a munnih a piak nawn ding ahi.

⁵Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning;

⁵Min lou hiam, grephuan hiam nekin om sakin, a gan lut sakin, midang lou ah taleh; amah lou hoihna pen leh amah grephuan hoihna pen akipanin ditna a bawl ding ahi.

⁶men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning.

⁶Mei hongkangin, ling lak hongkuangin, huchiin buhvumte, hiam a hihkeileh buhdinglaite, a hihkeileh lou huaiin kangse taleh; a meikhahpan ditna a bawl ngeingei ding.

⁷Når en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varetægt, og de stjæles fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give dobbelt Erstatning;

⁷Min a invengpa kep dingin dangka sum hiam van hiam pe khia henla, huai mi ina kipan kigu taleh; guta a kimuh leh a zahnihin pia hen.

⁸men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Gods.

⁸Guta a kimuh keia ahihleh, in neipa vaihawmte kianga pi ding ahi, a invengpa van tungah a khut a kha na hiam chih thei ding in.

⁹I alle Tilfælde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse, et Æsel, et Får, en Klædning eller en hvilken som helst bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag bringes frem for Gud, og den, som Gud dømmer skyldig, skal give den anden dobbelt Erstatning.

⁹Tatlekna chi tengteng, bawngtal thu ah hiam, sabengtung thu ah hiam, belam thu ah hiam, puansilh thu ah hiam, van mang dan himhim hiam, huai midangin keia ahi a chih leh, a lang tuak thu vaihawmmite maa tut ding ahi; huan vaihawmte mohpaihpan a invengpa azahnih a piak ding ahi.

¹⁰Når en Mand giver en anden et Æsel, en Okse, et Får eller et andet Stykke Kvæg i Varetægt, og Dyret dør, kommer til Skade eller røves, uden at nogen ser det,

¹⁰Min a invengpa kiangah kep dingin sabengtung hiam, bawngtal hiam, belam hiam gan himhim hiam pekhia henla: si hiam, liam hiam, hawl mang hiama omin, kuamahin muta kei leh:

¹¹da skal han sværge ved HERREN på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Ejendom, og det skal være afgørende imellem dem; Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden behøver ikke at give Erstatning.

¹¹Huchiin TOUPA kichiamna amaute gel kalah a om ding: a invengpa van tungah a khut a kha kei chihna; huchiin a van neipan huai a pom dinga, a din kei ding hi.

¹²Stjæles det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatning.

¹²Amah akipana guka a om leh, huai bel a neipa kiangah ditna a bawl ding ahi.

¹³Hvis det sønderrives, skal han bringe det sønderrevne Dyr med som Bevis; det sønderrevne skal han ikke erstatte.

¹³Boh nenin na omta leh, huchiin theihpih dingin hontawi henla, huan bohnen a ompen a din kei ding hi.

¹⁴Når en låner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade eller dør, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning;

¹⁴Min a invengpa banghiam leitawi henla, liamin, hiam si leh, huaiah a neipa a kiangah om keileh, a dit ngeingei ding ahi.

¹⁵er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatning; var det lejet, er Lejesummen Erstatning.

¹⁵Ahihhangin a neipa a kianga a om leh, a din kei ding: van khelh a hihleh, a khelh dia hongom ahi hi.

¹⁶Når en Mand forfører en Jomfru, der ikke er trolovet, og ligger hos hende, skal han udrede Brudekøbesummen for hende og tage hende til Hustru;

¹⁶Khamsa hilou pasalin nungak khem henla, luppih leh, a ji dinga a neih ngeingei ding ahi.

¹⁷og hvis hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, skal han tilveje ham den sædvanlige Brudekøbesum for en Jomfru.

¹⁷A numei pan a kianga a piak a nial bilbel leh, nungak siangthoute man dungjuiin sum a pe ding.

¹⁸En Troldkvinde må du ikke lade leve.

¹⁸Numei mitkhialdawitawi a hin na phal ding ahi kei.

¹⁹Enhver, der har Omgang med Kvæg, skal lide Døden.

¹⁹Ganta luppih peuhmah sihsak ngeingei ding ahi.

²⁰Den, der ofrer til andre Guder end HERREN alene, skal der lægges Band på.

²⁰TOUPA kianga kia loungal, pathian himhim kianga kithoih peuhmah siat gamsak ding ahi.

²¹Den fremmede må du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i Ægypten.

²¹Mikhual na subuai hiam, na nuaisiah hiam ding ahi kei hi: Aigupta gama mikhual na hihtak jiakun.

²²Enken eller den faderløse må I aldrig mishandle;

²²Meithai hiam, naupang paneilou hiam nahihgenthei ding uh ahi kei.

²³hvis I mishandler dem, og de råber om Hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres Klageråb,

²³Bangchipeuha amau na gentheihsaka, ka kianga a kah peuhmah uhleh, a kahna uh ka ngaikhe ngeingei ding;

²⁴og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil slå eder ihjel med Sværdet, så eders egne Hustruer bliver Enker og eders Børn faderløse.

²⁴Huan ka thangpaihna a sou dinga, namsauin nou ka hon that ding; huchiin na jite uh meithai ahi ding ua, na tate uh paneilou ahi ding uh.

²⁵Når du låner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabolag, må du ikke optræde som en Ågerkarl over for ham. I må ikke tage Renter af ham.

²⁵Na kiang ua om genthei na mite laka kuapeuh sum na leitawi sak leh, amah adinga punna bawlpa na hih louh dinga, a tunga punna na bawl louh ding ahi.

²⁶Hvis du tager din Næstes Kappe i Pant, skal du give ham den tilbage inden Solnedgang;

²⁶Khamna dinga na inveng puansilh na lak himhima leh, ni a tumin a kianga na vapiak nawn ding ahi.

²⁷thi den er det eneste, han har at dække sig med, det er den, han hyller sit Legeme i; hvad skulde han,ellers ligge med? Og når han råber til mig, vil jeg høre ham, thi jeg er barmhjertig.

²⁷Huailah a kikhuhna sun ahi ngala, a vun adinga a puansilh ahi: bangin a ihmu dia? huan hichi ahi dinga, ka kianga a kah chiangin a kap ka za ding; hehpihthei ka hih jiakin.

²⁸Gud må du ikke spotte, og dit Folks Øvrighed må du ikke forbande.

²⁸Pathiante na kou ding ahi keia, na mite vaihawmmi leng na hamsiat ding ahi kei hi.

²⁹Din Lades Overflod og din Vinperses Saft må du ikke holde tilbage. Den førstefødte af dine Sønner skal du give mig.

²⁹Na thei min masate, na uaina pan lan dingin na zekai ding ahi kei, na tapate laka piang masapen kei non piak ding ahi.

³⁰Ligeså skal du gøre med dit Hornkvæg og dit Småkvæg; i syv Dage skal det blive hos Moderen, men på den ottende Dag skal I give mig det.

³⁰Huchibang mahin na bawngtalte lakah leng na hih ding, na belamte lakah; ni sagih sung a pi kianga a om ding; ni giat nia kei non piak ding ahi.Huan keidingin mi siangthoute na hi ding ua; gamlaka gamsa thah sa himhim na nek louh ding uh; uite kianga na paih ding uh.

³¹I skal være mig hellige Mænd; Kød af sønderrevne Dyr må I ikke spise, I skal kaste det for Hundene.

³¹Huan keidingin mi siangthoute na hi ding ua; gamlaka gamsa thah sa himhim na nek louh ding uh; uite kianga na paih ding uh.