¹I det tredivte År på den femte dag i den fjerde Måned da jeg var bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen åbnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud.

¹Huan kum sawmthumna, kha lina, huai kha ni ngana ah Kebar luia saltangte laka ka om laiin hichi a hong hia, van a kihonga, Pathian kilaknate ka mu hi,

²Den femte Dag i Måneden - det var det femte År efter at Kong Jojakin var bortført -

²Huai kha ni ngana ah, huai bel kumpipa Jehoiakin saltan kum ngana, ahi a;

³kom HERRENs Ord til Præsten Ezekiel, Buzis Søn, i Kaldæernes Land ved Floden Kebar, og HERRENs Hånd kom over ham der.

³Kaldai gama Kebar lui ah, Buzi tapa siampu Ezekiel kiangah TOUPA thu a hongtunga; huaiah TOUPA khut a tungah a om hi.

⁴Jeg skuede og se, et Stormvejr kom fra Nord, og en vældig Sky fulgte med, omgivet af Stråleglans og hvirvlende Ild, i hvis Midte det glimtede som funklende Malm.

⁴Huan ka ena, ngaiin, mallam akipan huihpi thupi mahmah a hongkuana, meipi a sahasah, kuang zoizoi, a kim tengteng tanvak puappuap a sung mei lai takah sik-am banga am a om hi.

⁵Midt i Ilden var der noget ligesom fire levende Væsener, og de så således ud: De havde et Menneskes Skikkelse;

⁵Huan huai lai akipanin thilhing li kibatpih a hongpawt khia ua, a kimuhdan uh hichibang ahi: mihing batna a nei uh.

⁶men de havde hver fire Ansigter og fire Vinger;

⁶Mai li a nei chiat ua, kha li a nei chiat nawn uh.

⁷deres Ben var lige og deres Fodsåler som en Kalvs; de skinnede som funklende Kobber, og deres Vingeslag var hurtigt;

⁷Huan a khete uh a tang ahia a; a khepek nuai lam uh bawngnou khepek bang ahi a; huan dalte mahmah bangin a vak khe jualjual jel uhi.

⁸der var Menneskehænder under Vingerne på alle fire Sider.

⁸Huan a pang lite ua a kha nuai uah mihing khut bang a nei ua: huchiin a li un a mel u leh a khate uh hichi bangin a pu uhi;

⁹De fire levende Væseners Ansigter vendte sig ikke, når de gik, men de gik alle lige ud".

⁹A khate uh a kizom a; a pai un leng a kihei ngei kei ua, a majawn ua a pai ahi jel chiat uh.

¹⁰Ansigterne så således ud: De havde alle fire et Menneskeansigt fortil, et Løveansigt til højre, et Okseansigt til venstre og et Ørneansigt bagtil;

¹⁰A mel un a kibatpihte mihing mel bang ahi a, a li un a taklam pang uah humpinelkai mel a pu ua, a li un a veilam panguah bawngtal mel, bang a pu ua, ali un muvanlai mel bang a pu nawn ua, a mel uh huchibang ahi hi;

¹¹Vingerne var på dem alle fire udbredt opad, således at to og to rørte hinanden, og to skjulte deres Legemer.

¹¹Huan a khate uh a jak khia ua, a kha nihte un a kijak zom chiat ua, nihin a pumpi uh a khuh uh,

¹²De gik alle lige ud; hvor Ånden vilde have dem hen gik de; de vendte sig ikke, når de gik.

¹²Ma lamsangin a pai chiat ua, kha painalam ding ah a pai ua, a pai un leng a kihei ngei kei uh.

¹³Midt imellem de levende Væsener var der noget som glødende Kul at se til, som Blus, der for hid og did imellem dem, og Ilden udsendte Stråleglans, og Lyn for ud derfra.

¹³Thilhingte lakah suangkuangthei ampha bang, meisel bang mai asuk leh atouin a pai a; mei bel a ampha mahmaha, mei akipanin khopia a hongsuak khe jualjual hi.

¹⁴Og Væsenerne løb frem og tilbage, som Lynglimt at se til

¹⁴Huan thilhingte khophe jualjual bangin a vial taita uhi.

¹⁵Videre skuede jeg, og se, der var et Hjul på Jorden ved Siden af hvert af de fire levende Væsener;

¹⁵Huan thil hingte ka et laiin, ngaiin, thil hingte jul ah a mel lite uh adingin leiah kangtalai khe khat jel ka mu a.

¹⁶og Hjulene var at se til som funklende Krysolit; de så alle fire ens ud, og de var lavet således, at der i hvert Hjul var et andet Hjul;

¹⁶Kangtalai khe leh a tat vel dan berul suang jia bang maiin a langa, a li un latdan khat a nei ua, a lat dan uh leh a tat vel dan uh kangtalai khe khat sunga kangtalai khe dang om bang ahi hi.

