¹Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over for mig.

¹Huchiin Israel upa khenkhatte ka kiangah a hongpai ua, ka maah a tu ua.

²Så kom HERRENs Ord til mig således;

²Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtungta, ka kiangah

³Menneskesøn! Disse Mænd har lukket deres Afgudsbilleder ind i deres Hjerte og stillet det, der blev dem Årsag til Skyld, for deres Ansigt - skulde jeg lade mig rådspørge af dem?

³Mihing tapa, hiai miten a milimte uh a lungtang uah a la lut ua, a ma uah a thulimlouhna pukna uh a koih uhi; kei hondong ding uh ahi peuhmah ua hia?

⁴Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre HERREN: Hver den af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sættet det, der blev dem Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, ham vil jeg, HERREN, selv svare trods hans mange Afgudsbilleder

⁴Huaijiakin, amau houpih inla, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Israel inkuana mi chih a lungtang ua milim la luta, a ma ua a thulimlouhna pukna koiha, jawlnei kianga hongpai peuhmah kei TOUPAN a milim uh tamdan bang jelin ka dawng ding;

⁵for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres Afgudsbilleder.

⁵Israel innkote a milim uh jiaka honna omtuam san jiak ua a lungtang ua ka mat thehna dingin.

⁶Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Vend om, vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt bort fra alle eders Vederstyggeligheder!

⁶Huaijiakin Israel inkote kiangah TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Hong kik unla, na milimte ua kipanin hong kik unla, na kihhuaina tengteng uh lehngatsan un.

⁷Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sætter det, der blev ham Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, for at denne skal rådspørge mig for ham, ham vil jeg, HERREN, selv svare;

⁷Israel innko laka mi kuapeuh hiam, mikhual Israel gama teng tei hiam, keia kipana kihihtuam, a lungtang ua milim la luta, a ma ua thulimlouhna pukna koih kawma, a tung tang ua hondong dinga jawlnei kianga hoh kei TOUPA ngeiin ka dawng mai ding.

⁸jeg retter mit Åsyn mod den mand og gør ham til Tegn og Mundheld og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er HERREN.

⁸Huai mi ka masuan dinga, mi lamdanga sak dingin khantawn khantawn gen dingin ka mit elaka kipan ka hih mang ding; huchiin kei TOUPAN jawlnei ka khem ahi a, a tungah ka khut ka lik dinga, ka mi Israelte laka kipan ka hihmang ding.

⁹Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, så er det mig, HERREN, der har lokket ham, og jeg udrækker min Hånd imodham og udrydder ham af mit Folk Israel.

⁹Huan jawlnei khema omin thu gen henla, kei TOUPAN jawlnei ka khem ahi a, a tungah ka khut ka lik dinga, ka mi Israelte laka kipan ka hihmang ding.

¹⁰De skal begge bære deres Skyld, Spørgeren og Profeten skal være lige skyldige,

¹⁰Huan a thulimlouhna uh a po ding ua: jawlnei thulimlouhna amah dongmite thulimlouhna bang mai ahi ding.

¹¹for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine Overtrædelser; da skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre HERREN.

¹¹Israel inkote keia kipa a man nawn louh ua, a tatleknate tengteng ua a kihihnit nawn sam louhna ding un, ka mite a hih jawk tak ua a Pathian uh ka hih theihna dingin, TOUPA PATHIANIN a chi ahi, chiin gen in, a chi a.

¹²HERRENs Ord kom til mig således:

¹²TOUPA thu ka kiangah a hontunga.

¹³Menneskesøn! Når et Land troløst synder imod mig, og jeg udrækker min Hånd imod det og bryder Brødets Støttestav for det og sender Hungersnød over det og udrydder Folk og Fæ,

¹³Mihing tapa, gam miten tatlekna thil hiha, ka tunga thil hihkhiala, ken ka khut ka lika, a en uh, hinna bul ka hihsiata, a tung ua kial ka tunsaka, mi leh sa te ka honhihman leh hiai mi thum,

¹⁴og disse tre Mænd var i dets Mtidte: Noa, Daniel og Job, så skulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retfærdighed, lyder det fra den Herre HERREN.

¹⁴Noa, Daniel leh Job te hial leng hongomta bang hileh, a diktatna un amau hinna kia a humbit ding ahi, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

¹⁵Eller lader jeg Rovdyr fare igennem Landet og gøre det folketomt, så det bliver øde og ingen tør gå derigennem for de vilde Dyr,

¹⁵Gam sahangte a gam uh ka tuan suak saka, gam a hihsiat ua, a hongkigawpa, gam sa jiaka kuamah pai suak ding a om kei uleh

¹⁶og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet måtte blive øde.

¹⁶Hiai mi thumte om le uh, a hina ka hin laiteng, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, a tanute uh, a tapate uh a humbit tuan kei ding uh: amau kia hotdamin a om ding ua, gam a se gawp ding.

¹⁷Eller lader jeg Sværdet komme over dette Land og siger: "Sværdet skal fare igennem Landet!" og udrydder Folk og Fæ deraf,

¹⁷A hihleh huai gamah namsau ka lik dia, Namsau, gamtang in, chileng mi leh sa ka gawi mang ahi dinga;

¹⁸og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes.

¹⁸Hiai mi thumte om le uh; a hina ka hin laiteng, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi a, a tanute uh, a tapate uh a humbit tuan kei ding ua, amau hinna kia humbitin a om ding.

¹⁹Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Harme over det med Blod og udrydder Folk og Fæ deraf,

¹⁹Ahihleh, huai gamah, hipi ka honlen suaha ka hehna huai gam tunga ka honsun leh:

²⁰og Noa, Daniel og Job var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde Søn eller Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres Retfærdighed.

²⁰Noa, Daniel leh Job te hial leng na om le uh, a hina ka hin sung teng, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, a tanu uhiam, a tapa uhiam a humbit kei ding ua, a diktatna un amau hinna ngei a humbit lel ding.

²¹Men så siger den Herre HERREN: Og dog, når jeg sender mine fire grumme Straffedomme, Sværd, Hunger, Rovdyr og Pest, over Jerusalem for at udrydde Folk og Fæ deraf,

²¹TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ngala: Jerusalem tunga ka vaihawmna na mahmah li, namsaute, kialte, gam sahangte, hipi te, mi leh s agawimang vek dinga ka hontun kim hun chiangin bangchia thupi ahi de aw?

²²se, da skal der levnes en Flok undslupne, som fører Sønner og Døtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal se deres Færd og Gerninger; da skal I trøste eder over den Ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det.

²²Himahleh ngai in, huai laia om sun pi khiak dingte nutsiatin a om ding ua, tanute leh tapate leng: ngai un, a kianguah a hongpawt khe ding ua, a omdan uh a thilhihte na mu ding uh, huan Jerusalem tunga thil hoih lou ka hontut thu ah lungmuanin na om ding ua, a tunga ka hontut tengteng thu ah leng.A omdan u leh a thilhihte uh n amuh hun chiang un a honlungmuan ding uh; a tunga ka thilhih tengteng hih san neilouin ka hih kei chih na thei ding uh chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chiin.

²³De skal være eder en Trøst, når I ser deres Færd og Gerninger, og I skal skønne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre HERREN.

²³A omdan u leh a thilhihte uh n amuh hun chiang un a honlungmuan ding uh; a tunga ka thilhih tengteng hih san neilouin ka hih kei chih na thei ding uh chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chiin.