¹Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besøge Landets Døtre,

¹Huan, Lea tanu Dina, Jakob a neihsak, huai gam nungak te mu dingin a pawtkhia.

²så Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende og greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende;

²Huan, Hiv mi Hamor, huai gam lal tapa Sekemin amah a na mua; a mana, a luppih a, a ninsak hi.

³men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede Pigen og talte godt for hende;

³Huan, a lungsim Jakob tanu Dina tungah a om bikbeka, huai nungak lah a ita, amah kamsiam takin a houpiha.

⁴og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige til Hustru!"

⁴Huan, Sekem in a pa Hamor a houpiha, huai nungak ji dingin honnei sakin, a chi a.

⁵Jakob hørte, at han havde skændet hans Datter Dina; men da hans Sønner dengang var med hans Kvæg på Marken, tav han, til de kom hjem.

⁵Huan, Jakobin a tanu Dina a ninsak khin chih a ja a; a tate gamlak ah a gan lak uah a om ua: huchiin, a hongtun mateng uh Jakob a dai dide hi.

⁶Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.

⁶Huan, Sekem pa Hamor Jakob houpih dingin a kiangah a hoha.

⁷Men da Jakobs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; og Mændene græmmede sig og var såre opbragte, fordi han havde øvet Skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt bør ikke ske.

⁷Huan, Jakob tapaten a jak tak un gamlak akipanin a hongpaita ua: huan, Jakob tanu luppihin Israelte laka thil gilou haihuaitak, thil hih hetlouh ding, a hih jiakin a lungkham ua, a heh mahmah uh.

⁸Og Hamor talte med dem og sagde: "Min Søn Sikems Hjerte hænger ved eders Datter; giv ham hende til Hustru

⁸Huan, Hamorin a mau a houpiha, ka tapa Sekem lungsim na tanu uh tungah a om bikbeka: hehpihtakin ji dingin nei sak ve ua.

⁹og indgå Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder med vore Døtre;

⁹Huchiin, ki la tuah ve ni e; na tanute uh hon lasak unla, ka tanute uleng lasam un.

¹⁰tag Ophold hos os, og Landet skal stå eder åbent; slå eder ned og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!"

¹⁰Huchiin, ka kiang uah na om ding ua; gam leng a kiching gige ding: hiai khawngah om unla, sum sin unla, hiai khawngah kihih inbul un, a chi a.

¹¹Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: "Måtte jeg finde Nåde for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give

¹¹Huan, Sekemin nungak pa leh a sanggampa te kiangah, honhehpih ve ua, ka kianga na gen peuh uh ka honpe ding.

¹²forlang så høj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I kræver, når I blot vil give mig Pigen til Hustru!"

¹²Man leh thilpiak jaw bang zah bang zah ngen le uchin, na chih bangbang un k a honpe ding: abang hileh, nungak pen ji dingin hon neisak phot un, a chi a.

¹³Da gav Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar, fordi. han havde skændet deres Søster Dina,

¹³Huan, Jakob taten, a sanggamnu uh Dina a nitsak jiakin. Sekem leh a pa Hamor zekhemna in a dawng ua, a gen sam ua, a kiang uah.

¹⁴og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor Søster til en uomskåren Mand, thi det holder vi for en Skændsel.

¹⁴Hiai thil zeksumloute kianga ka tanu uh piak pen ka hih theikei ding uh; huailah kou dingin minsiatna ahi ngala:

¹⁵Kun på det Vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader alle af Mandkøn iblandt eder omskære;

¹⁵Hichibanga kichiam kiain na thu bang uh pha ka sa ding uh: na lak ua pasal peuhpeuh zeksumin kou bangin om unla;

¹⁶i så Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre og bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet Folk;

¹⁶Huchiin ka tanute uh kon neisak ding uh, kou leng na tanute uh ka nei sam ding uh, huan, na kiang uah ka om ding ua, chi khat hi ding I hi.

¹⁷men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi vor Datter og drager bort"

¹⁷Himahleh, zeksum thu a ka thu uh na zuih kei ding u leh ka tanu uh ka pi ding ua, kapai mai ding uh, a chi ua.

¹⁸Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Søn, god;

¹⁸Huan, a thu un Hamor leh Hamor tapa Sekem a kipaksak hi.

