¹I det tolvte År på den første dag i den tolvte måned kom HERRENs Ord til mig således:

¹Huan hiai ahi, kum sawmlehnihna, kha sawmlehnihna, huai kha ni khat nia TOUPA thu ka kianga hong tung:

²Menneskesøn, istem en Klagesang over Farao, Ægyptens Konge, og sig til ham: Du Folkenes Løve, det er ude med dig! Du var som en Drage i Havet med prustende Næse, med Fødderne plumred du Vandet, oproded dets Strømme.

²Mihing tapa, Aigupta kumpipa Pharo sunna la phuak inla, a kiangah: Namte humpinelkai lunlai kibatpih: tuipia olepi na bang zaw hi; na naka tuite phuansakin, na khein na tok nina, aluite uh na ninsak vekta.

³Så siger den Herre HERREN: Jeg breder mit Garn over dig ved en Sværm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net.

³TOUPA PATHIANIN hichiin achi: ka lenin ka honkhuh dinga, mi tampi toh, ka lenin nang a honman ngeingei ding uh.

⁴Jeg kaster dig på Land og slænger dig hen på Marken, lader alle Himlens Fugle slå sig ned på dig og al Jordens Dyr blive mætte ved dig.

⁴Gamlak ah ka honnuse dinga, gamlakah ka honpai ding; tung a leng tengteng ka samkhawm ding, na tungah; nang in leipumpi gamsa, ka taisak ding hi.

⁵Jeg lægger dit Kød på Bjergene, fylder Dalene op med dit Ådsel,

⁵Tang chih ah na sa ka lui dinga; na luangin guamte ka dimsak ding.

⁶vander med dit Udflåd Jorden lige til Bjergene, Kløfterne skal fyldes af dit Blod.

⁶Na tenna gam tang tanin, ka sil ding, na sisanin; guam chih leng a dim ding, nangmahin.

⁷Jeg skjuler Himlen, når du slukkes, klæder dens Stjerner i Sorg, jeg skjuler Solen i Skyer, og Månen skinner ej mer.

⁷Ka honchimih sak hun chiangin, van ka khuh in aksi ka mialsak ding; meipiin ni ka liah mang ding; khain a vakna a suah kei ding hi.

⁸Alle Himmellys klæder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i Mørke, lyder det fra den Herre HERREN.

⁸Na tungah van vakna teng ka mialsak ding; na gamah khomial ka leng sak ding, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chiin.

⁹Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, når jeg bringer dine Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender;

⁹Na theihlouh gama namte laka na siatna ka tunsak hun chiangin mi tampite lungtang ka lungzingsak ding.

¹⁰jeg lader mange Folkeslag stivne af Rædsel over dig, og deres Konger skal gyse over dig, når jeg svinger mit Sværd for deres Ansigter; de skal ængstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du falder.

¹⁰A hi, mi tampi nangmah ah lamdangsain ka bawl dinga, a ma ua ka namsau ka leh hun chiangin nang jiakin a kumpipate uh leng mulkimhuai a sa un a lau mahmah ding uh; na puk niin mi chihin a hin uh tan lauin a lingling ding uhi.

¹¹Thi så siger den Herre HERREN: Babels Konges Sværd skal komme over dig.

¹¹TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ngala: Babulon kumpipa namsau na tungah a hongtung sin.

¹²Jeg styrter din Hob ved Heltes Sværd, de grummeste af alle Folkene; de hærger Ægyptens Pragt, og al dets Hob lægges øde.

¹²Na mite ka puksak ding, galhatmite namsauin, namte laka kihtakhuai pente ahi uh, a hihse ding uh. Aigupta mite thupina, a mipite tengteng a hihmang ding uh.

¹³Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;

¹³Tui tampi gei gamsa teng ka hihmang ding; mi kheten a ngap ninta kei ding; gamsa kheten leng a ngap nin sam kei ding hi.

¹⁴så lader jeg Vandene klares og Strømmene flyde som Olie - lyder det fra den Herre HERREN -

¹⁴Huchiin tui ka chim sak dinga, ka luang sak ding, luite, sathau bangin, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

¹⁵når jeg gør Ægypten til Ørk, så Landet og dets Fylde er øde, når jeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er HERREN.

¹⁵Aigupta gam ka hihse gawp dia, a hauhna tengtengah vuaktangin, a sunga tengte ka phuk mang hun in kei TOUPA kahi chih a thei ngei ding uh.

¹⁶Dette er en Klagesang, som du skal kvæde; Folkenes Kvinder skal kvæde den; over Ægypten og al dets larmende Hob skal de kvæde den, lyder det fra den Herre HERREN.

¹⁶Hiai a kahla ding uh ahi; nam chih tanuten hiaia kahin Aigupta leh a mi tengteng a sun ding uh, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

¹⁷I det tolvte År på den femtende Dag i..." Måned kom HERRENs Ord til mig således:

¹⁷Huan hichi ahi a, kum sawmlehnihna, huai kha ni sawmlehnga niin TOUPA thu ka kiang ah a hongtunga, ka kiang ah,

¹⁸Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende Hob; syng Klagesang over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt dem, der steg ned i Dybet!

