¹HERRENs Ord kom til mig således:

¹Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga,

²Menneskesøn, tal til dine Landsmænd og sig: Når jeg fører Sværdet over et Land, og Folket i Landet tager en af sin Midte og gør ham til deres Vægter,

²Mihing tapa, na nam tate kiangah thu gen inla, akiang uah, Gam tunga namsau ka hontut leh gam miten a lak ua pat mikhat a tel khiak ua, galvilmi dia a koih uleh,

³og han ser Sværdet komme over Landet og støder i Hornet og advarer Folket,

³Aman gam tunga namsau hongtung a muh leh pengkul a mut dinga, mipite a kigalging sak ding;

⁴men den, der hører Hornets Klang, ikke lader sig advare, og Sværdet kommer og river ham bort, da kommer hans Blod over hans Hoved.

⁴Huchiiin kuapeuh pengkul ging zaa poisalou mi, namsau hongtungin man loh tamahleh, a sisan moh a mahmahin a po dinga hi.

⁵Han hørte Hornets klang uden at lade sig advare, hans Blod kommer over hans Hoved; men den, som har advaret, har reddet sin Sjæl.

⁵Pengkul ging a zaka a poisaklouh jiakin a sisan moh a puak mai dinga hi: a napoi sak lebel a hin a humbit sin ahi.

⁶Men når Vægteren ser Sværdet komme og ikke støder i Hornet, så at Folket ikke advares, og Sværdet kommer og over en af dem bort, så rives han vel bort for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af Vægterens Hånd.

⁶Himahleh galvilmiin namsau hongtung a muha, a pengkul a mut louha, mipite a kigalgin louh ua, namsau a hongtuna, a lak ua mi kua hiamin a man loh leh a thulimlouhnain a mangthang dinga, a sisan phu galvilmi akipan ka la ding, chiin.

⁷Men dig, Menneskesøn, har jeg sat til Vægter for Israels Hus; hører du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.

⁷Huchibangin nang, mihing tapa, Israel inkote adia galvil dia ka honbawl na hi; huaijiakin ka kama thu pawt ngaikhia inla, ka kianga kipan kigalginna ding thu a kiang uah hilh in.

⁸Når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og du ikke taler for at advare ham mod hans Vej, så skal den gudløse vel dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.

⁸Mi gilou kiangah, Aw mi giloupa, si mahmah ding na hi, ka chiha, mi gilou a omdan paisan dinga na hilh kei leh migilou a gitlouhna ah a si dinga, a sisan phu bel nang akipan ka la ding.

⁹Advarer du derimod den gudløse mod hans Vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin Misgerning, men du har reddet din Sjæl.

⁹Himahleh mi gilou a omdan paisan dinga na hilha, a omdan a paisan kei lai leh, a gitlouhna ah a si dinga, nang bel na hin na humbit ding hi.

¹⁰Og du, Menneskesøn, sig til Israels Hus: I siger: "Vore Overtrædelser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor kan vi da leve?"

¹⁰Huan mihing tapa, nang Israel inkote kiang ah thu gen inla, Hichibangin na chi ua, ka tatleknate uh leh ka khelhnate un a hondelhkhuma, huai jiakin ka thanggawp uh ahi, bangchiin ka hing nilouh thei ding ua? Na chi ua;

¹¹Sig til dem: Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg har ikke Lyst til den gudløses Død, men til at han omvender sig fra sin Vej, at han må leve! Vend om, vend om fra eders onde Veje Hvorfor vil I dø, Israels Hus?

¹¹A hina ka hin laiteng, mi gilou sihna ah kipahna himhim ka neikeia, mi gilouin a omdan a paisana a hin ka kipahlam ahi zaw. Na omdan hoih lou ua kipan kik un, kik un, Aw Israel inkote, bang dia si ding na hi ua? chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chiin genin.

¹²Men du, Menneskesøn, sig til dine Landsmænd: Den retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham, den Dag han synder, og den gudløses Gudløshed skal ikke fælde ham, den Dag han omvender sig fra sin Gudløshed, og en retfærdig skal ikke blive i Live ved sin Retfærdighed, den Dag han gør Synd.