¹⁹og den unge Mand tøvede ikke med at gøre således, thi han var indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige i sin Faders Hus

¹⁹Huchiin, tangval in bel Jakob tanu a deih mahmah jiakin, huai thil sawt hallou in a hih tamai hi: amah a pa inkuante inkuan tengteng laka mite zahtak pen ahi hi.

²⁰og Harnor og hans Søn Siken gik til deres Bys Port og sagde til, Mændene i deres By:

²⁰Huan, Hamor leh a tapa Sekem in a kho kulh kongkhak uh a pha ua, a khuate uh a houpih ua,

²¹"Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres Døtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre til Hustruer!

²¹Hua jite hon kituahpih takin a om ua; huaijiakin hiai gamah omin, hiai khawng ah sumsin uhen; ngai un, amau dingin gam lah a za hun ngal a; a tanute uh ji dingin nei lehang, i tanute leng neisak sam ni.

²²Men kun på det Vilkår vil Mændene føje os og bosætte sig hos os, så vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig omskære, således som de er omskårne.

²²Himahleh chi khat i hong hihna dinga I kianga om hichibanga I chiam kia in hua miten pha a honsakpih ding uhi, zeksum a hih uh bangin I lak ua pasal peuhpeuh zeksum hong hita lehang.

²³Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvæg bliver jo dog vort; lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!"

²³A gante uh, a sum te uh, a sa tengteng uh eia ahi vek kei dia hia? A thu uh pha sakpih mai ve ni, huchiin I kianga om ding uhi, achi ua.

²⁴Så adlød de Hamor og hans Søn Sikem, så mange som færdedes i hans Bys Port, og alle af Mandkøn, alle, som færdedes i hans Bys Port, lod sig omskære.

²⁴Huan, Hamor leh a tapa Sekem thu a kho kulh kongkhak a pawt tengteng in a jui ua; a kho kulh kongkhak a pawt tengteng pasal peuhpeuh, zek a sumsak uhi.

²⁵Men Tredjedagen, da de havde Sårfeber, tog Jakobs to Sønner Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, trængte ind i Byen, uden at nogen anede Uråd, og slog alle Mændene ihjel

²⁵Huan, hichi ahia, a ni thum ni in, a gim laitak un, Jakob tapate laka mi nih, Dina sanggampa Simeon leh Levi in a namsau uh tawi tuaktuak in a gukin khua a sualta ua, pasal tengteng a that gam uh.

²⁶og dræbte Hamor og hans Søn Sikem med Sværdet, tog Dina ud af Sikems Hus og drog bort.

²⁶Huchiin, Hamor leh a tapa Sekem namsau hiam in a that ua, Sekem in akipan in Dina a pi ua, a pawt uh.

²⁷Så kastede Jakobs Sønner sig over de faldne og plyndrede Byen, fordi de havde skændet deres Søster;

²⁷Jakob tapaten a mi thah te uh a va pha nawn ua, a tanu uh a nitsak jiak un huai khua a lokta uhi.

²⁸deres Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, både hvad der var i Byen og på Markerne, tog de med sig,

²⁸A belam honte uh, a bawng honte uh, a sabengtung te uh, a khua ua thil omte, a lou ua thil omte a laksak ua:

²⁹og al deres Ejendom og alle deres Børn og Kvinder førte de bort som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.

²⁹A sum tengteng u leh, a ta a nau neu chik chik leh a jite tengteng, in sunga om peuhmah a man ua, a lok uhi.

³⁰Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i Ulykke ved at lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne og Perizziterne; thi jeg råder kun over få Folk; samler de sig mod mig og slår mig, så er det ude med mig og mit Hus!"

³⁰Huan, Jakob in Simeon leh Levi kiangah, nou hiai gam a omte laka, Kanan te leh Periz te lakah, huat non posak ua non lungjing sak mahmah uh: kei tawmchik ka hih jiakin honsual dingin a kikhawm khawm ding ua, hon that mai ding uh; huchiin, hih mangin ka om dinga, kei leh ka inkuanpihte toh, achia.Huan, amau, ka sanggamnu uh kijuak bawl bangin a bawl ding ahi diam? A chi uhi.

³¹Men de svarede: "Skal han behandle vor Søster som en Skøge!"

³¹Huan, amau, ka sanggamnu uh kijuak bawl bangin a bawl ding ahi diam? A chi uhi.