¹HERRENs Ord kom til mig således:

¹TOUPA thu ka kiangah a hongtung nawna,

²Menneskesøn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder

²Mihing tapa, Jerusalem a kihhuainate theikhe sak kiangah,

³og sig: Så siger den Herre HERREN til Jerusalem: Dit Udspring og din Oprindelse var i Kanaanæernes Land; din Fader var Amorit, din Moder Hetiterinde.

³TOUPA PATHIANIN Jerusalem kiangah hichiin a chi ahi: Na pawtna gam leh na pianna gam Kanan mite gamahi a, na pa Amor mi ahi a, na nu Hit mi ahi.

⁴Og ved din Fødsel gik det således til: Da du fødtes, blev din Navlestreng ikke skåret over, ej heller blev du tvættet ren med Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Svøb.

⁴Huan na pianna thu bel na pian niin nalaigui at ahi keia, chi nuh na tuak keia, tuam lum na hi sam kei.

⁵Ingen så på dig med så megen Medynk, at han af Medlidenhed gjorde nogen af disse Ting for dig, men du henslængtes på Marken, den Dag du fødtes; således væmmedes man ved din Sjæl.

⁵Lainat dinga na tunga hiaite hih dingin kuamah mitin nang a honhehpih kei ua: gam laka paih khiak n ahita, na pian ni akipan kih-a om na hi ngala.

⁶Men jeg kom forbi, og da jeg så dig sprælle i Blod, sagde jeg til dig, som du lå der i Blodet: "Du skal leve

⁶Huan na kianga ka hongin sisana talin ka honmua, na kiangah, Sisan ah om lechin leng, hing in, ka hon chia: ahi, ka honchi ahi; sisan ah om mahle chin hing in.

⁷og vokse som en Urt på Marken!" Og du voksede, blev stor og trådte ind i din Skønheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit Hår voksede; men du var nøgen og bar.

⁷Gam thil pakmum bangin ka honkhangsaka, na sam a hong hoiha; vuak leh vuaktang lel na hi lailaia.

⁸Så kom jeg forbi og så dig, og se, din Tid var inde, din Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede din Blusel; så tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig, lyder det fra den Herre HERREN, og du blev min.

⁸Huan na kianga ka hongpaia ka honetin, deihtak huai tham na honghi taa, ka puan ka honjawna, na vuaktang ka honkhuhta hi: ahi, na kiang ah ka kichiama, thukhun ah ka hon lutpiha, keia na hita hi, chih TOUPA PATHIAN thupawt ahi.

⁹Så tvættede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede dig med Olie;

⁹Huchiin tuiin ka honsila, ahi, na sisan ka honhih siangsa sisipa, sathau ka honnuh hi.

¹⁰jeg klædte dig i broget vævede Klæder, gav dig Sko af Tahasjskind på, bandt Byssusklæde om dit Hoved og hyllede dig i Silke;

¹⁰Puan jemin ka honvana, sahamvun khedap ka honbunsaka, puan malngat hoihin ka honvana, sil puan ka honkhu sak hi.

¹¹jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kæde om din Hals,

¹¹Kizepna hoihin ka honjema, na khutah taute, na ngawngah dangkaeng khainiang te,

¹²fæstede en Ring i din Næse, kugler i dine Ører og en herlig krone på dit Hoved;

¹²Na nakah nakbulhte, na bil ah bilbahte, na lu ah lallukhu hoih tak tein kahonjem hi.

¹³du smykkedes med Guld og - Sølv, din Klædning var Byssus, Silke og broget vævede Klæder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev såre dejlig og drev det til at blive Dronning.

¹³Huchiin dangkaeng leh dangkasika zephoih na hitaa, na puansilh te puan malngat hoih tak leh sil puan leh puan khui kilawm ahi a: na nek tangbuang nel leh khuaiju leh sathau ahi, na kilawm mahmah, kumpinu leng na ching ta hi.

¹⁴Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre HERREN.

¹⁴Na kilawmna namte lakah a thangkhia a, ka thupina kivanin na buchingta, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

¹⁵Men du stolede på din Dejlighed og bolede i Kraft af dit Ry; du udøste din bolerske Attrå over enhver, som kom forbi; du blev hans.

¹⁵Himahleh na kilawmna muang lua a, na min thanna na huk loha, mi vialvak peuhmah kiangah na hukna na tangphala, akua peuh.

¹⁶Af dine Klæder tog du og gjorde dig spraglede Offerhøje og bolede på dem.

¹⁶Na puansilhte suahin mun sangtena juna, huaiah kijuakin na panga, hichibang a om ngei nawn kei ding.

