¹I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle af Israels Ældste for at rådspørge HERREN, og de satte sig lige over for mig.

¹Huan, hichi ahia, kum sagihna, kha ngana, huai kha ni sawm niin Israel upa kuatehiam TOUPA thu dong dingin a hongpai ua, ka maah a tu uh.

²Så kom HERRENs Ord til mig således

²Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga, ka kiangah,

³Menneskesøn, tal til Israels Ældste og sig: Så siger den Herre HERREN: Kommer I for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder, lyder det fra den Herre HERREN.

³Mihing tapa, Israel upate houpih inla, a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Kei thudong dia hongpai na hi uh hia? A hina ka hin laiteng, noute thudotin ka om kei ding, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chi in.

⁴Vil du dømme dem, vil du dømme, Menneskesøn? Så forehold dem deres Fædres Vederstyggeligheder

⁴Amau na hawmsak kei dia hia? Mihing tapa, hawmsak tanla, a pate uh kihhuainate theisakin;

⁵og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min Hånd til Ed for Jakobs Huses Afkom og gav mig til Kende for dem i Ægypten; jeg løftede min Hånd for dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.

⁵Huan a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Israelte ka tel nia Jakob inkote telte kiangah ban jak hiala Aigupta gama a kiang ua ka kitheihsaka, a kiang ua ka khut ka jaka, Kei TOUPA na Pathian uh ka hi a, chia,

⁶Dengang løftede jeg min Hånd og tilsvor dem, at jeg vilde føre dem ud af Ægypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande.

⁶Huai nia Aigupta gam akipan pi khiaa, amaha dia gam kham, nawitui leh khuaijua luang gam, gam tengtenga kilawmpena pi lut dinga ka khut ka jak niin a kiang uah.

⁷Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige Guder, som hans Øjne hænger ved; og I må ikke gøre eder urene ved Ægyptens Afgudsbilleder. Jeg, HERREN, er eders Gud!

⁷Mi chihin na mit ua muh thil kihhuai pai mang unla, Aigupta gama milimtein kihihnin kei un, kei TOUPA na Pathian uh ka hi hi, chiin ka gen a.

⁸Men de var genstridige imod mig og vilde ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige Guder, som deres Øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens Afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem og køle min Harme på dem midt i Ægypten.

⁸Himahleh, ka tungah a hel ua, honlimsak himhim kei ua, mi chihin a mit ua muh thil kihhuaite leng a pai mang kei ua, Aigupta milimte leng a lehngatsan sam kei uh: Huaiah a tung ua ka hehna lungdam sak dingin Aigupta gamsung ngei ah a tunguah ka hehna ka leihbo na diamah, ka chi hi.

⁹For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis Påsyn jeg havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.

⁹Himahleh, keimah min jiakin ka gamtang zotaa, a omna namte uh mitmuhin Aigupta gam akipan pi khiain a kiang uah ka kitheisaka, huai namte mitmuhin ka min gensiata a om louhna dingin.

¹⁰Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i Ørkenen;

¹⁰Huchiin Aigupta gam pawt san dingin ka chitaa, gamdaiah ka honpi luttaa.

¹¹og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud; det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem.

¹¹Huan ka dan bawlte amaute ka piaa, ka thugelte ka ensaka, huai min a zuih ua a hinna dingun.

¹²Også mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde være et Tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger dem.

¹²Huailou leng kei leh amaute kikala chiamtehna dingin ka khawlnite amau ka piaa, kei TOUPA, amaute koihtuampa ka hi chih a theihtheihna dingun.

¹³Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørkenen; de vandrede ikke efter mine Anordninger, men lod hånt om mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater vanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem i Ørkenen og tilintetgøre dem.

¹³Himahleh Israel inkote gamdai ah ka tungah a hel ua, ka danbawlte a jui kei ua, ka thugelte, min a hiha a hinna ding takuh a pai khia ua, ka khawlnite leng nakpitakin a bohsia ua; Huchiin gamdai ah amau hihmang dingin ka hehna a tunguah ka leihna diamah, ka chi a.

¹⁴For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.

¹⁴Ka pi khiak laiin a theimite nam mahmah mitmuha hihsiata a om louhna dingun ka min jiakin ka gamtang zota ahi.

¹⁵Og jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikke vilde føre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der flydler med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande,

¹⁵Huailouin huai gamdaiah ka gam piak, nawitui leh khuaijua luang gam, gam tengtenga kilawmpen ah ka pi lut kei ding, ban jak hialin ka chi a;

¹⁶fordi de lod hånt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte holdt sig til deres Afgudsbilleder.

¹⁶Ka thugelte a pai khia ua, ka dan bawlte a jui kei ua, ka khawlnite a bohsiat jiak un: a lungtang un a milimte uh a jui ngal ua.

¹⁷Jeg havde Medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke Ende på dem i Ørkenen.

¹⁷Himahleh hihmang lou dingin ka mitin a muh maihta a, gamah leng ka hihmang vekta kei hi.