¹⁸Mihing tapa, Aigupta mipite kah ekek inla, amah leh nam minthang tak tanute kokhuka pai suk khinte toh lei nuainung lamah paikhia in.

¹⁹Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!

¹⁹Kilawmna ah kua ahia khup? Pai suk inla zeksumlouhte lakah lum in.

²⁰Midt iblandt sværdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob skal ligge hos ham.

²⁰Namsaua thahsate lakah a puk ding ua, namsau kianga piak ahi khin ua, amah leh a mite tengteng kai mang un.

²¹Heltenes Førere skal tale til ham midt i Dødsriget: "Er du mægtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!"

²¹Sheola om galhat mi mahmahten amah leh a panpihmite a be ding ua; a paisuk ua, a lum nilouh ua, namsaua thah, zeksumlouhte.

²²Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd;

²²Huailaiah Asshur leh a heute tengteng a om ua; a hante uh amah kimah a oma: a vek un thah, namsau a puk vek ahi uh.

²³han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd, de, som spredte Rædsel i de levendes Land.

²³A hante uh kokhuk thuk penah a oma, a han kimah a heute a om uh; a vek ua thah, namsaua a puk vek, mi hing gam galmuanglou sakmite ahi uh.

²⁴Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de dræbt, faldet før Sværd, og de for uomskårne ned i Underverdenen, de, som spredte Rædsel i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

²⁴Huailaiah Elam leh a han kimah a heute a om ua; a vek ua, namsaua puk, lei nuainunga zeksumlouha pai suk. Mi hing gam galmuanglou sakmite, a zahlakna uh kokhuka paipih sukte ahi uhi.

²⁵Iblandt dræbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi Rædsel for dem bredte sig i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dræbte.

²⁵Mi thahte lakah amah leh a heute lupna a bawlsak ua, a hante amah kimah a oma; a vek un zeksumlouh, namsaua thah, ahi ua; a kihtakhuaina uh mi hing gam gallauna ahi nak a; kokhuka paisuk tate toh a zahlakna uh a pua ua, mi thahte lakah a om sak uhi.

²⁶Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres Grave; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi de spredte Rædsel i de levendes Land;

²⁶Huailaiah Meshek leh Tubal, a heute uh toh a om ua; a hante uh amau kimah a om a; a vek un zeksumlouh, namsaua thah ahi uh; a kihtakhuaina un mihing gam a hihmang sek ngala.

²⁷de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kæmper, som for til Dødsriget i deres Rustninger, hvis Sværd blev lagt under deres Hoveder, og hvis Skjolde dækkede deres knogler; thi Rædsel for Heltene rådede i de levendes Land.

²⁷Zeksumlouh, mi hat pukte, kidouna galvan toha Sheola paisuk tate, a namsau uh lukhama, a guhte uh tunga a lum omte kiangah a lum kei uh: amau lah mi hing gama mi hatte launa ahi ngal ua.

²⁸Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt de sværdslagne.

²⁸Nang zaw zeksumlouhte lakah kitan lemlumin na om dinga, namsaua site kiangah na lum ding.

²⁹Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres Grave hos de sværdslagne; hos de uomskårne ligger de, hos dem, der steg ned i Dybet.

²⁹Huailaiah Edom, a kumpipate leh a heutute tengteng a om ua: a hatna ua; namsaua thahte lakah a sial uh hi; zeksumlouh, kokhuka pai suksate kiangah lum uhi.

³⁰Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for ned til de dræbte, beskæmmede trods den Rædsel, de spredte ved deres Heltekraft; de ligger uomskårne blandt de sværdslagne, de bærer deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

³⁰Huailaiah mallam heutute, a vek un, Sidon mi tengteng, thahte laka pai suksate a om ua, a hatna un mi a gallau sak sek naa, a zum ua, zeksumlouhin namsaua thahte lakah a lum ua; kokhuka paisuk khinte toh a zahlak khawmta uhi.

³¹Dem ser Farao og trøster sig over al sin larmende Hob, lyder det fra HERREN.

³¹Pharoin a na mu dinga, a mite tengteng a lungmuan loh ding, Pharo leh a sepaih hon tengteng, namsau a thahte ngei leng, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.Mihing gamah gallauna a lengsak a, zeksumlouh, namsaua thahte lakah a lum ding, Pharo leh a mi tengteng ngei, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, a chi a.

³²Thi han spredte Rædsel i de levendes Land, men nu ligger han imellem uomskårne, blandt de sværdslagne, Farao med al sin larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.

³²Mihing gamah gallauna a lengsak a, zeksumlouh, namsaua thahte lakah a lum ding, Pharo leh a mi tengteng ngei, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, a chi a.