¹HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;

¹Huan, Toupan, Abram kiangah, na kha lama kipan leh na tanaute laka kipan leh na pa in akipan pawt inla, gam ka honetsak ding lamah pain:

²så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!

²Huchiin, chi thupi mahmahin ka honbawl dinga, vual ka hon jawl dinga, na min ka hih thupi ding; huan, nang vualjawlna hiin:

³Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"

³Huan, nang hon vualjawl peuhmah ka vualjawla dinga, hon hamsiat peuhmah ka hamsiat ding: nangah leia nam chih a nuamsa ding uh, achia.

⁴Og Abram gik,som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;

⁴Huchiin Abram Toupan a kianga a gen bangin a kuantaa; Lota leng a kiangah a kuan sam hi: huan, Abram Haran khua akipan a pawt laiin kum sawm sagih leh kum nga a upa ahi.

⁵og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.

⁵Huan, Abramin a ji Sarai leh, a nau tapa Lota leh, a sum kaihkhawm tengteng uh leh, Haran khua a a mi neihte tengteng uh a pi a; Kanan gam a hoh dingin a pawtta ua; huan, Kanan gam a tungta uhi.

⁶Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.

⁶Huan, Abram huai gamah Sekem mun phain, Moreh tosaw tanin, a pai jela. Huailaiin, Kanante huai gamah a om uh.

⁷Men HERREN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HERREN. som havde åbenbaret sig for ham.

⁷Huan, Toupa Abram kiangah a kilaka, hiai gam na suante kiangah ka pe ding, achia: huchiin, huailaiah, a kianga kilak Toupa adingin, maitam a dohta hi.

⁸Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HERREN et Alter der og påkaldte HERRENs Navn.

⁸Huan, huai a kipanin Bethel suahlam a tang ah a kisuana, huai laiah a puanin a kaita a, a tumlamah Bethel a oma, a suahlamah Ai khua a om hi: huailaiah Toupa a dingin maitam a doh nawna. Toupa min a lou hi.

⁹Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.

⁹Huan, Abram Sim gam lam juanin a kisuan lailai hi.

¹⁰Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.

¹⁰Huan, huai gamah kial a keta a: huan, huai gam a nak kial mahmah jiak un, Abram Aigupta gama om tadih dingin a paisukta.

¹¹Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;

¹¹Huan, hichi ahia, Aigupta gam a lut dinga a kisak laiun, a ji Sarai kiangah, ngaiin, numei melhoih tak na hi chih ka thei hi:

¹²når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve;

¹²Huchiin, hichi ahi ding Aiguptaten nang a honmuh ding un, hiai a ji eive, a chi ding ua: huan, kei a hon that mai ding uh, nang bel a honhawi ding uh.

¹³sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"

¹³Nang jiaka hoih taka ka om theihna dingin leh nang vanga ka hin theihna dingin, asanggamnu ka hi, hehpihtakin chi jelin a chi hi.

¹⁴Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde;

¹⁴Huan, hichi ahi a, Abram Aigupta gam alut leh, Aiguptaten numei a mu ua, a mel hoih a sa mahmah ua.

¹⁵og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus.

¹⁵Pharo mi lianten leng a mu ua, Pharo kiangah a hoihdan a gen uh: huchiin, numei Pharo in ah a pi lutta uh.

¹⁶Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.

¹⁶Huan, aman Sarai jiakin Abram hoih takin a hiha: huchiin belamte, bawngte, sabengtungpate, sikhapate, sikhanute, sabengtungnute, sangawngsaute a neih lohta hi.

¹⁷Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.

¹⁷Huan, Toupan Abram ji Sarai jiakin Pharo leh a inkuante bawl namaiin a bawlta kei hi.

¹⁸Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?

¹⁸Huchiin, Pharoin Abram a sama, ka tunga na thilhih bangchidan a maia? Na ji ahi chih bang dia honhilh lou na hia? Ka sanggam nu ahi, bangdia chi na hia?

¹⁹Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!"

¹⁹Huaijiakin akeimaw ka ji dinga ka naneih hial: ahihleh, tuin enin na ji, pi inla, pai mangin, achia.Huan Pharoin a tungthu ah mi kiangah thu a piaa, huchiin amah a vakhata ua, a ji toh, a neih tengteng toh.

²⁰Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej;

²⁰Huan Pharoin a tungthu ah mi kiangah thu a piaa, huchiin amah a vakhata ua, a ji toh, a neih tengteng toh.