¹⁸Så sagde jeg til deres Sønner i Ørkenen: Følg ikke eders Fædres Anordninger, hold ikke deres Lovbud og gør eder ikke urene med deres Afgudsbilleder.

¹⁸Huan gamdai ah a tate uh kiangah, Na pate uh dan bawl jui kei unla, a thugelte uh jui kei unla, a milimte un kihihnin sam kei un;

¹⁹Jeg, HERREN, er eders Gud! Følg mine Anordninger og tag Vare på at holde mine Lovbud;

¹⁹Kei TOUPA na Pathian uh ka hia, ka dan bawlte jui unla, ka thugelte vom unla, jui un:

²⁰hold mine Sabbater hellige, så de bliver et Tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.

²⁰Ka khawlni tang unla, kei leh noute kikala chiamtehna ahi dinga, TOUPA na Pathian uh ka hi chih na theihna uh ahi sin hi, ka chi a.

²¹Men også Sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine Anordninger og tog ikke Vare på at holde mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine Sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min Harme over dem og køle min Vrede på dem i Ørkenen.

²¹Himahleh a tate uh ka tungah a hel ua, ka dan bawlte a jui kei ua, ka thugelte, min a hiha a hinna ding tak, jui dingin a vom sam kei uh; khawlnite a bohseta ua; Gamdai ah ka hehna lungdamsak dingin a tunguah ka hehna ka leihna diamah, ka chi a.

²²Dog holdt jeg min Hånd tilbage, og jeg greb ind for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.

²²Himahleh ka khut ka kideksaka, ka pi khiak lai atheimite nam ngei mitmuh a hihsiata a om louhna dingun ka min jiakin ka gamtang zota ahi.

²³Jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg vilde sprede dem blandt Folkene og udstrø dem i Landene,

²³Huailou leng, namte lakah amau ka dalhsak dinga, gam chih ah ka thelthang sak ding, gamdai ah ban jak hialin ka na chi a.

²⁴fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod hånt om mine Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øjne hang ved deres Fædres Afgudsbilleder.

²⁴Ka thugelte a jui kei ua, ka dan bawlte a pai khia ua, ka khawlnite a bohsia ua, a pate uh milim lam a ngat jiakun,

²⁵Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved hvilke de ikke vandt Liv;

²⁵Huailou leng, dan bawl hoih lou ka piaa, a hin louhna ding ua thugelte toh;

²⁶jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der åbner Moders Liv, gå igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til at stivne af Rædsel, at de måtte kende, at jeg er HERREN.

²⁶A thil tan uh, sul hongmi tengten mei a paihna uah amaute ka hihnina, ka lungjuang saka, a tawpa TOUPA ka hi chih a theihna ding un.

²⁷Derfor, Menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Eders Fædre hånede mig ydermere ved at være troløse imod mig.

²⁷Huaijiakin mihing tapa, a kiang uah thu gen inla, a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Na pate un hialte ah a hon gense lailai uh ahi, ka tunga tatlekna thil ahih uahte.

²⁸Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Hånd havde svoret at give dem; men hver Gang de så en høj Bakke eller et løvrigt Træ ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deres Drikofre.

²⁸Ban jak hiala amaute ka chiam gamah ka honpi lutin, tang sang leh sing buk lian a muh peuhmah uah a kithoihnate uh a lan ua, a thil lat uh hehhuai mahmahte a pia uh. A gimlimte uh a bawl ua, a dawn ding thil latte uh a bungkhe ngal ua, chiin.

²⁹Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerhøj, I går hen til?" Og derfor bærer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhøj.

²⁹Huchiin ken a kianguah, Mun sanga na hoh nak uh bang na chihna uh ahia? ka chi a; huchiin a min adingin tuni tanin, Bamah, chih a hita hi.

³⁰Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Gør I eder ikke urene på eders Fædres Vis og boler med deres væmmelige Guder?

³⁰Huchiin Israel inkote kiangah gen inla, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Na pate uh bang jelin noumau na kihihnin un a kihhuaina bang un hup mang na hi ding uh maw?

³¹Ja, når I bringer eders Gaver, når I lader eders Sønner gå igennem Ilden, gør I eder den Dag i Dag urene til Ære for alle eders Afgudsbilleder - og så skulde jeg lade mig rådspørge af eder, Israels Hus? Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder!

³¹Na thil tan uh na lan un, na tate uh meiah na pai ua, tuni tanin na milimte tengteng un na kihihnin uh ahi kei maw? Noute thudot ding ka hi ahia, aw Israel inkote aw? A hina ka hin laiteng noute thudotin ka om kei ding, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

³²Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I siger: "Vi vil være som Folkene, som Slægterne i andre Lande og dyrke Træ og Sten!"

³²I kim ua nam dang pautuam mite banga singbul suangbul be ding I hi uh, na lungsim un na chi na ua, na hi het kei ding uh.

³³Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge.