¹²Huan nang, mihing tapa, na nam tate kiangah gen inla, Mi diktat diktannain a tatlekna niin amah a humhumbit kei dinga, mi gilou gitlouhnain leng a thulimlouhna a lehngatsan niin a puksak kei dinga, mi diktat lah a khelhna niin a diktatnain a hing thei tuan sam kei ding.

¹³Når jeg siger til den retfærdige: "Du skal visselig leve!" og han stoler på sin Retfærdighed og øver Uret, så skal intet af hans Retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den Uret, han øver.

¹³Mi diktat kiangah, na hing ngeingei ding, chih ka genin, a diktatna muanga thil a hihkhelh leh a thil dik hih khat leng thei gige ahi kei ding; a thil hihkhelhsaah a si zo ding.

¹⁴Og når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og han omvender sig fra sin Synd og gør Ret og Skel,

¹⁴Huan migilou kiangah, ka chih nawn leuleuin, a gitlouhnate a lehngatsana a siang leh a dik a nahiha,

¹⁵idet han giver Pant tilbage, godtgør, hvad han har ranet, og følger Livets Bud uden at øve Uret, så skal han leve og ikke dø;

¹⁵Mi gilouin mi koih khamnate a piak kika, a thil gukte apiak nawna, hinna dante a zuiha, thulimlouhna bangmah a hih kei leh a hing ngeingei dinga, a si kei ding.

¹⁶ingen af de Synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har gjort Ret og Skel, visselig skal han leve.

¹⁶Khelhna a nahihsa bangmahte theihgige ahi ta kei dinga, a siang leh a dik a na hihtaa, a hing ngeingei ding.

¹⁷Og så siger dine Landsmænd: "Herrens Vej er ikke ret!" Men det er deres Vej, som ikke er ret.

¹⁷Himahleh na nam taten, TOUPA thilhih dan a kikim kei, a chih un amau hih dan a diktat kei zaw ahi ngala.

¹⁸Når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og øver Uret, skal han dø;

¹⁸Mi diktatin a diktatna a lehngatsana, thil gilou a nahih leh huai jiakin a si mai ding.

¹⁹og når den gudløse omvender sig fra sin Gudløshed og gør Ret og Skel, skal han leve!

¹⁹Huan mi gilouin a gitlouhna a lehngatsana, a siang leh a dik a hih leh huai jiakin a hing ding.

²⁰Og dog siger I: "Herrens Vej er ikke ret!" Jeg vil dømme eder hver især efter eders Veje, Israels Hus.

²⁰Himahleh TOUPA hihdan a kikim kei, na chi ua, aw Israel inkote mi chih noumau hih dan bangbangin ka honlel sak dinga hi, a chi a.

²¹I vor Landflygtigheds ellevte År på den femte Dag i den tiende Måned kom en Flygtning fra Jerusalem til mig med det Bud: "Byen er indtaget!"

²¹Huan hichi ahi a, i saltan kum sawmlehnih, kha sawmna, huai kha ni nga niin Jerusalem akipan tai khia mi khat ka kiangah a hongpaia, khopi zoh a hita, a hongchi a.

²²Men HERRENs Hånd var kommet over mig, om Aftenen før Flygtningen kom, og han åbnede min Mund, før han kom til mig om Morgenen; så åbnedes min Mund, og jeg var ikke mere stum.

²²Huan huai mi taikhia a hong tun ma nitak lamin TOUPAN ka tungah a khut a ngaa; zing lama ka kianga hongpaiin ka kam a honka sak mana, huchiin ka kam ka kaa, pau theilouin ka om ta kei.

²³HERRENs Ord kom til mig således:

²³Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga,

²⁴Menneskesøn! De, der bor i Ruinerne i Israels Land, siger: "Abraham var kun een og fik dog Landet i eje; vi er mange, og os er Landet givet i Eje!"

