¹men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham;

¹Huan, Jakob bel a pai jela, huan, Pathian angelten a na dawn uh.

²og da Jakob så dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldte han Stedet Mahanajim.

²Huan, Jakobin amau a muhin, hiaite Pathian pawlte ahi uh, achia: huchiin huai mun minin Mahanaim a chi hi.

³Derpå sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs Land på Edoms Højslette,

³Huan, Jakob in, Seir gam a, Edom pawn lamah, a u Esau kiangah a maah thangkoute a paisaka.

⁴og han bød dem: "Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil nu;

⁴A kianguah, ka toupa Esau a kiangah hichiin na gen ding uh, na sikha Jakobin hichiin a chi hi: Laban kiangah mikhual ka hia, tu tanin ka om nilouha:

⁵jeg har samlet mig Okser,Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!"

⁵Bawngtalte, sabengtung leh belamte, sikhapa leh sikhanute khawng ka neia; hichiin na hehpihna ka muh theihna dingin ka toupa hilh dingin mi ka honsawl ahi, a chi a, chiin, amau thu a pia hi.

⁶Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!"

⁶Huan, thangkoute Jakob kiangah a hong kik nawn ua, Na u Esau kiang ka va tung ua, huan, mi za li honpiin hongdawn dingin a hongpai hi, chiin, a gen ua.

⁷Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,

⁷Huchiin, Jakobin a lau mahmah a, a lungkhamta a: huchiin a kianga mi omte, belam honte, bawng honte, sangawngsaute pawl nihin a khen a;

⁸idet han tænkte: "Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort."

⁸Esau pawl khat a hongpaia, a thah leh, pawl khat om lai a tai mang thei ding, a

⁹Derpå bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig!

⁹Huan, Jakob mahin, aw Toupa, na gam lamah leh na tanute kiangah pai nawnta in, huchiin ka honhih hoih ding, honchipa:

¹⁰Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre;

¹⁰Na sikha tunga hehpihna tengteng na muhsak leh thutak tengteng na muhsak laka, a neupen leng mu tuak ka hi kei hi; hiai Jordan lui ka chiang kia toh ka kana; tuin jaw pawl nih hial ka honghita hi.

¹¹frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn!

¹¹Hehpihtakin ka u khut akipan, Esau khut akipan, hon humbit in; numei naupang takna honthah lah ka lau ngala.

¹²Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!"

¹²Nang, ka hon hihhoih ngeingei dinga, na suante tuipi a piaunel sim zohlouh tan hiala tam bangin ka bawl ding na chi a, a chi a.

¹³Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så en Gave til sin Broder Esau,

¹³Huan, huai jan in huailaiah a giakta a; huan, a neih laka kipan a u Esau adingin kipahman a lakhia;

¹⁴200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre,

¹⁴Kelpi zanih, keltal sawmnih, belampi zanih leh belampa sawmnih,

¹⁵34 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 Æselhingste;

¹⁵Sangawngsau zatlai sawmthum a noute utoh, bawngpi sawmli leh bawngtal sawm, sabengtungpi sawm nih leh sabengtung nou sawm.

¹⁶han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: "Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellem Hjordene!"

¹⁶Huan, huaite pawl chih a tuam chiatin a sikhate khut ah a kemsaka; huan, a sikhate kiangah, ka maah pai galkah unla, pawl chih kal nei sak jel un, a chi a.

¹⁷Og han bød den første: "Når min Broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører,

¹⁷Huan, a makai pa kiangah, ka u Esauin hontuaha, na kianga, kua na hia? kaw hoh dek na hia? na maa omte kuaa ahi ua? chia a hondot leh,

¹⁸skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave. han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!"

¹⁸Na sikha Jakob a ahi uh; ka pu Esau, nanga dia kipahman dinga honkhak ahi: ngaiin, amah hua ka nung uah a om, chiin, thu a pia hi.

¹⁹Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham:

¹⁹Huan, a zom leh a zom nawn leh, gan hon hawlte tengteng kiangah leng, Esau na muh hun chiang un huchibang mahin na gen ding uh ahi.

²⁰"Din Træl Jakob kommer selv bagefter!" Thi han tænkte: "Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!"

²⁰Huan, ngaiin, na sikha hua ka nung uah a om, chi chiat un, chiin thu a pe chiat hi. Kipahman ka maah pai leh a lung ka damsak ding a, huai nungin a mel ka mu ding; huchiin, a honna kipahpih kha ding, a chi ahi.

²¹Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten.

²¹Huchiin, kipahman a maah a pai galkah saka; amah bel, huai janin a pawlte lakah a giak hi.

²²Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jakobs Vadested;

²²Huan, janin a thoua, a ji nih leh, a sikhanu nihte leh a ta sawm leh khat te a pi a, Jabbok lui ngahna ah a pita.

²³han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over.

²³Huchiin, a mau a pi a, lui a kan ua, a neih tengteng leng a kansak vek hi.

²⁴Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry;

²⁴Huan, Jakob amah kia in a omta; huan, mi khat toh phalvak tan a kibuan buan

²⁵og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham et Slag på Hofteskålen; og Jakobs Hofteskål gik af Led, da han brødes med ham.

²⁵Huan, a zou kei chih a kitheihin a pheipi guhtuah a khoihsak a, huchiin a kibuan lai un Jakob pheipi guhtuah a kilawita hi.

²⁶Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede: "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"

²⁶Huan, aman, hon khah in, phalvak ding a hita, a chi a. Huan, aman, na hon vualjawl keileh ka hon khah kei ding, achia.

²⁷Så spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!"

²⁷Huan, aman, a kiangah, na min bang ahia? Achia. Huan, aman, Jakob a chi a

²⁸Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!"

²⁸Huan, aman, na min Jakob ahi nawn kei ding, Israel a honchi zota ding uh; Pathian leh mihing te na suala, na zouta ngala, achia.

²⁹Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorfor spørger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der.

²⁹Huan, Jakobin, amah a dawnga, hehpihtakin na min honhilh in, a chi a. Huan, aman, bangjiakin ahia ka min non dot? Achia. Huan, huailaiah a vualjawlta.

³⁰Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst."

³⁰Huan, Jakobin huailai mun ding in Peniel a chi a: Pathian a ma chin mahmah ah ka mu a, ka hinna hon hawisak jiakin a chi a.

³¹Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han på Hoften.

³¹Huan, Peniel a khen laiin a ni a hongsuak a, amah a hon suna, a pheipi jiakin a bai ta hi.Huaijiakin tutanin Israel suanten pheipi guhtuah a sadual om a ne ngei kei uh: Jakob pheipi guhtuah a sadual lai tak a khoih jiakin.

³²Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jakob et Slag på Hofteskålen, på Hoftenerven.

³²Huaijiakin tutanin Israel suanten pheipi guhtuah a sadual om a ne ngei kei uh: Jakob pheipi guhtuah a sadual lai tak a khoih jiakin.