¹⁷Du tog dine Smykker af mit Guld og Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.

¹⁷Ka dangkaeng leh ka dangkasik tuiumbelsuan hoih taktak ka honpiak na laa, pasal lim bawlna dingin na zang, na huk pihta hi.

¹⁸Du tog dine broget vævede Klæder og hyllede dem deri, og min Olie og Røgelse satte du for dem.

¹⁸Puansilh khui kilawmte na laa, amau na tuama, ka sathaute leh ka gimlimte a ma uah na tung hi.

¹⁹Brødet, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Honning gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre HERREN.

¹⁹Ka hon tanghou piak leng ka tangbuang hoih leh sathau leh khuaiju ka honvakna sekte gimlim dingin a ma uah na luia; hichi a honghi ta, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

²⁰Og du tog dine Sønner og Døtre, som du havde født mig, og slagtede dem til Føde for dem. Var det ikke nok med din Bolen,

²⁰Huailou leng na tanu, na tapa, na hon suansakte a kiang uah kithoihna dingin zat bei din na pia a: na hukna thil namai ahi ahia?

²¹siden du slagtede mine Sønner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem?

²¹Ka tate na thaha, meipia pai luta a kiang ua na latte?

²²Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke din Ungdoms dage i Hu, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i Blod.

²²Na kihhuaina leh na hukna tengtengahna naupang laia vuaktanga na om leh n asisana na tal maimah laite khawng na thei nawnta kei.

²³Og efter al denne din Ondskab - ve dig, ve! lyder det fra den Herre HERREN -

²³Huan hiai na thulimlouhna tengteng khitin leng, hichi a honghi a (na tung a gik hi: TOUPA PATHIANIN a chi ahi),

²⁴byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhøj på alle Torve.

²⁴Mun kiphoute na kibawlna, kongzing chiteng ah mun sangte nalamah

²⁵Ved hvert Gadehjørne byggede du dig en Offerhøj og vanærede din Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev din Bolen vidt.

²⁵Lam lu tengah na mun sang na lama, na kilawmna kihhuaiin na bawla vialvak peuhmahte kiangah na kilem dawka, na hukna a uang semsem nak hi.

²⁶Du bolede med Ægypterne, dine sværlemmede Naboer, og drev din Bolen vidt og krænkede mig.

²⁶Aigupta mi, na innveng, sami mahmah toh kingaihna khelhna leng na hihta; honheh sak dingin na hukna na uangsakta ahi.

²⁷Men se, jeg udrakte min Hånd imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Færd.

²⁷Huaijiakin ngaiin, na tungah ka khut ka lika, na an ngeingei ka kiam saka, nang honmudah Philistia tanute, na hukdan zumpih mahmah seknute kiangah ututa a honbawl dingun ka honpeta hi,

²⁸Siden bolede du med Assyrerne, umættelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke mæt.

²⁸Assuria mite kiangah leng na kijuaka, hun chih mahmah lah nei tel lou china; ahi, a kiang uah kijuakin na panga, na kham tuan sam kei hi.

²⁹Så udstrakte du din Bolen til Kræmmerlandet, Kaldæernes Land, men blev endda ikke mæt.

²⁹Kanan gamah, Kaldai mite kiangah na hukna na uangsak lailaia, na kham tuan kei hi.

³⁰Hvor vansmægtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HERREN, da du gjorde alt dette, som kun en arg Skøge kan gøre,

³⁰Nang lungtang seta namai e na tatdan numei genhak gilou mahmah mai thil na hiha, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

³¹da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjørne og gjorde dig en Offerhøj på hvert Torv. Men du lignede ikke Skøgen i at samle Skøgeløn;

³¹Lam chih lua tanna buk na nabawlah te, kongzing chiha mun kidoh nabawl ah te loh na delh louh jiakin kijuak lel leng na hi kei hi.

³²hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! -

³²Ji angkawm, pasalte sanga mi tuam deihzo nu:

³³ellers giver man Skøgen en Gave, men du gav alle dine Elskere Gaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig.

³³Kijuak kiangah thil a pe sek ua, nang bel na lehpiak sek-a hondeihmi mi angah, gam chiha kipan a hongpai ua, a honluppih theihna ding un na nou zonak ahi.

³⁴Hos dig var det modsat af, hvad Tilfældet ellers er med Kvinder; ingen løb efter dig for at bole, men du gav Skøgeløn og fik selv ingen; det var det modsatte.

³⁴Huan na huk thu a kuamahin a honzot louh midang toh na kibatlouhna uh ahi; nang a man na pe zosopa, kuamahin man a honpiak louh uh na danna hi.