¹⁷de kunde derfor gå til alle fire Sider; de vendte sig ikke, når de gik.

¹⁷A pai chiang un sik liin a pai thei ua, a pai un leng a kihei ngei kei uh.

¹⁸Videre skuede jeg, og se, der var Fælge på dem, og Fælgene var på dem alle fire rundt om fulde af Øjne.

¹⁸A kangtalai khe kual lah sang tak leh mulkimhuaitak ahia; a li un kual, mita dim tetup mai a nei uhi.

¹⁹Og når de levende Væsener gik, gik også Hjulene ved Siden af, og når Væsenerne løftede sig fra Jorden, løftede også Hjulene sig;

¹⁹Huan thilhingte a pai chiang un a jul uah kangtalai khete a pai tei sek uh: huan thil hingte lei akipan dopkanga a om uleh kangtalai khete leng dopkangin a om tei sek uhi.

²⁰hvor Ånden vilde have dem hen, gik Hjulene, og de løftede sig samtidig, thi det levende Væsens Ånd var i Hjulene;

²⁰Kha paina ding lam peuhmah ah a pai ua; huai lamah kha a pai ding ahi hi; huan, kangtalai khete a jul uah dopkangin a om ua, thilhing kha kangtalai khete ah lah a om ngala.

²¹når Væsenerne gik, gik også de; når de standsede, standsede også de, og når de løftede sig fra Jorden, løftede også Hjulene sig samtidig, thi det levende Væsens Ånd var i Hjulene.

²¹Huaite a pai chiang un hiaite a pai uhi: huaite a din chiang un hiaite a ding ua: huaite leia kipana dopkanga a om chiang un kangtalai khete amau julah dopkangin a om ua, thilhingte kha kangtalai khete ah lah a om ngala.

²²Oven over Væsenernes Hoveder var der noget ligesom en Himmelhvælving, funklende som Krystal, udspændt oven over deres Hoveder;

²²Huan thil hingte lu tungah van kibatpih a oma, kristal vak banga te mulkimhuai tak a lu tunguah a kiphalh zeizoi mai hi.

²³og under Hvælvingen var deres Vinger udspændt, den ene mod den anden; hvert af dem havde desuden to, som skjulte deres Legemer.

²³Huan van dim nuaiah a kha uh a kop khat thil hing dangte sunin a jak ua, a kha uh kop khat nawnin a pumpi uh a khuh uhi.

²⁴Og når de gik, lød Vingesuset for mig som mange Vandes Brus, som den Almægtiges Røst; det buldrede som en Hær.

²⁴Huan a len uleh a kha ging uh tui tampi mahmah ging bang, Bangkimhihtheipa aw bang mai, mipi ging vengvung husa, sepaih hon husa bang maiin ka jaa; a din uleh a kha uh a kaisak uhi.

²⁵Det drønede oven over Hvælvingen over deres Hoveder; men når de stod, sænkede de Vingerne.

²⁵Huan lu tung ua van dum tungah aw a hongoma, a din uleh a kha uh a kaisak uhi.

²⁶Men oven over Hvælvingen over deres Hoveder var der noget som Safir at se til, noget ligesom en Trone, og på den, ovenover, var der noget ligesom et Menneske at se til.

²⁶Huan a lu tung ua van dum tungah laltutphah bang mahmah, saphir suang bang maia kimu a oma: huan laltutphah bang tak tungah mihing bang taka kilang a om hi.

²⁷Og jeg skuede noget som funklende Malm fra det, der så ud som hans Hofter, og opefter; og fra det, der så ud som hans Hofter, og nedefter skuede jeg noget som Ild at se til; og Stråleglans omgav ham.

²⁷Huan a kawng chiang tunglam khina jia bang maiin ka mua, a kawng hi leh kilawm chiang nuai lam mei bang mai hiin ka mu a, a vak kimvel lelaw hi.Vuah zuk nia meipi tunga sakhituihup lat dan bang tak a kima vak latdan ahi a. Hiai TOUPA thupina latdan bang ahi. Huan ka muhin kakhuppuka, thugenpa aw ka ja hi.

²⁸Som Regnbuen, der viser sig i Skyen på en Regnvejrsdag, var Stråleglansen om ham at se til. Således så HERRENs Herlighedsåbenbarelse ud. Da jeg skuede det, faldt jeg på mit Ansigt. Og jeg hørte en Røst, som talede.

²⁸Vuah zuk nia meipi tunga sakhituihup lat dan bang tak a kima vak latdan ahi a. Hiai TOUPA thupina latdan bang ahi. Huan ka muhin kakhuppuka, thugenpa aw ka ja hi.