¹Så hørte jeg ham råbe med vældig røst: "Byens hjemsøgelse nærmer sig, og hver har sit Mordvåben i Hånden!"

¹Huchiin bila ka jakin, Khopi kemmite mi chih hihmanna van tawiin hongnai uhen, chiin ngaihtakin a kikou a.

²Og se, seks Mænd kom fra den øvre nordport, hver med sin Stridshammer i Hånden, og een iblandt dem bar linned Klædebon og havde et Skrivetøj ved sin Lænd; og de kom og stillede sig ved Siden af Kobberalteret.

²Huan ngai in, mallam kongpi tungnung paina akipanin mi guk a hongpai ua, mi chihin hihlupna van a tawi chiat ua; huan alai ua mi khat puan malngat silhin laituibuk a kuah hi. Huan a lut ua, dal maitam chinah a ding uhi.

³Men Israels Guds Herlighed havde hævet sig fra Keruberne, som den hvilede på, og flyttet sig hen til Templets Tærskel; og han råbte til Manden i det linnede Klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden,

³Huan Israelte Pathian thupina a omna cherub akipanin huai in kongpi chinah a pai toua; huan, puan malngat silh, laituibuk kuahpa a sama.

⁴og HERREN sagde til ham: "Gå midt igennem Byen, igennem Jerusalem, og sæt et Mærke på de Mænds Pander, der sukker og jamrer over alle de Vederstyggeligbeder, som øves i dets Midte!"

⁴Huan TOUPAN a kiangah, Khopi phang inla, Jerusalem phang suakin; a sunga thil kihhuai hihsate jiaka tunggika kap sekte a tal uah chiamtehin, a chi a.

⁵Og til de andre hørte jeg ham sige: "Gå efter ham ud gennem Byen og hug ned! Vis ingen Medynk eller Skånsel!

⁵Huan mi dangte kiangah ka jak mahmahin, A nungah khopi phang suak unla, khut kha un, na mit un muh maih kei henla, hehpih sam kei un.

⁶Oldinge og Ynglinge, jomfruer, Børn og Kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer Mærket, må I røre! Begynd ved min Helligdom!" Så begyndte de med de Ældste, som stod foran Templet,

⁶Putek te, tangval te, nungak te, naupangte leh nute that siang vek un. Chiamtehna neite bel honnaih kei uh; ka mun siangthou ah pan un, a chi a. Huchiin, biakinn konga upate in a panta uhi.

⁷Og han sagde til dem: "Gør Templet urent, fyld Forgårdene med dræbte og drag så ud!" Og de drog ud og huggede ned i Byen.

⁷Huan, aman ka kingah, In hihbuah unla, a um sung te mi luangin dimsak unla: pawt un, a chi a. Huan, a pawtta ua, khopi ah a gamtang ta uh.

⁸Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg på mit Ansigt og råbte: "Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetgøre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din Vrede over Jerusalem?"

⁸Huan, hichi ahi a, khopi ah a gamtat lai un kei bel nutsiatin ka naoma, a khupin ka puka. Aw TOUPA PATHIAN, Jerusalem tunga na heh sun buak ah Israel om sunte leng na hihmang vek sin ahia? chiin ka kikou a.

⁹Han svarede: "lsraels og Judas Huses Brøde er såre, såre stor, thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi de siger, at HERREN har forladt Byen, og at HERREN intet ser.

⁹Huchiin aman ka kiangah, Israel leh Juda inkote thulimlouhna a thupi tela ahi. Gam sisanin a dima: TOUPAN bangmah a mu sama! a chi ngal ua.

¹⁰Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dem deres Færd."

¹⁰Ken leng ka muh maih kei dinga, ka hehpih sam kei ding hi; a gitlouh uh a buk a bekin amau ka khusak ding, a chi a.Huan ngai in, puan malngat silha laituibuk kuahpan thu a tuna, Na honthu piak bangin ka hihkhinta, a chi a.

¹¹Og se, Manden i det linnede klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden kom tilbage og meldte: "Jeg har gjort, som du bød."

¹¹Huan ngai in, puan malngat silha laituibuk kuahpan thu a tuna, Na honthu piak bangin ka hihkhinta, a chi a.