³³A hina ka hin laiteng, khut thagui hat takin, ban jak kawm leh heh suahin na tunguah ka lal ngeingei ding, chih TOUPA PATHIAN thupawt ahi.

³⁴Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg føre eder bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er spredt,

³⁴Namte laka kipan ka honpi khe dinga, dalhsaka na omna gam ua kipan khut hat tak leh ban jak leh heh suahin ka honpi khawm ding.

³⁵og bringe eder til Folkeslagenes Ørken, og der vil jeg gå i Rette med eder Ansigt til Ansigt.

³⁵Pau tuam mite gamdai gamah ka honpi lut dinga, ki maituahin I kisual ding uh,

³⁶Som jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Ørken, vil jeg gå i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.

³⁶Aigupta gam gamdaia na pate uh ka sual bang takin nou leng ka honsual ding, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

³⁷Jeg vil lade eder gå under Staven og føre eder fuldtalligt frem.

³⁷Huan chiang nuaiah ka honlut sak dinga, thukhun delhkhumna nuaiah ka honpilut ding hi;

³⁸Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.

³⁸Huan na lakua kipan mi helte leh ka tunga talekmite ka khuah siang dinga, a omna gam ua kipanin kapi khe dinga, himahleh Israel gamah a lut het kei dinguh: huchiin TOUPA ka hi chih na thei ding uh.

³⁹Men I, Israels Hus! Så siger den Herre HERREN: Gå hen og dyrk hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min Røst og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og Afgudsbilleder.

³⁹Noute ahihleh, Aw Israel inkote aw, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Ka thu na ngaihkhiak sin kei uleh tunung chiang inleng na milim na uh sem chiat maita unla; himahleh ka min siangthou bel na thilpiakte u leh na milimte un na hihnin ta kei ding uhi.

⁴⁰Thi på mit hellige Bjerg, på Israels høje Bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge efter eders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.

⁴⁰Ka tang siangthou, Israel sanna tang ah, huaiah Israel inkote tengtengin a vek un, huai gamah ka na a sem ding uh; huaiah amaute ka pakta ta dia, huaiah na thillatte uh na thilpiak hoih tatate uh, na thil tan tengteng uh ka deihta ding.

⁴¹Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, når jeg fører eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande, hvor I er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den Hellige for Folkenes Øjne.

⁴¹Namte lak akipan ka hon lak khiak hun chiangin leh gam chiha na dalhna ua kipan ka honpi khawm hun chiangin, gimlim dingin noute ka honsangta dinga, namte mitmuhin noute ah ka sianthoudan a langta ding, TOUPA PATHIANIN a chi hi.

⁴²Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg fører eder til Israels Jord, det Land, jeg med løftet Hånd svor at give eders Fædre.

⁴²Huan Israel gam, ban jak hiala na pate uh piak ka chiam gama noute ka honpi lut hun chiangin TOUPA ka hi chih na thei ding uh,

⁴³Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde eder urene med, så I ledes ved eder selv for alt det onde, I øvede.

⁴³Huan huaiah n aomdante u leh na thilhih uh, na kihihnitna tengteng uh na thei t ading uh; huchiin na thilhoih lou hih tengtengte uh jiakinnoute mitmuh ngeiin na kihta ding uhi.

⁴⁴Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg gør således med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skændige Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.

⁴⁴Huan na omdan hoihloute uh bang hi loua, na thilhih uh thulimloute bang leng hi sam loua, ka min jiaka noute ka honpichin sak hun chiangin, aw Israel innkote aw, TOUPA kahi chih na thei ta ding uh, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chiin.

⁴⁵HERRENs Ord kom til mig således:

⁴⁵Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga, ka kiangah,

⁴⁶Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Sønden og lad din Tale strømme sønderpå og profeter mod Sydlandets Skov!

⁴⁶Mihing tapa, sim lam masuan inla, simlam ngain na thu khah inla, sim lam gammangpi lamah thu gen inla,

⁴⁷Sig til Sydlandets Skov: Hør HERRENs Ord! Så siger den Herre HERREN: Jeg sætter Ild på dig, og den skal fortære alle Træer i dig, både friske og tørre; den luende Ild skal ikke slukkes, og alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.

⁴⁷sim lam gammangpi kiangah, TOUPA thu ngai in, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Ngai in, nangah mei ka toh dinga, nanga sing hing tengteng a kang bei dinga, sing keu peuhmah leng: mei kuang luahluah a dai kei ding, sim akipana mal tanin, matuah teng a kangvom ding hi.

⁴⁸Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har tændt den; den skal ikke slukkes!

⁴⁸Huan mi tengtengin kei TOUPA meikhahpa ka hi chih a mu ding ua, a mit kei ding, a chi hi, chi in, a chi a.Huchiin ken, A! TOUPA PATHIAN, Gentehna thugenmi lel avele, honchi kei dia, ka chi a.

⁴⁹Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid taler i Lignelser!"

⁴⁹Huchiin ken, A! TOUPA PATHIAN, Gentehna thugenmi lel avele, honchi kei dia, ka chi a.