²⁴Mihing tapa, Israel gama mun segawpsa nunga omten, Abraham khat ahi a, gam a luaha; eite bel tampi i hi ua, gam gouluah dinga piak hita ve hang, chiiin a gen ua.

²⁵Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: I spiser Kød med Blod i, løfter eders Blik til eders Afgudsbilleder og udgyder Blod, og så vil I have Landet i Eje!

²⁵Huaijiakin a kiang uah TOUPA PATHIANIN hichiin a chi: Sa sisan na ne ua, na milimte uh lamah na mitte uh na leng tou sak ua; sisan na suah ua, nouten gam na tang ding umaw?

²⁶I støtter eder til eders Sværd, I øver Vederstyggelighed, I gør hverandres Hustruer urene, og så vil I have Landet i Eje!

²⁶Na namsau uh na muang ua; thilkihhuai na hih ua; mi chihin invengpa zi na na bawlgawp ua; nouten gam na tang ding uh maw?

²⁷Således skal du sige til dem: Så siger den Herre HERREN: Så sandt jeg lever: De i Ruinerne skal falde for Sværdet; dem i åbent Land giver jeg de vilde Dyr til Æde, og, de i Klippeborgene og Hulerne skal dø af Pest.

²⁷Hichibanga a kiang ua na gen dinga hi, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi; A hina ka hin laiteng, mun segawpsa nunga omte namsauin a puk ngeingei ding ua, gam laka omte sahang kiang ah nek khit dia pe ding ka hi; kulh kip leh khuka omte hipiin a si ding uh.

²⁸Jeg, gør Landet til Ørk og Ødemark, dets stolte Herlighed får Ende, og Israels Bjerge skal ligge øde, så ingen færdes der;

²⁸Huan gam leng ka hihsiain, mulkimhuai takin ka bawl dinga; a thilhihtheihna, a kisktheihpih a beita ding; Israel tangte a segawp dinga, kuamah a vialvak nawn ta kei dinguh.

²⁹og de, skal kende, at Jeg er HERREN, når jeg gør Landet til Ørk og Ødemark for alle de Vederstyggeligheder, de har øvet.

²⁹Thil kihhuai a hih jiak ua gam ka hihgawpgawpa, mulkimhuai taka ka bawl hun chiangin kei TOUPA ka hi chih a thei ding uh.

³⁰Og du, Menneskesøn, se, dine Landsmænd taler om dig langs Murene og i Husdørene, den ene til den anden, hver til sin Broder, og siger: "Kom og hør, hvad det er for et ord, der udgår fra HERREN!"

³⁰Huan nang, mihing tapa, bang bulah kongpi ahte na nam taten a honngen susup ding ua, mi chihin a unaute kiangah, kisa dih ua: TOUPA kiang akipan thu pawt ingai khia ding uh, a kichi ding uh.

³¹Og de kommer til dig, som var der Opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine Ord. Men de gør ikke derefter; thi der er Løgn i deres Mund, og deres Hjerte higer efter Vinding.

³¹Huan a honhonin na kiangah a hongpai ding ua, ka mite bang maiin na maah a tu ding ua, na thu a ngaikhe ding ua, himahleh a zui tuan kei ding uh; a kam un itna thupitak a hihlang ding ua, a lungtang un bel punna lam a zuan ding.

³²Og se, du er dem som en, der synger en Elskovssang med liflig Røst og er dygtig til at spille; de hører dine Ord, men gør ikke derefter.

³²Huan ngaiin, nang bel amau adingin itna la, kilawm taka sak leh tum bang na hi ding: na thute a ngaikhia ua, himahleh a zui tuan kei ding uh.Hiai a hongtun hun chiangin (Ngai in, a hong tunglellel hi, ) a lak uah zawlnei a om chih a thei ding uhi, achi hi, chi in, a chi a.

³³Men når det kommer - og se, det kommer - skal de kende, at en Profet har været iblandt dem.

³³Hiai a hongtun hun chiangin (Ngai in, a hong tunglellel hi, ) a lak uah zawlnei a om chih a thei ding uhi, achi hi, chi in, a chi a.