¹Derpå sagde HERREN til Moses: "Gå til Farao og sig til ham: Så siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

¹Hualaiin TOUPAN Mosi kiangah, Pharo kiangah va lut inla, TOUPA Hebrute Pathianin, Ka na a sep theihna ding un, ka mite paisak in.

²Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,

²Amaute paisak na niala, amau na let lailai leh,

³se, da skal HERRENs Hånd komme over dit Kvæg på Marken, over Hestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Småkvæget med en såre forfærdelig Pest.

³Ngaiin, TOUPA khut loua om na bawnghonte tungah, sakolte tungah, sabengtungte tungah, sangawngsaute tungah, bawngtalte tungah leh belamte tungah a tu ding: hi se mahmah a om ding.

⁴Og HERREN skal sætte Skel mellem Israels Kvæget og Ægypterens Kvæg, så der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører Israeliterne."

⁴Huan TOUPAN Israelte bawnghon leh Aiguptate bawng hon a sat khen ding; Huchiin Israel suante alam bangmah si a om kei ding, a chi, chiin.

⁵Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: "I Morgen skal HERREN lade dette ske i Landet."

⁵Huchiin TOUPAN hun biseh a septa, Jingchiangin TOUPAN gamsungah hiai a hih ding, chiin.

⁶Den følgende Dag lod HERREN det så ske, og alt Ægypternes Kvæg døde, men af Israeliternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr.

⁶Huan a jingin TOUPAN huai thil a hiha, Aigupta bawnghon tengteng a sita ua,; himahleh Israel suante bawnghonte bel khat lel leng a si kei.

⁷Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes Kvæg var dødt. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han lod ikke Folket rejse.

⁷Huchiin Pharoin mi a sawla, ngaiin, Israel bawnghon lakah khat lel leng a si kei hi. Huan Pharo lungtang a khauha, mite a paisakta kei hi.

⁸Derpå sagde HERREN til Moses og Aron: "Tag begge eders Hænder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos Påsyn!

⁸Huan TOUPAN Mosi leh Aron kiangah, Meiphualpi vut na khut dim uh kilak unla, Pharo muhin Mosiin van lam ah theh hen.

⁹Så skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og til Betændelse, der bryder ud i Bylder på Mennesker og Kvæg i hele Ægypten!"

⁹Aigupta gam tengteng ah leivui nen a hongsuak dinga, Aigupta gamsung tengah, mi tung leh, sa tungah, meima bawkin meimatum a honghi ding, a chi a.

¹⁰Da tog de Sod fra Smelteovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder på Mennesker og Kvæg.

¹⁰Huchiin meiphualpia vut a la ua Pharo maiah a dingta uh: Mosiin van lamah a theh tou a; mi tung leh, sa tungah, meima bawkin meimatum a honghita hi.

¹¹Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses på Grund af Betændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne såvel som alle de andre Ægyptere.

¹¹Huchiin meimatumte jiakin mitkhialdawitawite Mosi maah a ding theita kei ua; mitkhialdawitawite tung leh, Aiguptate tungah lah meimatum a om ngala.

¹²Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke hørte på dem, således som HERREN havde sagt til Moses.

¹²Huan TOUPAN Pharo lungtang a khauhsaka, amau thu a ngaikhe kei; Mosi kianga TOUPAN a gen bangin.

¹³Derpå sagde HERREN til Moses: "Træd i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: Så siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

¹³Huan TOUPAN Mosi kiangah, Jingkhangin thou inla, Pharo maah ding inlan, a kiangah, TOUPA Hebrute Pathianin hichiin a chi, Ka na a sep theihna ding un ka mite paisakin.

¹⁴Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg på hele Jorden.

¹⁴Hiai huna na lungtang tung leh, na sikhate tung leh, na mite tunga ka gawtnate tengteng hontun ding ka hi ngala; lei pumpi ah kei bang kuamah a om kei chih na theihna dingin.

¹⁵Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hånd for at ramme dig og dit Folk med Pest, så du blev udryddet fra Jordens Overflade;

¹⁵Hia nang leh na mite ka hon gawt theihna dingin, tuin lah ka khut zan ding ka hita hi; huchiin lei akipana sat khiakin na om ding:

¹⁶dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt på hele Jorden.

¹⁶Huan chihtaktakin hiai ziakin ahi nang ka hontun ding, nangmaha ka thilhihtheihna ensak dingin; huchia lei pumpia ka min a kigenkhiak theihna dingin.

¹⁷Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse.

¹⁷Amaute pai sak lou dingin, ka mite demin nang leh nang na kiliansak nalai maw?

¹⁸Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag det blev til og indtil nu.

