1HERRENs Ord kom til mig således:
1Huan TOUPA thu kiangah a hongtunga.
2Menneskesøn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Træer, Ranken, som står iblandt Skovens Træer?
2Mihing tapa, gammang nuaia sing laka Grep gui sing dang sangin bang ahi aleh?
3Tager man Gavntræ deraf? Eller tager man deraf en Knag til at hænge alskens Redskaber på?
3A sing thil bawlna dia zat ahi hia? Tuium-belsuan khaina dingin leng kuan a zang ngei aleh?
4Når den så oven i købet har været givet Ilden til Føde, så at Ilden har fortæret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den så til noget?
4Ngaiin, meia paih lut ahi seka, toh dinga: mein a kang mang, a mong langnih, a kang khin mai sem, a laiah: a nei him ahia, phattuamna?
5Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortæret den og den er svedet.
5Ngaiin, a phatuam kei, abit lai nangawnin: phatuam sinkei na tele, a kat khit nungin.
6Derfor, så siger den Herre HERREN: Som det går Vinstokken blandt Skovens Træer, hvilke jeg giver Ilden til Føde, således giver jeg Jerusalems Indbyggere hen;
6Huaijiakin TOUPA PATHIANIN hichiin a chi: gam nuai sing laka grep guite, toh dingin meiah ka khul mai mah bangin, Jerusalem luahmite ka bawl ding.
7jeg vender mit Åsyn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fortære dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg vender mit Åsyn imod dem.
7Amau ka masuan dinga, pawt mah le uh, meia kipan, a kang bei himhim ding, meiin, TOUPA ka hi chih a thei ding ua, amaute ka masuan hun chiangin.Ka hihgawp sing ngei hi, a gam uh, thulimlouhna ahih jiak un chih TOUPA thu pawt ahi hi, chiin.
8Og jeg gør Landet øde, fordi de var troløse, lyder det fra den Herre HERREN.
8Ka hihgawp sing ngei hi, a gam uh, thulimlouhna ahih jiak un chih TOUPA thu pawt ahi hi, chiin.