¹HERRENs Ord kom til mig således:

¹Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtung nawna,

²Hvor tør I bruge det Mundheld i Israels Land: Fædre åd sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.

²Israel gam tungtanga hiai paunak a zat uh banghcihna ahia, Paten grep thuk a ne ua, a tate uh ha a jau hi, chih?

³Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Ingen skal mere bruge dette Mundheld i Israel.

³A hina ka hin laiteng, Israel ah hiai paunak zat nawn chih na neikei ding uh, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

⁴Se, alle Sjæle er mine; både Faderens Sjæl og Sønnens Sjæl er mine; den sjæl der synder skal dø.

⁴Ngai un, hinna tengteng keia vek ahia, pa hinna keia a hih bang mahin tapa hinna leng keia ahi: kha khial peuhmah a si ding.

⁵Når en Mand er retfærdig og gør Ret og Skel,

⁵Himahleh mi a diktata, siang leh dik lel a hiha,

⁶ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru eller nærmer sig en Kvinde, så længe hun er uren,

⁶Mun sangtea ne loua, Israel inkote milim lam nga sam loua, numei kizen nai lou leng naih sam loua, kuamah tunga thil hihkhial loua,

⁷eller volder noget Menneske Men, men giver sit Håndpant tilbage, ikke raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,

⁷leibami thil khamna koih penawn jawa, kuamah hiamgama lok loua, gilkial kianga nek ding piaa, vuaktang puan silh saka;

⁸ikke låner ud mod Åger eller tager Opgæld, men holder sin Hånd fra Uret, fælder redelig Dom Mand og Mand imellem,

⁸a pung delh dinga leitawi sak loua, a leitawi leng lasam loua, thil gilou hihdia a khut kideka, mi leh mi kikala vaihawmna dik taka hihpuaka.

⁹vandrer efter mine Anordninger og tager Vare på at udføre mine Lovbud, han er retfærdig, han skal visselig leve, lyder det fra den Herre HERREN.

⁹ka dan bawlte juia, dik taka hiha, ka vaihawmnate a zuih leh, mi diktat ahi a, a hing ngei ding chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

¹⁰Men avler han en Voldsmand til Søn, som udøser Blod og gør en eneste af disse Ting

¹⁰Himahleh tapa guktakching a suana, sisan suahmi a hiha, hiai bang himhim a hiha,

¹¹medens han selv ikke gjorde nogen af disse Ting - spiser på Bjergene, skænder sin Næstes Hustru

¹¹A hih ding zopena hih louha, mun sangtea a nek jawka, a innveng ji a hihbuaha,

¹²volder de arme og fattige Men raner, ikke giver Håndpant tilbage, men løfter sit Blik til Afgudsbillederne, gør, hvad vederstyggeligt er,

¹²Genthei leh tasam te a simmoha, a loha, a khamna koih a piak louha, milimte lam angata, thil kihhuai tengteng a hihta ngala, a si ngeingei ding, amah sisanmoha, a loha, a khamna koih a piak louha, milimte lam a ngata, thil kihhuai a hiha,

¹³låner ud mod Åger og tager Opgæld, så skal han ingenlunde leve; han har øvet alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig lide Døden, hans Blod skal komme over ham.

¹³A pung delha ap piaka, a pung a lak lai leh, a hing ding hia? a hing het kei ding; hiai thil kihhuai tengteng a hihta ngala, a si ngeingei ding, amah sisan moh a puak ding ahi.

¹⁴Men sæt, at Sønnen avler en Søn, som ser alle de Synder, Faderen gjorde, og at han bliver angst og ikke bærer sig således ad,

¹⁴Huan, ngai in, tapa na nei tei taleh, a pa thil gilou hihsa tengteng a muha, laua,

¹⁵ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru

¹⁵Huchibang a hih tei tei louha, mun sanga anek louha, Israel inkote milim lamte a ngat louha, a inveng ji a hihnit louha,

¹⁶eller volder noget Menneske Men eller tager Håndpant eller raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,

¹⁶Kuamah tunga thil a hihkhelh louha, khamnakoih bangmah la loua, kuamah lok loua, gilkialte nek ding pe jawa, savuakte a silh saka.

¹⁷holder sin Hånd fra Uret, ikke tager Åger eller Opgæld, men holder mine Lovbud og vandrer efter mine Anordninger, så skal han ikke dø for sin Faders Misgerning, men visselig leve.

¹⁷Genthei laka a khut a kidek saka, a nou leh a pung la loua, ka thupiakte zanga ka dan bawlte huimi a hih leh, a pa thulimlouhna jiakin a si kei dinga, a hing zo ngei ding ahi.

¹⁸Hans Fader derimod døde for sin Misgerning, fordi han øvede Vold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt.

¹⁸A pa bel khel taka mi a nuaisiaha, a unaupa hiamgama suala, a mite laka thil hoihlou a hih jiakin, ngaiin, a thulimlouhna jiakina si ding ahi.

¹⁹Og I siger: "Hvorfor skulde Sønnen ikke bære Faderens Misgerning?" Nej, thi Sønnen gjorde Ret og Skel, holdt alle mine Lovbud og levede efter dem. Visselig skal han leve.