¹⁸Ngaiin, jingchiang tu hunin a piangtunga kipana tutanna om ngeilou Aigupta gamah, gialpi petmah ka zusak ding hi.

¹⁹Derfor må du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har på Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig på Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme."

¹⁹Huaijiakin tuin mi sawl inla, loua na neih tengteng leh, na gantate kai khawmin; michih tung leh sa loua kimu tungah, in lama hongkihawllou tungah, amau tungah gial a honke suk dinga, a si ding uh, a chi, chiin.

²⁰De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENs Ord, bragte nu deres Trælle og Kvæg under Tag;

²⁰Kuapeuh Pharo sikhate laka TOUPA thu lauten a sikhate leh a ganta uh insung ah a hawllut uh:

²¹men de, der ikke lagde sig HERRENs Ord på Hjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude på Marken.

²¹TOUPA thu khawksa louten a sikhate uh leh a gantate uh louah a nusia uhi.

²²Da sagde HERREN til Moses: "Ræk din Hånd op mod Himmelen, så skal der falde Hagl i hele Ægypten på Mennesker og Dyr og på alle Markens Urter i Ægypten!"

²²Huchiin TOUPAN Mosi kiangah, Aigupta gam tengtenga, mi tung leh sa tung leh Aigupta gam tengtenga loua haichi tung tenga gial a om theihna dingin, van lamah nakhut zan khiain, a chi a.

²³Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over Ægypten;

²³Huan Mosiin van lamah achiang a zan khiaa: huchiin TOUPAN van ging lehgial a honsawla, mei leitung juiin a taita a; huan TOUPAN Aigupta gam tungah gial a ju sakta hi.

²⁴og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, så voldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket;

²⁴Huchiin gial a oma, mei gial toh hel, thupi mahmah, nam a hih nung siah Aigupta gam tengtenga, huchibang om lou.

²⁵og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var på Marken, både Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Træer knækkede den;

²⁵Huan gialin Aigupta gam tengtenga lou a om tengteng a dengtaa, mi leh sa; loua haichi chih gialin a dengtaa, gama sing chih a kitan sakta hi.

²⁶kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.

²⁶Israel suante omna, Gosen gamah kia, gial a om kei hi.

²⁷Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: "Denne Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har Uret;

²⁷Pharoin mi a sawla, Mosi leh Aron a samsak a, a kiang uah, Tutungin ka khialta: TOUPA a diktat, kei le ka mite ka gilou uh.

²⁸gå i Forbøn hos HERREN, at det nu må være nok med Guds Torden og Haglvejret, så vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!"

²⁸TOUPA ngenin (a hunta ngala) van ging thupi leh gial thupi a om nawn louhna dingin; ka honpaisak dinga, na om nawn kei ding uh, a chi a.

²⁹Moses svarede ham: "Så snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine Hænder mod HERREN; så skal Tordenen høre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhører HERREN."

²⁹Huchiin Mosiin a kiangah, Khopi a kipan ka pawt khiak takin TOUPA lamah ka khutte ka jak biambuam ding; huchiin vanging a daiding, gial lah a om nawn sam kei ding; huchia lei TOUPA a hihdan na theihtheihna dingin.

³⁰Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud HERREN."

³⁰Ahihhangin nang leh na sikhate a hihleh, TOUPA Pathian na lau nai samkei ding uh chih ka thei hi achi a.

³¹Hørren og Byggen blev slået ned, thi Byggen stod i Aks, og Hørren i Blomst;

³¹Huan pat leh barli-buh denin a om: barli-buh lah a tuipumtaa, pat a gah takta ngala.

³²derimod blev Hveden og Spelten ikke slået ned, thi de modnes senere.

³²Ahihhangin huitbuh leh buhman jaw denin a om kei; a nou lai jiak un.

³³Da Moses var gået bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod HERREN, og da hørte Tordenen og Haglen op, og Regnen strømmede ikke mere ned.

³³Huan Pharo akipanin Mosiin khopi a pawtkhiat santaa, TOUPA lamah a khutte a jak biambuam: van ging leh gial a daia, huchiin lei ah vuah buakin a omta kei hi.

³⁴Men da Farao så, at Regnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte.

³⁴Huchia Pharoin vuah leh gial leh van ging a tawpta chih a theihin, a khial tam sema, a lungtang a khauh saka, amah leh a sikhaten.Huchiin Pharo lungtang khauh sakin a oma, Israel suante lah a paisak nuam kei; Mosi kama TOUPAN a gen bangin.

³⁵Faraos Hjerte blev forhærdet, så at han ikke lod Israeliterne rejse, således som HERREN havde sagt ved Moses.

³⁵Huchiin Pharo lungtang khauh sakin a oma, Israel suante lah a paisak nuam kei; Mosi kama TOUPAN a gen bangin.