¹Og jeg skuede og se, over hvælvingen over kerubernes hoveder var der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem.

¹Huchiin ka ena, ngai in, cherubte lu tunga van dum omah saphir suang hileh kilawm tak, laltutphah bang taka kimu a honglanga.

²Så sagde han til Manden i det linnede Klædebon: "Gå ind mellem Hjulene under keruberne og tag Hænderne fulde af glødende Kul fra Rummet mellem Keruberne og strø det ud over Byen!" Og jeg så ham gå derhen.

²Huan aman puanmalngat silhpa kiangah, Cherub nuaia kangtalai kipeite kalah valut inla, cherubte kikala meivu na khut langnih dimin va luak inla, khopi tungah theh jakin, a chi a.

³Keruberne stod sønden for Templet, da Manden gik derhen, og Skyen fyldte den indre Forgård.

³Huan ka mitmuh lai mahmahin a kuantaa. Huan mi a hoh laiin cherubte inpi taklam pangah a ding ua; huan um sungnung pen meipiin a dimta hi.

⁴Og HERRENs Herlighed hævede sig fra Keruberne og flyttede sig hen til Templets Tærskel; da fyldtes Templet af Skyen, og Forgården fyldtes af HERRENs Herligheds Glalans.

⁴Huan, TOUPA thupina cherubte akipan a pai toua, biakin kongpi tungah a vadingtaa, huai in meipiin a dima, um sung TOUPA thupina vakin a dimta hi.

⁵Og Suset af Kerubernes Vinger hørtes helt ud i den ydre Forgård som Gud den Almægtiges Røst, når han taler.

⁵Huan cherubte kha jap gingte um sung ponungjawah te leng Pathian Bangkimhihtheiin a honhoupih laia a om bang maiin a kijaa.

⁶Så bød han Manden i det linnede Klædebon: "Tag Ild fra Rummet mellem Hjulene, inde mellem keruberne!" Og Manden stillede sig hen ved Siden af det ene Hjul

⁶huan hichi ahi a, puan malngat silhpa kiangah, Cherubte kikala kangtalai kipei kikala kipan mei vala in, chia thu a piak leh, amah a valuta, kangtalai khe chinah a ding ta hi.

⁷og rakte Hånden ind i Ilden, som brændte mellem Keruberne, og kom ud med noget deraf.

⁷Huan cherubin, cherubte kikala kipanin, cherubte kikala mei om a sawka, a laa, puan malngat silhpa khutah a piaa, amah a nalaa, a pawt kheta hi.

⁸Under Kerubernes Vinger sås noget, der lignede en Menneskehånd;

⁸Huan, cherubte bel a kha nuai uah mihing khut bang tak a honglanga.

⁹og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se til.

⁹Huan ka ena, ngaiin, cherubte sikah kangtalai khe li, cherub khat kiangah, kangtalai khe dang ka mu a; huan, kangtalai khe lat dan bel kraisolait suang jia bang ahi hi.

¹⁰De så alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var et andet Hjul,

¹⁰Huan a latdan un a li un kibatna khat a nei ua, kangtalai kha un kibatna khat a nei ua, kangtalai khe khat sunga kangtalai khe dang om bang mai ahi hi.

¹¹De kunde gå til alle fire Sider de vendte sig ikke, når de gik. Thi de gik i den Retning, den forreste vendte, og de vendte sig ikke, når de gik.

¹¹A pai chiang un sikliin a pai thei ua, apai un leng akihei ngei kei uh; himahleh a masa ngatna lam a jui jel uh, a pai un a kihei tuan kei uh.

¹²Hele deres Legeme, Ryg, Hænder og Vinger og ligeledes Hjulene var fulde af Øjne rundt om; således var det med alle fire Hjul.

¹²Huan a pumpi uh a pumin a nungte u, a khutte uh, a khate u leh kangtalai khete leng a kimin mitin a dima, a li ua kangtalai khete leng.

¹³Og jeg hørte, at Hjulene kaldtes Galgal.

¹³A kangtalai khet bila ka jak mahmahin, kangtalai khe kipei, chih ahi.

¹⁴Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det andet et Menneskeansigt, det tredje et Løveansigt og det fjerde et Ørneansigt.

¹⁴Huan mi chihin mel li chiat a nei ua, mel khat cherub mel ahia, nihna mihing mel ahi a. thumna humpinelkai mel, lina muvanlai mel ahi a.

¹⁵Og Keruberne hævede sig i Vejret. Det var det samme levende Væsen, jeg så ved Floden Kebar.

¹⁵Huan cherubte a paitou ua; hiai bel Kebar lui geia thilhing ka muh ahi a.

¹⁶Når Keruberne gik, gik også Hjulene ved Siden af, og når Keruberne løftede Vingerne for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig ikke fra dem;

¹⁶Huan, cherubte a pai uleh kangtalai khete a kiang uah a pai teia, huan, cherubten leia kipan pai tou dinga a khate uh a jak uleh kangtalai kheten a lehngatsan ngei kei uh.

¹⁷når de standsede, standsede også de; og når de hævede sig, hævede de sig med, thi Væsenets Ånd var i dem.

¹⁷A din uleh hiaite a ding tei ua, a pai touh uleh hiaite a pai tei jel ua, thil hing kha lah amau ah a om ngala.

¹⁸Så forlod HERRENs Herlighed Templets Tærskel og stillede sig over Keruberne.

¹⁸Huan TOUPA thupina inpi kongpi tunga kipan a pawt khiaa, cherubte tungah a dingtaa.

¹⁹Og jeg så, hvorledes Keruberne løftede Vingerne og hævede sig fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved Indgangen til HERRENs Huses Østport, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

¹⁹HUan cherubten a kha jak ua, a pawt un ka mit muh mahmahin lei akipan a pai tou ua; kangtalai khete a kiang uah a om jela: huan TOUPA in lutna suahlam kongkhak chinah a dingtaa; Israel Pathian thupina a tunguah a om hi.

²⁰Det var det samme levende Væsen, jeg så under Israels Gud ved Floden Kebar; og jeg skønnede, at det var Keruber.

²⁰Hiai bel Kebar luia Israel Pathian nuaia ka thil hing muh mah ahi; cherubte ahi uh chih ka thei hi.

²¹Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom Menneskehænder under Vingerne.

²¹MI chihin mai tuam li leh kha li a nei chiat ua, a kha nuai uah mihing khut bang mai a om hi.Huan a mel lam uh ahihleh Kebar luia ka muh melte bang mah, a latdan uleh amau mahmah leng ahi uhi; huan a majawn jel uah a pai chiat uhi.

²²Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg så ved Floden Kebar. De gik alle lige ud.

²²Huan a mel lam uh ahihleh Kebar luia ka muh melte bang mah, a latdan uleh amau mahmah leng ahi uhi; huan a majawn jel uah a pai chiat uhi.