¹⁹Himahleh, Bangdia tapain apa thulimlouhna thuak lou ding? na chi nak uh? Tapain dan a zuiha thil kizen a hiha, ka dan bawlte tengteng a zuiha, a hih lai leh, a hing ngeingei ding hi.

²⁰Den Sjæl, der synder, den skal dø; Søn skal ikke bære Faders Misgeming, ej heller Fader Søns. Over den retfærdige skal hans Retfærdighed komme, over den gudløse hans Gudløshed.

²⁰Kha khial a si ding: tapain a pa thulimlouhna a thuak kei dinga, pain leng tapa thulimlouhna a thuak sam kei ding; mi diktat diktatna amah mah tungah a om ding, mi gilou gitlouhna amah mah tungah a om ding.

²¹Men når den gudløse omvender sig fra alle de Synder, han har gjort, og holder alle mine Anordninger og gør Ret og Skel, da skal han visselig leve og ikke dø.

²¹Himahleh, mi gilouin a khelhna hih tengteng a lehngatsana, ka dan bawlte a zuiha, dan juia thil diktat a hih leh a hing ngei ding, a si kei ding.

²²Ingen af alle de Overtrædelser, han har øvet, skal tilregnes ham; i Kraft af den Retfærdighed, han øver, skal han leve.

²²Tatlekna a nahihsa himhim theihsak a hita kei ding: a na hihsa a diktatnaah a hing ding,

²³Mon jeg har Lyst til den gudløses Død, lyder det fra den Herre HERREN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, så han må leve?

²³Mi gilou sihna ah kipahna himhim ka nei ahia? A lampite a lehngatsana, a hinna zopen lou? chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi

²⁴Men når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret, lignende Vederstyggeligheder, som den gudløse øver, så skal ingen af de retfærdige Gerninger, han har gjort tilregnes ham; for den Troløshed, han øvede, og den Synd, han gjorde, skal han dø.

²⁴Ahihhangin mi diktatin a diktana lampi a lehngatsana, thulimlouhnate a hiha, mi giloute hih bangjela thil kihhuaite a hinin a hing dia hia? A thil diktat hih tatlekna hih ah leh a khelhna hihah, huai mahmah ah a si ding.

²⁵Og I siger: "HERRENs Vej er ikke ret!" Hør dog, Israels Hus! Er det min Vej, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?

²⁵Himahleh, TOUPA hih dan a kibang gige kei hi, na chi sek uh. Israel inkote aw, ngai un: ka hihdan a kibang gige kei maw? na hih dan uh a kibang kei gige jaw ahi kei maw?

²⁶Når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret, skal han dø; for den Uret, han gør, skal han dø.

²⁶Mi diktatin a diktatnate a lehngatsana, thulimlouhnate a hih leh huaiah a si dinga, thulimlouhna a hih ah a si ding.

²⁷Men når en gudløs vender sig fra den Gudløshed, han har øvet, og gør Ret og Skel, skal han holde sin Sjæl i Live.

²⁷Huailou leng, mi gilouin a khelhna a hihsa te lehngatsana, dan a zuiha, thil diktat a hih leh a hinna a humbit ding.

²⁸Han vendte sig fra alle de Overtrædelser, han havde øvet; han skal visselig leve og ikke dø.

²⁸A kingaihtuaha, a tatlekna a nahihsa tengteng a lehngatsan jiakin a hing ngei ding, a si kei ding.

²⁹Og Israels Hus siger: "HRRENs Vej er ikke ret!" Er det min Vej, Israels Hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?

²⁹Himahleh Israel innkoten, TOUPA hihdan a kibang gige kei hi, a chi ua, Aw Israel innkote aw, ka hihdante a kibang gige ahi zo kei maw?

³⁰Derfor dømmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN. Vend om og omvend eder fra alle eders Overtrædelser, at de ikke skal blive eder Årsag til Skyld.

³⁰Nou hih dante bel a kibang kei gige jaw ahi kei maw? Huaijiakin, awIsrael inkote aw, mi chih, noumau hihdan bang jelin vai ka honhawm sak dinga, chih TOUPA PATHIAN thupawt ahi. Kihei unla, na tatlekna tengtengte uh lehngatsan un: huchiin thulimlouhna na puk siatna uh ahi sin kei ding hi.

³¹Gør eder fri for alle de Overtrædelser, I har øvet imod mig, og skab eder et nyt Hjerte og en ny Ånd; thi hvorfor vil I dø, Israels Hus?

³¹Na tatlekna tengteng uh, na tatleksate uh pai mang vek unla, lungtang thak leh lungsim thak kibawl: Bang dingin na si ding ua oi, aw Israel innkote aw?Mi sihnaah lah kipahna mahmah ka neikeia, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi: huaijiakin kihei unla, hing un.

³²Thi jeg har ikke Lyst til nogens Død, lyder det fra den Herre HERREN. Omvend eder derfor, så skal I leve!

³²Mi sihnaah lah kipahna mahmah ka neikeia, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi: huaijiakin kihei unla, hing un.