¹Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kunde se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham: "Min Søn!" Han svarede: "Her er jeg!"

¹Huan, hichi ahia, Isaak a hong teka, khomu theilou khopa a mit a hong mialin, a tapa upajaw Esau a sama, a kiangah, ka tapa, achia: huan, aman a kiangah, hiai ah ka om, achia.

²Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer

²Huan, aman, ngaiin, ka tek mahmaha, ka sih ni ding lah ka theikei a.

³tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gå ud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt;

³Huchiin tuin hehpihtakin na vanzat, na thal bawm leh na thalpeu, tawi inla, va gamvak inla, sakhi hon vamat sakin;

⁴lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"

⁴Huan, kasih ma a kon vualjawl theihna dingin, ka deihlam takin meh dingin limtakin honbawl sak inla, ka nek ding ka kiangah hontawi in, achia.

⁵Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,

⁵Huan, Isaakin a tapa Esau a houpih lai Rebekain a naja a. Huan, Esau sakhi benga honpo dingin a gamvakta hi.

⁶sagde hun til sin yngste Søn Jakob; "Se, jeg hørte din Fader sige til din Broder Esau:

⁶Huan, Rebekain, a tapa Jakob kiangah, ngaiin, na pan na u Esau kianga thu agen ka ja,

⁷Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for HERRENs Åsyn før min Død.

⁷Sakhi honpuakin, ka neka, ka sih ma a Toupa ma a kon vualzawlna dingin, meh limtakin honbawl sakin, chiin.

⁸Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg pålægger dig:

⁸Huchiin, ka tapa, tuin kon thupiak bangin ka thu juiin.

⁹Gå ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; så laver jeg af dem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;

⁹Gan hon lakah vahoh inla, kelnou nih hoih tak, huai a kipan in, honla in; huchiin huai a deihlam takin na pa adingin meh limtakin ka na bawl ding:

¹⁰bring så den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin Død!"

¹⁰Huan, a sih ma a honvualjawl sak dingin, a nek dingin na pa kiangah na vahohpih ding ahi, chiin, a gen a.

¹¹Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er håret, jeg derimod glat;

¹¹Huan, Jakobin, a nu Rebeka kiangah, ngaiin, ka u Esau mi mulhau ahia, kei bel mi nel ka hi,

¹²sæt nu, at min Fader føler på mig, så står jeg for ham som en Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!"

¹²Ka pan a honna jawt vialvial kha dinga, huchiin amah adingin khempa bang ka honghi dinga, vualjawl gentaklouhin hamsiat kizon lel ka hi kei ding maw, achia.

¹³Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg på mig, min Søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!"

¹³Huan, a nu in, a kiangah, ka tapa, na hamsiat muh ding ka tungah om hen: ka thu jui inla, hon valakin, achia.

¹⁴Så gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag.

¹⁴Huan, a kuana, a vala a, a nu kiangah a honpai piha huchiin, a nu in a pa deihlam takin meh limtakin a bawl hi.

¹⁵Derpå tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem på;

¹⁵Huan, Rebekain a tapa upa Esau puansilh hoihtak, inna a kianga om a la a, a tapa naupang jaw Jakob a silhsak a:

¹⁶Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om det glatte på hans Hals,

¹⁶Huan, kelnou vunte leng a khut ah leh a ngawng nelna khawngah a phah a;

¹⁷og så gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde tillavet.

¹⁷Huan, meh limtak leh tanghou a bawlte a tapa Jakob khut ah a pia hi.

¹⁸Så bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han svarede: "Ja! Hvem er du, min Søn?"

¹⁸Huan, amah a pa kiangah a hoha, Pa aw, achia: huan, aman, hiai ah ka om; ka tapa, kua zopen na hia? achia.

¹⁹Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!"

¹⁹Huan, Jakobin, a pa kiangah, na tapa upajaw Esau ka hi; non sawl bangin ka hihkhinta: hehpihtakin thou inla, non vualjawlna dingin tu inla, ka sakhi sa nein, achia.

²⁰Men Isak sagde til sin Søn: "Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min Søn?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Møde!"

²⁰Huan, Isaakin, a tapa kiangah, ka tapa, bangchidan ahia, hong man gang na tel chia? A chia.

²¹Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Søn, så jeg kan føle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!"

²¹Huan, Isaakin, Jakob kiangah, ka tapa, hehpihtakin hongnai dih ve, ka honna jawt vialvial ding, ka tapa Esau na hina na ngel hiam, achia.

²²Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: "Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!"

²²Huan, Jakobin a pa Isaak a vanaih a; huan, aman a najawt vialviala, a aw lah Jakob aw hiven, a khut khawng lah Esau khut hiven achia.

²³Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var hårede som hans Broder Esaus. Så velsignede han ham.

²³Huchiin, a u Esau khut bangin a khut a mul jiakin amah a theikei hi: huchiin a vualjawlta hi.

²⁴Og han sagde: "Du er altså virkelig min Søn Esau?" Han svarede: "Ja, jeg er!"

²⁴Huan, ka tapa Esau ngei na hi maw? achia. Huan, aman, hi e, a chi hi.

²⁵Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!" Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.

²⁵Huan, aman, hontawi naiin, huchiin ka hon vualjawlna dingin ka tapa sakhi sa ka nane ding, achia. Huan, a hontawi naia, a neta a: uain leng a honlaka, huai leng a dawn hi.

²⁶Derpå sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys mig, min Søn!"

²⁶Huan, a pa Isaakin, a kiangah, ka tapa, hongnai in, hon tawpin, achia.

²⁷Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af hans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min Søn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!

²⁷Huan, a vanaih a, a tawpa, huan, aman a puansilh gim a ja a, a vualjawl hi, enin, ka tapa gim Toupa vualjawl gam gim bang ahi:

²⁸Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod!

