¹Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: "Du må ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Døtre.

¹Huchiin, Isaak in Jakob a sama, a vualjawla, thu leng a pia a, a kiangah, Kanan gam nungak te laka mi ji dingin na nei ding ahikei.

²Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru!

²Thou inla, Paddan-aram gama na nu pa Bethuel inn ah hoh inla, huai a kipan, na nu sanggam pa Laban tanu te laka ji dingin va nei in.

³Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom, så du bliver til Stammer i Hobetal.

³Huan, Pathian bangkim hih theiin hon vualjawl in, nam om khawm te na hong hih theihna dingin chi tampi hon suang sakin, hon pungsak hen;

⁴Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så du får din Udlændigheds Land i Eje, det, Gud skænkede Abraham!"

⁴Na mikhual na gam, Pathianin Abraham kianga a piak na luah na dingin Abraham vualjawlna leng hon tangsak hen, nang leh na suan te leng, achia.

⁵Så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til Aramæeren Laban, Betuels Søn, som var Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.

⁵Huchiin, Isaak in Jakob a paimangsaka: huan, Paddan-aram gama, Jakob leh Esau nu Rebeka sanggam pa Suria mi Bethuel tapa, Laban kiangah a pai ta hi.

⁶Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Døtre,

⁶Huan, Esau in, Isaak Jakob a vualjawla, ji nei dingin Paddan-aram gamah a pai mangsak chih leh, a vualjawl laia, Kanan gam nungak te laka mi ji dingin na nei ding ahi kei;

⁷og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til Paddan-Aram.

⁷Chiin thu a pia chih leh, Jakobin a nu leh a pa thumangin Paddan-aram gamah a paita chih a theia:

⁸Da skønnede Esau, at Kana'ans Døtre vakte hans Fader Isaks Mishag,

⁸Huchiin, Esauin Kanan gam nungak ten a pa Isaak lung a hihkim uh chih a theita;

⁹og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams Søn Ismael og Søster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre Hustruer.

⁹Huchiin Esau Ismael kiangah a vahoha, Abraham tapa Ismael tanu Mahalath, Nebaioth sanggamnu, a ji dingin a ji neihsate a vaneih behlap nawna.

¹⁰Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til.

¹⁰Huan, Jakob Beer-seba akipanin a pawta, Haran khua lam a juanta.

¹¹På sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der, da Solen var gået ned; og han tog en af Stenene på Stedet og brugte den som Hovedgærde og lagde sig til, Hvile der.

¹¹Huan, koilai mun hiam khat a tunga, ni a tum khit jiakin huailaiah a giakta hi; huan, huailaia suang khat a laa; lukhamin a neia, huailaiah ihmu dingin a lumta hi.

¹²Da drømte han, og se, på Jorden stod en Stige, hvis Top nåede til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;

¹²Huan, mang a neia, ngaiin leitung ah lei a hongkidoha, a dawnin van a suna; huan, ngaiin, a tungah Pathian angelten a kah un a kum uhi.

¹³og HERREN stod foran ham og sagde: "Jeg er HERREN, din Fader Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler på, giver jeg dig og dit Afkom;

¹³Huan, ngaiin, a dawn ah Toupa a dinga, Kei Toupa, na pu Abraham Pathian leh Isaak Pathian, ka hi: na lupna gam na kiangah leh na suante kiangah kon pe ding;

¹⁴dit Afkom skal blive som Jordens Støv, og du skal brede dig mod Vest og Øst, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sæd skal alle Jordens Slægter velsignes;

¹⁴Huan, na suante leia leivui zahin a om ding ua, tumlam khawngah, suahlam khawngah, mallam khawngah, simlam khawngah na dalhjak dinga: huan, nangah leh na suanah khovela namchih anavak ding uh.

¹⁵se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går og føre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!"

¹⁵Huan, ngaiin, na kiangah ka oma, na paina peuh ah kon veng jel ding, hiai gamah ka honpi kiknawn ding; na kianga ka gen ka hih masak kei leh ka honnuse kei ding, achia.

¹⁶Da Jakob vågnede af sin Søvn, sagde han: "Sandelig, HERREN er på dette Sted, og jeg vidste det ikke!"

¹⁶Huan, Jakob ihmua hong khangloua, Hiai mun ah Toupa a om ngeingei hi; ken lah ka na theikeia, a chi a.

¹⁷Og han blev angst og sagde: "Hvor forfærdeligt er dog dette Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!"

¹⁷Huchiin, a laua, Hiai mun lauhuai namah e! Hiai mun dang hilou hi, Pathian in nahi ei ve, hiai van kongpi nahi eive, a chi a.

¹⁸Tidligt næste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt som Hovedgærde rejste den som en Stenstøtte og gød Olie over den.

¹⁸Huan, Jakob jingkhangin a thoua, a suang lukham a laa, suangphuh dingin a phuta, a dawn ah sathau a buak hi.

¹⁹Og han kaldte dette Sted Betel; før hed Byen Luz.

¹⁹Huan, huai mun min dingin Bethel a saa: a kho min bel a tungin Luz ahi.

²⁰Derpå gjorde Jakob følgende Løfte: "Hvis Gud er med mig og vogter mig på den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Brød at spise og Klæder at iføre mig,

²⁰Huan, Jakobin, Pathian ka kianga a oma, hiai ka paina lampia a honvena, nek ding tanghou leh silh ding puansilh TOUPAN a honpiak ding leh,

²¹og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, så skal HERREN være min Gud,

²¹Ka pa in a lungmuangtaka ka pai nawna dingin, Toupa ka Pathian ahi dinga,Hiai suang, suangphuh dinga ka phut leng, Pathian in ahi ding: huan, ka kianga na honpiak ding tengteng ah sawm a khat ka honpe ngeingei ding, chiin thu achiamta hi.

²²og denne Sten, som jeg har rejst som en Støtte, skal være Guds Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!"

²²Hiai suang, suangphuh dinga ka phut leng, Pathian in ahi ding: huan, ka kianga na honpiak ding tengteng ah sawm a khat ka honpe ngeingei ding, chiin thu achiamta hi.