³⁵Derfor, du Skøge, hør HERRENs Ord!

³⁵Huaijiakin aw mi huknu, TOUPA thu ngaiin:

³⁶Så siger den Herre HERREN: Fordi din Skam ødtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine Sønners Blods Skyld, som du gav dem,

³⁶TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: na kihhuaina buak khiak a hiha, nangaihte toh na kithuahna lam ua na vuaktanna suklat ahih jiak leh na kihhuaina milim tengteng jiak leh a kiang ua na piak na tate sisan jiakin:

³⁷se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Glæde, både alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, så de ser den helt.

³⁷Ngai in, nang honngaimi na nuamtatpihte tengteng leh na nangaih khitsa tengteng leh na muhdahte tengteng ka sam khawm dinga, he, na kimah ka pi khawm dinga, na vuaktanna tengteng a muh theihna ding un a kiang uah na vuaktanna ka hihlang ding.

³⁸Jeg vil dømme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og lade Vrede og Nidkærhed ramme dig.

³⁸Huan numei pasal khena, amah ta sisan suah tung thu a bangin kon vaihawm khum ding; hehna leh mullitna sisan na tungah ka tungsak ding.

³⁹Jeg giver dig i deres Hånd, og de skal nedbryde din Alterfod, ødelægge dine Offerhøje, rive Klæderne af dig, tage dine Smykker og lade dig stå nøgen og bar.

³⁹A khut uah ka honpe dia, na mun kidohte a hihpuk ding ua, na mun sangte a chimsak ding ua; na puansilhte a suah ding ua, na suang mantamte a honsut ding ua, savuak leh vuaktangin a honnuse ding uhi.

⁴⁰De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med deres Sværd hugge dig sønder og sammen;

⁴⁰Na tungah mipi a kai khawm ding ua, suangin a honsep ding ua, namsauin a honkui pailet ding uh,

⁴¹de skal sætte Ild på dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i mange Kvinders Påsyn. Jeg gør Ende på din Bolen, og du skal ikke mere komme til at give Skøgeløn.

⁴¹Na inte meiin a hal ding ua, numei tampi mitmuhin na tungah vaihawmna a tangtungsak ding uh; na hukna ka tawpsak dinga, loh leng na pe ta kei ding.

⁴²Jeg stiller min Vrede på dig, til min Nidkærhed viger fra dig, så jeg får Ro og ikke mere er krænket.

⁴²Huchiin ka hehna na tangah ka lungdam sak ding, ka hon mullit na a daita ding, ka dai dide dia, ka heh ngei nawn kei ding.

⁴³Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg gøre Gengæld og lade din Færd komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HERREN. Du skal ikke vedblive at føje Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.

⁴³Na tuailai nite na theihgige louha, hiai thiltea na bonvuisak jawk jiakin ngaiin, na tatdan dan, na tungah ka tung ding, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi: huan na kihhuaina tengteng behlapin hiai hukna na hih nawn kei ding.

⁴⁴Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig: "Som Moder så datter!"

⁴⁴Ngai in, paunak zang peuhmahin hiai paunak a zang ding uh, A tanin a nu a sun, chih.

⁴⁵Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine Børn; og du er dine Søstres Søster, de lededes ved deres Mænd og Børn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.

⁴⁵Na nu, amah pasal leh tate mudahnu tanu na hi a, ki tanauna lamah bel, amah pasal leh tate mudahnu tanu na hi a, ki tanauna lamah bel, amah pasal leh tate mudahnu tanau na hi: na nu lah Hit mi ahia, na pa lah Amor mi ahi.

⁴⁶Din store søster var samaria og hendes Døtre norden for dig, og din lille Søster sønden for dig var Sodoma og hendes Døtre.

⁴⁶Huan, na tanau, na u bel Samari, na vei lama teng sek amah leh a tanute toh ahi uh; na tanau, na nau lah, na taklama teng sek Sodom leh a tanute ahi ua.

⁴⁷På deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres øvede du ikke; kun en liden Stund, så handlede du endnu værre end de på alle dine Veje.

⁴⁷Himahleh amau omdan na jui keia, a kihhuaina bang uh na hih kei naa, na omdan tengtenga na thulim louh jawkdan ngaihtuahin huaite bangmah tham ahi kei.

⁴⁸Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERRE, din Søster Sodoma og hendes Døtre handlede ikke som du og dine Døtre!

⁴⁸A hina ka in sungteng, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, nang leh na taten a hih bang uh na tanau Sodom leh a tanuten leng a hih het kei uh.