²⁸Huchiin, Pathianin van daitui leh, lei hoihna leh, buh tampi leh uain tampi hon pia hen:

²⁹Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!"

²⁹Nam tuamtuam ten na nasem u henla, chi tuamtuam ten chibai honbuk uhen: na unaute tungah kumpipain om inla; na nu taten chibai honbuk uhen: honhamsiatte hamsiatin om uhenla, honvualjawl peuhmah vualjawlin om uhen, a chi hi.

³⁰Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gået fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten;

³⁰Huan, hichi ahia, Isaak in Jakob a vualjawl zoh takin, Jakob a pa Isaak kianga kipan a pawt khe man lela, a u Esau sabeng a hong tunga.

³¹også han lavede en lækker Ret Mad, bragte den til sin Fader og sagde: "Vil min Fader sætte sig op og spise af sin Søns Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!"

³¹Huan, aman leng mehlim takin a bawla, a pa kiangah, Pa, thou inla, non vualjawlna dingin na tapa sakhi sa nein, achia.

³²Så sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er Esau, din førstefødte!"

³²Huan, a pa Isaakin, a kiangah, kua na hia? Achia. Huan, aman, na tapa, na tapa upajaw, Esau ka hi, achia.

³³Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: "Men hvem var da han. der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!"

³³Huchiin Isaak nakpiin a ling zungzunga, sakhi man, ka kianga a sa hontawi, na hongtun ma a ka nanek khit veka, ka vualjawlpa kua ahia? Ahi, amah vualjawlin a omta himhim ding achia.

³⁴Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt og hjerteskærende Skrig og sagde: "Velsign dog også mig, Fader!"

³⁴Esauin a pa thugen a jakin nakpi tak leh khase mahmahin a kapta a, a pa kiangah, pa aw, kei, kei leng honvualjawl mahmah ve aw, achi hi.

³⁵Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din Velsignelse!"

³⁵Huan, aman, na nauin a hong khema, nang vualjawlna a honlaksakta hi, achia.

³⁶Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse!" Og han sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?"

³⁶Huan, aman, a min dia Jakob a chih uh dik mahmah hi lou hia? Nihvei a honsuanta; ka ta masa hihna a honlaksaka; huan, ngaiin, tuin kei vualjawlna a honlaksak nawnta hi, a chi a. Huan, amah mahin, vualjawlna kei dia honsit saklou maw? a chi a.

³⁷Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn og Most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min Søn?"

³⁷Huan, Isaakin a dawnga, Esau kiangah, Ngaiin, amah na kumpipain ka bawla, a unau tengteng leng a sikha dingin ka pe veka, buh leh uain leng ka vakta; nang a din, ka tapa, bang honhihsak ding ka hia? a chi a.

³⁸Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsign også mig, Fader!" Og Esau opløftede sin Røst og græd.

³⁸Huan, Esauin, a pa kiangah, Pa, vualjawlna khat kia ahi maw na neih? Pa aw, kei leng honvualjawl mahmah ve, achia.

³⁹Så tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fra Jordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Væde ovenfra;

³⁹Huan, Esau ngaihtakin a kapta, huan, a pa Isaakin a dawnga, a kiangah, ngaiin, na omna ding lei hoihna tak leh, tunglama kipana van daitui kiakna ah ahi, na om ding;

⁴⁰af dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men når du samler din Kraft, skal du sprænge hans Åg af din Hals!"

⁴⁰Na namsauin ahi, na hin ding, na nau na leng na sem ding; huan, hichi a dinga, na kitutkhiak hun chiangin a hakkol na ngawnga kipanin na singkhe ta ding, a chi a.

⁴¹Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slå min Broder Jakob ihjel!"

⁴¹Huan, Pa in a vualjawl jiak in Esauin Jakob a mudah a: huan, Esauin a lungsim in, ka pa sunni ding a nai ta a, huai hun chiangin ka nau Jakob ka that mai ding, a chi a.

⁴²Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hun Bud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: "Din Broder Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel;

⁴²Huan, atapa upa jaw Esau thugen Rebeka kiangah a hilh ua; huchiin, mi a sawla, atapa naupang jaw Jakob a sama, a kiangah, ngaiin, na u Esau in na tungthu ah, nangmah honhihlup tumin ka kinem ahi.

⁴³adlyd nu mig min Søn: Flygt til min Broder Laban i Karan

⁴³Huchiin, ka tapa tu in ka thumangin; thou inla, Haran khua a ka sanggampa Laban kiangah taimangin;

⁴⁴og bliv så hos ham en Tid, til din Broders Harme lægger sig,

⁴⁴Na u hehna a daih mateng a kiangah ni bangjah hiam va om phot in:

⁴⁵til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; så skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge på een Dag!"

⁴⁵Na u hehna na tunga adaih a, a tunga na thilhih a mangngilh ma teng: Huan, adaih a, a mangngilh chiangin mi ka sawldinga, huai a kipan ka hong pi khesak ding: bang dingin ni khat a na nih ua hon tan ding ka hia? a chi a.Huan, Rebeka in, Isaak kiangah, Heth tanu te jiakin hin ka chimtak mahmah: Jakobin, hiai gam nungak, hiai Heth tanu te laka te bang, ji dia a neih nawn ngial le jaw, kei dingin hin bang a phatuam dia? A chi a.

⁴⁶Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk Kvinde, en af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!"

⁴⁶Huan, Rebeka in, Isaak kiangah, Heth tanu te jiakin hin ka chimtak mahmah: Jakobin, hiai gam nungak, hiai Heth tanu te laka te bang, ji dia a neih nawn ngial le jaw, kei dingin hin bang a phatuam dia? A chi a.