¹HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

¹Theigigein, Aw TOUPA, ka tung ua hongtung: a honkouna uh en inla, muin.

²Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

²Ka gouluah uh mikhualte lama heiiin a oma, ka inte uh gamdangmite lamah.

³Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

³Tagah leh pabei ka hi ua, ka nute uh meithaite bang ahi uh.

⁴Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

⁴sum jiakin ka tui uh kadawnkhin ua; ka singte uh kou laka juakin a om hi.

⁵Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

⁵A hondelhte ka ngawng jang uah a om ua, ka bah ua, khawlna ka neikei uh.

⁶Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

⁶Aiguptate kiang leh, Assuriate kiangah, Tanghoua lungkimna dingin ka kipia uh.

⁷Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

⁷Ka pipute uh a nakhial ua, aom kei uh; a gitlouhna uh kou ka pua uh.

⁸Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

⁸Sikhaten ka tunguah vai a hawm ua: a khut ua kipana kou hon tankhe ding kuamah a om kei uh.

⁹Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

⁹Ka hinna uh lauthawnna toh ka tanghou uh ka mu ua gamdai namsau jiakin.

¹⁰Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

¹⁰Thuk bangin ka vun uh a voma nakpitaka kialna jiakin.

¹¹De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

¹¹Ziona numeite a sual ua, Juda khopitea nungakte.

¹²Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

¹²A khut un lalte khailupin a om ua, upate maite zahtakin a om kei hi.

¹³Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

¹³Tangvalten khawl a pua ua, naupang te singnuaiah a kisui uh.

¹⁴De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

¹⁴Kongpi akipan upate a khawl ua, a lasakna ua kipanin Tangvalte a khawl uh.

¹⁵Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

¹⁵Ka lungtang kipahna uh a tawpa; ka lamnauh dahna a suak hi.

¹⁶Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

¹⁶Ka lu ua kipan ka lallukhu uh a kiaa, ka tung uh a gik hi! ka khelh jiakun.

¹⁷Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

¹⁷Hiai jiakin ka lungtang uh a baha; hiai thilte jiakin ka mitte uh a miala;

¹⁸For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

¹⁸Suksiatna om, Zion mual jiakin; sehalte a tungah a vak uh.

¹⁹Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

¹⁹Aw TOUPA, nang khantawnin na om gige; na laltutphah khang khata kipanin khang khat tanin a om hi.

²⁰Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

²⁰Bangdinga khantawna kou honmanngilha, hichi tantan honnungngatsan na hia?

²¹Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

²¹Nang lam hon ngasakin, Aw TOUPA huchiin bawlhoih nawnin ka om ding uh; nidang lai bangin ka nite uh thaksakin.Ahihkeileh non nialkhe hilhiala hia? Ka tunguah na heh lomahmaha hia?

²²Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

²²Ahihkeileh non nialkhe hilhiala hia? Ka tunguah na heh lomahmaha hia?