⁴⁹Se, din Søster Sodomas Brøde var Overmod; Brød i Overflod og sorgløs Tryghed blev hende og hendes Døtre til Del, men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende Hånd;

⁴⁹Na tanau Sodom thulimlouhna hiaite ahi: kisak theihnate, nek vah luatna te, amah leh a tanute nuamtat mawkmawk te ahi, mi gentheite leh tasamte a panpih tuan sam kei.

⁵⁰de blev hovmodige og øvede Vederstyggelighed for mine Øjne; derfor stødte jeg dem bort, så snart jeg så det.

⁵⁰Huan mi uang ahi ua, ka maa thil kihhuai hihsa ahi uh; huchiin hoih ka sak bangin ka hihmangta ahi.

⁵¹Heller ikke Samaria syndede halvt så meget som du! Du har øvet flere Vederstyggeligheder end de og retfærdiggjort dine Søstre ved alle de Vederstyggeligheder, du øvede.

⁵¹Samari in lah na khelhna kimkhat leng a hih sam kei; amau sanga na kihhuainate na nak hih jawk jiakin na hihsa na kihhuaina tengtengin na sangamnute siam na tang sak hi.

⁵²Så bær da også du din Skændsel, du, som har skaffet dine Søstre Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, står de retfærdigere end du; så skam da også du dig og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.

⁵²Na sanggamnute dikjawa na suklat jiakin nang mahin na zahlakna napuak ding ahi; amau sangin thil kihhuai uangjaw te na hiha, na khelhnate jiakin amau nang sangin a diktat jaw uhi; ahi, na sanggamnute siam na tansakna ah nang anen ahamin zahlakna na tang ding ahi.

⁵³Og jeg vil vende deres Skæbne, Sodomas og hendes Døtres og Samarias og hendes Døtres, og jeg vil vende din Skæbne midt iblandt dem,

⁵³Huan a omdan uh, Sodom leh a tanu om dante, Samari leh a tanu omdan te, amaute toh tonin nang omdan mahmah ka hei ding.

⁵⁴for at du kan bære din Skændsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede demen Trøst.

⁵⁴Amau dia lungmuanna na nahih seknaa na thilhihsa tengteng jiaka na zum theihna dingin.

⁵⁵Dine Søstre Sodoma og hendes Døtre og Samaria og hendes Døtre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine Døtre, hvad I fordum var.

⁵⁵Huan na sanggamnute, Sodom leh a tanute, Samari leh a tanute a omdan uh masa bangin a om nawn ding ua; nang leh na tanu leng na omdan uh masa bangin na om nawn ding uh.

⁵⁶Din Søster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods Dage,

⁵⁶Na thulimlouhna muh khiak a hih maa na kihihthupi nitein na sanggamnu Sodom na kamse khuahna ahi sek kei maw?

⁵⁷da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms Kvinder, og alle kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder, som hånede dig fra alle Sider!

⁵⁷Tun jaw Suria tanu leh a kima mi tengteng, Philistia tanute na kima honsimmoh miten a hon-gense ek ta uhi.

⁵⁸Du må bære din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra HERREN.

⁵⁸Na hukna leh na kihhuaina na po jel ahi, chih TOUPA thu pawt a hi

⁵⁹Ja, så siger den Herre HERREN: Jeg gør med dig, som du har gjort, du, som lod hånt om Eden og brød Pagten.

⁵⁹Huchiin TOUPA PATHIANIN hichiin a chi: Thukhun bohsiain thuchiam na khawksak louhdan bang jelin na tungah ka hih tei sin ahi.

⁶⁰Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig.

⁶⁰Himahleh na naupanglaia na kianga ka thukhun ka theigige dinga, na kiangah khantawn thukhun ka bawl ding.

⁶¹Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, når jeg tager dine Søstre, både dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.

⁶¹Huchiin na sanggamnute ka pom hun chiangin na omdan te na honthei khe dinga. na kizumpih ding: amau lah na tanu dingin ka honpia, na thukhun jiakbel hi louin.

⁶²Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er HERREN,

⁶²Na kianga ka thukhun ka hihkip ding, TOUPA ka hi chih na theita ding uh.Na thilhih tengteng ka honngaihdam vek hun chianginna theihgigea na zum jiaka na kam kat mahmah nawn louhna dingin, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

⁶³for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne åbne din Mund, fordi du blues, når jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre HERREN.

⁶³Na thilhih tengteng ka honngaihdam vek hun chianginna theihgigea na zum jiaka na kam kat mahmah nawn louhna dingin, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.